Grim oplevelse - meget langt indlæg! {{forumTopicSubject}}

Jeg har haft en rigtig grim oplevelse med min ene killing Bastian. Det startede søndag aften. Alle kattene havde været i haven om formiddagen og først på eftermiddagen. Jeg hentede dem alle ind før jeg gik tur med mine hunde. Da jeg kom hjem sov alle katte i en stor bunke og vågnede ikke op før ved 20.30 tiden.

Bastian opførte sig meget mærkeligt og jeg var ikke i tvivl om der var noget galt med ham. Han åbnede sin mund helt op og krydsede begge forpoter ind i munden og trak dem fremefter. Han blev ved med at gøre den samme handling igen og igen, måden han gjorde det på lignede, som hvis han havde en hveps inde i munden der bare stak og stak og han desparat forsøgte at få den ud. Jeg troede han måske havde noget der sad fast inde i munden så jeg undersøgte den grundigt. Det eneste jeg kunne se var en løs hjørnetand i undermunden. Jeg ringede til vagtdyrlægen og hun kunne godt se der var noget galt.

Bastian havde blødt lidt ud af munden og jeg opdagede at han havde tabt den løse hjørnetand på vejen derud. Han blev bedøvet og mund, svælg, blød gane og strube blev grundigt undersøgt for at se om der evt. sad noget fast nogen steder. Alt var fint, en sonde blev ført ned i maven på ham for at se om noget blokerede i spiserøret. Heller ikke her var der noget galt. Det eneste der umiddelbart var at se var at han har et massivt tandskifte i øjeblikket og dyrlægen pillede en løs kindtand ud. Stort set alle tænder er ved blive skiftet, hvorimod hans helbror kun har skiftet et par stykker.

Jeg fik Bastian med hjem og sad den halve nat og ventede på han skulle vågne. Ved 2.30 tiden begyndte han at vågne og det første han gjorde var at starte forfra med at flå sig i munden. Da det var meget voldsomt ringede jeg igen til dyrlægen. Afsted igen og denne gang fik han noget smertestillende og dyrlægen tog ham med hjem til sig selv for at observere ham.

Næste formiddag kunne jeg hente ham. Han ville gerne spise men havde ind imellem disse ”anfald” hvor han stak tungen ud, åbnede munden på fuld gab og krydsede sine forpoter ind i munden og rev fremad. En ret sterotyp bevægelse. Om eftermiddagen var det helt tosset med ham igen. Afsted igen til dyrlægen og denne gang fik han noget stesolid og noget (jeg tror det var cortison). Dyrlægerne mente det måske var noget neurologisk (altså noget ufrivilligt). De ville gerne indlægge ham så jeg kunne få ro til at få noget søvn. Jeg vidste han ville sidde der alene hele natten, hvilket jeg slet ikke kunne bære så derfor tog jeg ham med hjem. Vi blev enige om at Bastian skulle afleveres hos dyrlægen næste morgen til observation. Jeg var selv overbevist om det var noget i munden der generede ham kraftigt.

Jag fandt ud af at hver gang han fik et ”anfald” og jeg så tog ham op og gned ham fast ind over kinderne så faldt han omgående til ro. Pga. stesoliden blev han utrolig sulten og ville meget gerne spise ( det har han i øvrigt hele tiden ville). Eftersom jeg fandt ud af han faldt til ro når jeg gned hans kinder smurte jeg ham med noget let lokalbedøvende xylocain, som jeg VED katte kan tåle. Han slikkede noget af det i sig og faldt helt til ro. Hver anden time natten igennem smurte jeg ham og han havde ikke et eneste ”anfald” hele natten. Ved 3.30 tiden faldt jeg endelig i søvn og sov til kl. 7. Da jeg vågnede fik Bastian igen ”anfald”.

Dyrlægen observerede ham hele dagen og jeg sad på jobbet i tænkeboks for at se om han kunne have spist noget der gav svien og brænden inde i munden måske. Jeg kom i tanke om jeg havde nogen dansk ingefær planter i haven som er giftige og netop giver svien og brænden i munden. Jeg gav dyrlægen disse oplysninger, men de mente stadig det var noget neurologisk men at ”anfaldene” var blevet færre og mindre voldsomme.

Jeg fik Bastian hjem og jeg synes stadig han havde temmelig voldsomme anfald, men hver eneste gang jeg tog ham op og gned hans kinder faldt han omgående til ro. Jeg var stadig overbevist om at det var noget i hans mund der forårsagde hans ”anfald” selvom dyrlægerne mente noget andet. Jeg undersøgte mine dansk ingefær planter grundigt for evt. bidemærker, men alle blade var intakte, så der røg den teori om at det kunne være årsagen.

Jeg fortsatte med at smørre med xylocain og ”anfaldene” forsvandt stort set. Næste dag passede mine forældre Bastian mens jeg var på job. Der havde han kortvarige anfald nogle gange men hver gang gnubbede de bare hans kinder og han faldt i søvn og sov det meste af dagen. Jeg selv brugte lidt tid på at finde ud af hvad man bruger til småbørn der skifter tænder. Jeg kunne huske man kunne købe noget til at bedøve gummerne med. Jeg fandt ud af man kunne købe xylocain gel 2% som kunne bruges i munden. På apoteket købte jeg sådan en tube og smurte Bastians gummer (brugte kun en meget lille smule) med jævne mellemrum hele onsdag aften og lidt i går formiddags. Siden har han ikke haft et eneste anfald og er nu den gode ”gamle” Bastian igen.

Han drøner rundt og leger (han har nogen dage han skal inhente), han spiser, vasker sig og sover mindre og er bare en glad lille killing igen. Min konklusion må være at det er det massive tandskifte der har givet ham smerter og ubehag og det er derfor han opførte sig som om munden var fuld af stikkende hvepse.

Det er godt nok første gang jeg har oplevet noget sådan hos en killing men jeg har heller aldrig oplevet at en killing skiftede alle tænder på én gang før.

Skulle andre være ude for noget lignende kan jeg godt anbefale xylocain gel 2% det har en god effekt og er uskadelig for katten i små mængder.