For nervøs? (kat) {{forumTopicSubject}}
Ja.. min kat er nervøs, hun slikker pelsen af sig selv..
Jeg har haft hende til læge for 1½mdr siden, det kunne måske være noget hormonalt, så jeg fik hormon piller til hende, og så skulle jeg give hende baldrian oven i. Som yderligere supplement købte jeg en feliway stikkontakt-ting.. Men det har ikke virket, der forsvinder mere og mere pels, fra dag til dag..
Det eneste der skete var at hun blev mere og mere bange for mig, fordi jeg to gange dagligt var nødt til at give hende de piller..
Jeg prøvede først med at skjule det i alt muligt men lige meget hvad slikkede hun det bare af og lod pillen ligge..
Jeg brød mig ikke om det men den eneste måde jeg kunne få dem i hende var ved at proppe dem ind bag tungen så hun ikke kunne undgå at synke dem..
Men det var ikke godt for vores bånd, hun mistede en stor del af den tillid jeg havde vundet ved hende..
(det tog mig flere måneder at vinde hendes tillid da jeg fik hende som killing)
I forvejen er hun bange for alt:
Mænd (alle også dem hun ser oftest)
Fremmede (alle)
Børn især (i alle aldre)
andre dyr -hunde/katte m.m. (dog ikke valentin)
støvsugeren
verden udenfor
lyde fra verden udenfor(klipper naboen græs gemmer hun sig under sofaen)
at jeg rydder op, vasker op gøre rent m.m.
På grund af at pillerne ikke virkede vil dr. dyr ikke garantere at det vil hjælpe at neutralisere hende..
Jeg tror det eneste sted hun ville trives var ved en enlig dame der aldrig havde gæster, børn eller børnebørn på besøg og ingen andre dyr havde, på nær måske en anden kat..
Men chancen for at finde det er nok ikke så stor..
Hun trives i hvertfald ikke her, Især ikke når jeg gerne vil have børn når jeg er færdig med min udd...
Jeg føler efterhånden at hun måske bare havde bedst af at få fred?
jan 2007
Følger: 23 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 187 Svar: 1.885
der er måske ingen garanti for at det vil blive bedre, men det kan gå hen og blive værre hvis hun ikke bliver det.
Jeg er stor modstander af aflivning, medmindre det virkelig er det bedste for katten.
Jeg kan på ingen måde forstå hvordan du kan overveje aflivning, når alt ikke er prøvet.
Nu ved jeg ikke om du går hjemme, men ellers, så prøv en lørdag eller søndag, hvor der kun er dig og katten.
Snak meget med hende, leg med hende og nus med hende. I det hele taget, forkæl hende rigtigt og brug en masse tid med hende.
Og så lad vær med at have mad stående hele tiden, men giv hende i stedet en lille smule mange/flere gange i løbet af dagen, og giv en masse godbidder. Hvis du tog sådan en dag en gang om ugen fx., så er jeg sikker på at det vil hjælpe. og så de andre dage i ugen, må du også være meget obs på hende, snak, nus, leg mere med hende end du normalt har gjort.
Har man en kat der ikke er ordenligt socialiseret kræver den mere end hvis den var,
Det må man være obs på når man anskaffer sig en.
jan 2007
Følger: 23 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 187 Svar: 1.885
Men dig og børn kan hun godt "lære" at have tillid til. (altså dine egne børn, når de kommer).
Nu ved jeg heller ikke hvornår du er færdig med din udddannelse, men hvis ikke du har tiden det vil kræve at hun skal få det optimalt, så er mit råd at sælge hende til nogen der har.
nov 2007
Følger: 47 Følgere: 44 Katte: 8 Emner: 44 Svar: 1.030
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
I starten kunne han heller ikke lide fremmede og andre dyr, men med god trænning (tilvænning) kommer han nu af sig selv hen og hilser når vi har gæster..
nov 2007
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 27 Svar: 89
Mht aflivning, det er jo netop det, om det ikke er det der er bedst for katten, når jeg ikke engang kan gøre noget så banalt som at vaske op eller lægge ting på plads uden hun sidder og kryber sammen under reolen.. Det er jo ikke noget jeg kan skåne hende for..
Derfor syntes jeg også det vil være synd at trække hende igennem en hel masse når hun i forvejen er meget nervøs.
Mht at sælge hende til én der vil tage sig af hende, jeg ved ikke om du har lagt mærke til hvor mange raske, både voksne som killinger der gives væk, hvordan skulle jeg få nogen til at tage hende, en næsten nøgen nervøs kat?
Men igen syntes jeg det er synd hun skal igennem så meget, jeg er ikke sikker på hun vil kunne klare en omplacering.
at jeg har valgt en kat der ikke var socialiseret ordentlig kan jeg jo ikke lave om på nu, jeg ved nu af det er træls, men jeg kan ikke rigtigt ændre det..
Og jeg brugte rigtig meget tid på hende i hendes første år, især de første tre måneder hvor jeg ikke kunne komme hen til hende, jeg har ikke tal på hvor mange timer jeg har ligget på gulvet og ventet på at få hende hen til mig og nusse hende i de sekunder hun var inden for rækkevidde..
Men at et års tillidsknytning kan ødelægges på en uge, er bare så ærgerligt..
Og der er andet i verden end den kat, jeg har andre dyr der også har brug for omsorg, jeg har en familie og venner, og katten gør det jo ikke muligt for mig at kombinere de ting med hende..
Christina - jeg har haft hende siden hun var tolv uger, altså snart halvandet år..
nov 2007
Følger: 47 Følgere: 44 Katte: 8 Emner: 44 Svar: 1.030
jan 2007
Følger: 23 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 187 Svar: 1.885
Jeg kan ellers ikke komme i tanke om én eneste god grund.
Jeg synes det er forrykt at give op før alt er prøvet.
Du kunne fx også prøve at kontakte en dyrepsykolog.
Jeg ved godt at det ikke er alle hvis katte betyder ligeså meget som mine gør for mig, men jeg er af den mening, at man skylder sin kat at gøre alt hvad man kan for den.
Det vil måske være hårdt for katten at skulle flytte, men det kunne også gå hen og blive langt det bedste for katten..
Og at du tvivler på om du kan komme af med den er da bestemt ikke grund nok til ikke at gøre forsøget.
Jeg ville fx hellere tage en kat til mig som virkelig havde brug for hjælp og en chance til i livet, og jeg er helt sikkert ikke den eneste der har det sådan.
nov 2006
Følger: 35 Følgere: 33 Katte: 2 Emner: 15 Svar: 1.411
Det hjalp overhovedet ikke at hun blev neutraliseret,så det holder ikke altid vand..
Sidste udvej var at give hende lykkepiller,det hjalp desværre kun en kort tid.Jeg valgte at give hende fred,hun havde det ikke godt og ville heller ikke få det andre steder.Det var en rigtig rigtig hård beslutning at tage,men jeg havde fred i sjælen da jeg begravede hende.Jeg havde valgt at hun ikke skulle ha en dårligt liv.Savner min smukke og dejlige pige,men ved hun har det godt nu.
nov 2006
Følger: 35 Følgere: 33 Katte: 2 Emner: 15 Svar: 1.411
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
Dr. dyr vil vel heller ikke garantere, at det IKKE hjælper.…
Jeg undrer mig også over, hvad det er for en masse grunde til at du ikke har fået hende neutraliseret.….
Jeg synes altid det er ulykkeligt, når katte bliver aflivet pga. problemer, der måske kunne have være helt eller delvis afhjulpet med neutralisation (men det ved jeg selvfølgelig heller ikke, om det ville kunne i dette tilfælde). Tanken strejfer mig bare, om det er sådan, at hun kan være blevet yderligere nervøs af hormonkuller?…
Hvad med din anden kat? Hvordan vil han tage det, hvis den nervøse kat ”forsvinder”. Hvis de to katte er knyttet til hinanden, så vil nyt hjem til dem begge måske være løsningen. Men desværre hænger gode rolige nye hjem ikke på træerne. Hvis du fik hende neutraliseret, ville jeg anbefale www.vildkat.dk - til begge katte.
Men det lyder som om du egentlig har besluttet dig for aflivning, og hvis hun virkelig er så angst, at hun lider under det, så er det nok også det bedste for hende at få fred.
nov 2007
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 27 Svar: 89
Og på den anden side kender jeg masser af uneutraliserede katte af begge køn der hverken strinter eller har andre problemer
Min holdning til det indgreb er en anden side af sagen, jeg føler mig lige så stærkt frastødt af indgrebet, som du gør af min idé om at lade hende få fred. Uden overdrivelse!!!
Men det er ikke min holdning eller grund der skal diskuteres nu..
Det er ikke på grund af at jeg ikke tror der er nogen der vil have hende at jeg skrev det, men jeg tror altså at langt de fleste helst vil have et velfungerende kæledyr fra starten af..
Anyway, jeg har en veninde der gerne vil have hende, men jeg syntes bare stadigt det vil være mere synd, hun skal et nyt sted hen og min veninde er mere social end mig, så der vil være flere gæster oftere, og hun er på su og vil ikke have råd til dyre behandlinger m.m.
Ja, i bund og grund er jeg nok bange for at hun ikke vil tage så meget hensyn og passe hende så godt som jeg..
Zabrina, du lyder somom jeg er en uansvarlig katte ejer, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg kunne have gjort bedre. Mia her var min første kat, jeg er et hundemenneske indrømmet!
Men læs Mias første år hos mig:
Jeg kendte dem der havde moderen og da jeg længe havde ønsket mig en kat og vi fandt ud af hun var drægtig, fik jeg lov at få en af killingerne, resten skulle aflives, der blev født 3 killinger, og jeg overtalte dem der havde morkatten til at lade dem leve og jeg skulle nok finde hjem til dem så, hvilket jeg også gjorde, nå men tilbage til da vi fandt ud af hun var drægtig gik jeg på biblioteket og lånte alt hvad jeg kunne finde alt fra "den lykkelige indekat" til "lær at forstå din kat" og hvad de nu ellers hed.
Ved morkatten levede de af kitekat og wiskas, og de første par uge hjemme ved mig fik hun også mad fra den lyserøde pose med den kære killing på, men jeg læste på nettet at det var dårligt foder, nå men så måtte jeg jo finde ud af hvad der var godt for det lille pus, jeg har været igennem alle de dyre mærker, technical, royal canin og nu er vi blevet enige om at vi bedst kan lide Hill's sience.
Vi hopper tilbage igen til jeg skal hente hende, hun bor i en stald, så det tager lidt tid at fange hende, men det lykkedes og hele vejen hjem i transportkassen mijauer hun hjerteskærende. Kassen har jeg lånt så efter at hun har fået lov at sidde i den alene i rummet i et par timer bliver hun taget ud og sat op i kattebakken så hun ved hvor hun skal tisse, det havde jeg læst i en bog man skulle, nå men kassen blev afleveret og den lille sad stadigt i kattebakken, jeg lagde mig på sengen i den anden ende af rummet, og ventede.. da hun havde siddet flere timer i sandet fik jeg ondt af hende og tog det lille samkrøbne dyr op til mig hun var så skræmt at hun ikke turde løbe sin vej..
Jeg besluttede at hun skulle have lov til at vælge at være sammen med mig og ikke omvendt, så jeg lod hende være og de næste 14 dage så jeg hende ikke, hvis ikke jeg havde kunnet høre hende rende rundt under sengen om natten havde jeg ikke troet hun var i live..
Så begyndte hun at komme frem når jeg fodrede, hvis jeg sad helt stille og så på gik det lige. hun begyndte også at kunne lege med mine fødder under dynen og efter nogen tid kunne hun finde på at ligge sig i den anden side af sengen når vi sov.
Så begyndte vi at kunne lege sammen og hun blev presenteret for mit andet dyr der dengang kun var én chinchilla meget stor og skræmmende mus i hendes øjne(billeder i galleriet). nu var hun næsten et halvt år og begyndte at lave ulykker, jeg havde læst at katte mødre hvæser eller tager dem i nakkeskindet, så jeg lærte mig selv at hvæse, hvilket hun reagerede fint på, at tage hende i nakkeskindet fandt jeg hurtigt ud af ikke var en god ting, vores blev meget usikker på ingen tid, så jeg måtte finde på noget andet.
I en bog stod der at en lille vandpistol var effektiv, men katten må ikke se det er dig der gør det.. fint nok, vandpistolen virkede fint, selvom hun hurtigt kunne høre den pga vandet i den...
Så flyttede vi hjemmefra, og nu boede vi i stueetage, hvor der var mange lyde udefra, en nabo der klipper græs, visværten der klipper hæk, min nabo der har en mand på besøg eller skræksenarie min nabo skændes med sin kæreste, så sidder man i det fjerneste hjørne under et eller andet..
Nå men Mia var i lømmel alder og når man ellers ikke gemte sig for hverden kradsede man i ting eller klatrede jagtede chinchillaer eller noget andet der kunne drive én til vandvid, det er en kat og ikke en hund der lystre 3. gang de får besked, nej en kat lystre hverken 1. 5. eller 329. gang for den sags skyld... Jeg læste at hun nok kedede sig, og en anden af mine veninder havde killinger, jeg var især vild med én som var døv, der var nok ikke nogen der ville have en døv kat så jeg tog ham, det var den bedste tid i Mias liv hun var sur i ca 30 timer hvorefter hun besluttede sig for at være mor for den nye, han blev passet på slikket og nusset og man glemte næsten at man var bange for alting.. Man var endda ude i snor lidt..
Valle er nu 10 mdr og en nøjagtig modsætning af mia, men han er stadigt den eneste hun er tryg ved.
Jeg ved ikke hvad der gjorde at hun begyndte at slikke pelsen af sig selv, men hun forsvinder ind i sin egen lille verden når hun gør det..
Det eneste tidspunkt man kan snakke med hende på er når hun er i løbetid..så vil hun gerne ligge ved én og blive nusset.. ellers er det nok for hende med et kort ae når hun går forbi eller når det er ved at være spisetid..
Jeg har hele vejen igennem handlet ud fra hvad jeg troede, følte og kunne læse mig til var bedst.. at mine holdninger til enkelte ting ikke stemmer overens med dine kan vi nok ikke komme uden om.. Vi er dog to individuelle personer..
Christina, ja nu har jeg læst om din kat
Gitte E. Tak for at du skrev..
nov 2007
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 27 Svar: 89
Men det ved jeg selvfølgelig ikke. hun sover når vi kommer hjem fra en tur oftest og ud over at snuse til de fremmede lugte på ham .. hun går som regel efter nogle minutter..
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
jan 2007
Følger: 23 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 187 Svar: 1.885
Jeg har aldrig hverken oplevet eller hørt om en kat der har det så dårligt.
Det er lige før jeg mener at det eneste rigtige vil være at give hende fred.
Jeg har det helt dårligt over den stakkels mis.
nov 2007
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 27 Svar: 89
Men ellers ved jeg ikke om katte kan blive vinterdepressive? Min mor foreslog det fordi vi sad og snakkede om det havde være en trist vinter.. Jeg vil i hvertfald lige se hvordan sommeren påvirker hende..
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
Jeg kan godt se, at med en kat der er så angst, så vil det være forfærdelig sørgeligt, hvis neutralisation er uden effekt. Jeg kan kun sige at jeg i hvert fald ville forsøge med neutralisation. Og ville nok også lade blomstermedicin komme an på en prøve.
feb 2008
Følger: 1 Svar: 1
jeg kan se at I har skrevet en hel masse om nervøse katte.
Jeg har også det problem med min 9 mdr. gamle hunkat. Hun er blevet kastreret for en måned siden. Hun har det rigtig godt med vores hankat på 6 mdr. og er begyndt at være mere tryg på hjemmet men har meget svært med kontakt til mennesker. Vores hankilling på 6 mdr. er ikke endnu kastreret, tror I at det kunne være en årsag til hendes nervøsitet?
For nervøs? (kat)