{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.309 visninger | Oprettet:

Den gode opdrætter! {{forumTopicSubject}}

Ja nu har der jo været meget fokus på de "dårlige" opdrættere så nu vil jeg sætte lidt fokus på de gode :D.

Som flere ved havde jeg købt 2 burmeser killinger Bastian og Cirkeline. Da jeg så Cirkeline første gang bemærkede jeg ikke noget specielt ved hende ud over hun var en køn og sød lille pige. Jeg valgte at få de 2 killinger, der var også en lille blå dreng og en anden brun pige, begge var reserverede.

Jeg snakkede flere gange med opdrætter og hun fortalte mig at Cirkeline ofte holdt sit hoved på en sjov måde. Altså drejede anderledes end de andre killinger. Deres dyrlæge havde ikke kunne finde noget galt med hende. Øjereflekser, ører, motorik osv var tiptop men han havde skrevet en bemærkning om "atypiske hovedbevægelser" i hendes sundhedsbog.

Jeg fik så begge killinger hjem en lørdag eftermiddag. De faldt hurtigt til og var begge friske og i fuld fart. Cirkelines motorik var der ikke noget i vejen med og heller ikke hendes balance, syn, hørelse osv. Dog lagde jeg mærke til hendes hovedbevægelser og de bekymrede mig en hel del. De mindede mig meget om en Main Coon jeg havde, der fik sit balancecenter ødelagt pga. en mellemøresbetændelse.

Når jeg observerede Cirkelines hovedbevægelser mindede det mig mest af alt om at man går på et skævt gulv med et vatterpas i hånden og hele tiden skal forsøge at holde det i vatter.

Om mandagen skulle jeg til dyrlæge med Baloo og valgte at lade min egen dyrlæge undersøge Cirkeline. Hun nåede frem til det resultat at det var neurologisk og at det højest sandsynligt stammede fra enten en medfødt hjerneskade eller en defekt i mellemøret. Dyrlægen kunne ikke sige noget om Cirkelines fremtidsudsigter. Om skaden ville være stationær, blive bedre eller værre med alderen.

Jeg gik hjem og tyggede på diagnosen og kunne bare mærke jeg fik en klump i maven af bekymring for hendes fremtid. Da jeg knytter mig meget til mine dyr, bekymrer jeg mig meget om deres ve og vel. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle lade Cirkeline gå tilbage til opdrætter eller om jeg skulle beholde hende. Til sidst nåede jeg frem til at jeg ville bekymre mig for meget (måske helt uden grund) for om hun ville få det værre.

Jeg snakkede med opdrætter om min dyrlæges udtalelser og om at jeg var bange for Cirkelines fremtid. Jeg fortalte at jeg kunne mærke på mig selv at jeg bekymrede mig så meget, at jeg faktisk ikke kunne nyde jeg havde fået 2 nye killinger. Vi blev enige om at lade Cirkeline gå tilbage til opdrætter, så tirsdag aften kørte vi tilbage med Cirkeline, og hun blev vel modtaget i flokken.

Opdrætter har et meget lille opdræt (en han og en hun) + en 2års gammel killing fra deres første kuld og jeg ved Cirkeline har det godt hos dem. Det var så så heldigt at køber til den lille blå dreng var hoppet fra, da hans kone var blevet gravid og lægen havde frarådet at de havde kat. Så han hoppede fra killingekøbet og skulle af med deres voksne burmeser også (underlig læge hvis I spørger mig).

Jeg blev så enig med opdrætter om at jeg i stedet for Cirkeline skulle have den lille blå dreng i stedet. De var så og aflevere ham Torsdag eftermiddag og alting er gået fint. Min flok accepterede ham med det samme og Bastian var glad for at se sin bror igen.

Så heldigvis findes der altså også gode og ansvarsfulde opdrættere.

Det var bare min hyldest til de gode opdrættere som der heldigvis er mange af.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Den gode opdrætter!
  • #1   2. feb 2008 Jamen det var da super dejligt... Self findes der rigtig gode opdrættere kender ihvertfald et par stykker jeg har min fulde tiltro til...

    Tillykke med din nye dreng....


  • #2   2. feb 2008 Py ha, ja, lad os få flyttet fokus.

    Jeg/vi blev så vild med min/vores opdrætter og hendes måde at være på og gøre tingene på, at jeg/vi kom tilbage flere gange.

    Juli 2006 hentede vi vores prinsesse, efter at have godtgjort, at vi var egenede forældre.

    Feb. 2007 hentede vi Elo Honningbi, den store hvide smukkert kunne kun bo her.

    Juli 2007 hentede vi Faruq, den lille super kælne dreng, stjal vores hjerter, da han var blot 3 uger gammel.

    September 2007 hentede vi Garai, som endnu blot er en lille lømmel;-)

    Vi har handlet efter den overbevisning, at når vi nu var så tilfredse første gang, ja, så var der ingen grund til at skifte og vi er bare heldige, at opdrætter hver gang har sagt ja til, at vi så også må købe de katte, som vi har forelsket os i.

    Sidenhen har vi haft løbende kontakt med opdrætter, som også besøger os af og til for at se, hvordan hendes små udvikler sig og det er så dejligt, at opdrætter viser den interesse.

    Det er min overbevisning, at de fleste opdrættere er seriøse og moralsk bevidste og så er der desværre brodne kar og dem må vi hjælpe hinanden med at undgå.


  • #3   2. feb 2008 Netop. Baloo er fra en opdrætter, men da hun desværre er stoppet måtte jeg finde en anden. Coco er fra en killingekøber fra min opdrætter og det er Baloos helsøster der er mor til Coco.

    Lillemand er hentet fra en opdrætter i Jylland og så er der de sidste 2 skud på stammen der er fra en opdrætter i københavn.

    Jeg må sige at alle steder har jeg fået en god behandling og har aldrig haft problemer af nogen art overhovedet. Alle har været søde og behjælpelige med evt. spørgsmål og jeg har ikke haft nogen problemer med at blive godkendt.

    Alle mine killinger har været fertile ved købet men for mig er det en selvfølge at de bliver neutraliseret, da jeg ikke ønsker at påtage mig det store arbejde, det er at sætte sig ind i opdræt og ej heller at styrte land og rige rundt til div. udstillinger. Som jeg plejer at sige "det har jeg folk til" og dermed mener jeg seriøse opdrættere. smiley



  • #4   3. feb 2008 Skønt, at du også udelukkende har haft gode oplevelser med registrerede opdrættere Tina D, de gode og ansvarsfulde er der jo heldigves flest af smiley

  • #5   3. feb 2008 Vil lige tilføje, at mine kælekatte har været under kniven, inden hjemsendelse.

  • #6   4. feb 2008 Lis det ved jeg ikke hvorfor de har været det er bare faktum. Jeg har dog aldrig nogen sinde haft killinger eller ladet mine hankatte parre. De har altid været under kniven når de var omkring ½ år gamle.

    Måske er det fordi opdrætter har haft en god fornemmelse af mig, at jeg er en person der holder ord? Jeg regner med at mine 2 nye drenge skal revaccineres i morgen og jeg vil her træffe aftale med dyrlægen om kasteration og øremærkning så det er på plads.

    Det har aldrig været min interesse hverken at opdrætte eller udstille mine katte. Jeg har dem udelukkende som kæl, og jeg har kun een gang oplevet en hunkat i løbetid. Det var mens jeg var barn min mor havde en siameser. Kors i hytten for en larm, det var uudholdeligt. Hun fik så P-piller men desværre fortalte dyrlægen os ikke om bivirkningerne så det endte desværre med akut livmoderbetændelse. Siden da har alle hunkillinger været sterilliseret inden de nåede første løbetid. Alle hankatte har ligeledes været kastreret. Fertile katte... pyha de er langt fra så nemme at have med at gøre som neutraliserede.


Kommentér på:
Den gode opdrætter!

Annonce