{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.550 visninger | Oprettet:

Seriøs opdrætter {{forumTopicSubject}}

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I mener der skal til, for at en opdrætter er seriøs og for at I ville købe en kat fra netop den opdrætter? Det er ikke i nogen bestemt sammenhæng jeg spørger, bare for at få lidt god debat i gang smiley

Personligt vil jeg foretrække en opdrætter med mange års erfaring i netop den race jeg skal have og han/hun skal også være kendt på udstillinger og gerne have nogle katte, der har fået god bedømmelse, så jeg ved de lever op til standarden. Så allerede der ved jeg, at opdrætteren skal være registreret i Felis Danica og kattene dermed har stamtavle, for at jeg ville købe en kat fra ham/hende.

Derudover synes jeg det er vigtigt at vedkommende har testet mor og far for arvelige sygdomme og har gjort noget ud af at udvælge sine avlskatte. Det skal ikke bare være noget tilfældigt noget, der skal ligge gode linier bag.
Hvis det er en killing jeg skal købe, skal den være færdigvaccineret (mindst 2 gange), chippet, sundhedstjekket og gerne neutraliseret (det sidste ikke nødvendigvis et must, da jeg godt selv kan få den neutraliseret ved dyrlægen.)
Og så skal opdrætterhjemmet have et tilpas antal af katte og er der mange katte, skal de være delt op i flere hold. Jeg vil ikke købe fra nogen der har urimeligt mange katte og heller ikke fra nogen som har mange kuld samtidigt.

Hvad er jeres holdning, hvis I skal købe en kat fra en opdrætter?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Seriøs opdrætter
  • #1   4. feb 2009 Jeg ville nu ikke have noget imod at der var et par kuld samtidig.

    Der må gerne være børn og hund i opdrætterhjemmet, så killingerne er introduceret til disse, før evt. nyt hjem hvor det kan være at der er begge dele.

    Ellers er jeg enig i dine betragtninger.


  • #2   4. feb 2009 En god opdrætter er for mig først og fremmest en der elsker den race de opdrætter og holder af sine katte, og sørge for de har gode forhold, både han- og hunkatte.
    Den gode opdrætter behøves ikke nødvendigvis have været i gang i mange år, for det er absolut ikke ensbetydende med, at de holder sig opdateret eller ved mere.

    Hvis jeg skal købe en avlskat, så vil jeg vide hvad der ligger i linierne af defekter og sygdomme. Opdrætter skal også kunne fortælle mig om moderlinie har været god til at føde, haft mælk nok og generelt om de er gode til ynglepleje.
    Jeg vil gerne vide hvor mange killinger henholdsvis faren og moren bag min kat har lavet i hvert kuld. Alle disse spørgsmål skal en god opdrætter kunne svare på.

    En god opdrætter træffer de rigtige beslutninger også selvom det gør ondt på pengepung og sjæl, for eksempel vurdere den gode opdrætter hele tiden sit avlsmateriale i forhold til sit mål, og neutralisere de katte der viser sig ikke at udvikle sig lovende eller udvikler fx. allergi, som muligvis kan være arveligt.
    En god opdrætter holder sig opdateret omkring den nyeste forskning indenfor adfærd, sygdom etc.

    Opdrætteren skal være sammen med sine katte og have dem omkring sig i hverdagen, så killingerne er vant til alle slags lyde., og så de er blevet præget og socialiseret i den vigtige alder, hvor de præges på mennesker.

    Det var lidt om, hvad jeg synes udgør en god opdrætter. ;o)


  • #3   4. feb 2009 Jeg mener nu ikke at en ”grøn” opdrætter nødvendigvis er useriøs, blot fordi han eller hun ikke har været i branchen i flere år. Man skal jo starte et sted. Desuden mener jeg ikke, at en opdrætter bør være udstiller af egne katte, men det er selvfølgelig et plus. Generelt set er jeg ligeglad med minimumsantallet af katte opdrætteren har så længe killingen er socialiseret, og hund samt børn skræmmer mig nu heller ikke. Jeg ser det snarer som en fordel.

    Rent avlsmæssigt, sætter jeg pris på gode linjer, der ikke nødvendigvis handler om fine titler, da katte med gode linjer nemt kan udvikle sig ”forkert”. Derimod lægger/ligger jeg vægt på temperament. Desuden er dyrlæge-tjek inkl. sundhedstjek og 1. vaccine også obligatorisk på mit program.

    Opdrætteren selv skal være imødekommende, villig til at lære nye ting (også selvom man er en erfaren ørn i branchen), have et godt kendskab til sine katte mht. sygdomme, fejl og gode sider. Desuden sætter jeg pris på at opdrætteren er villig til at hjælpe og vejlede.
    Jeg vil ganske kort smide lidt censureret reklame for Nimbus’ opdrætter. Til min første udstilling stillede hun sig til rådighed selvom hun havde 6 (inkl. et kuld killinger) katte, hun også skulle have bedømt. Hun hjalp bl.a. med at holde Nimbus da jeg var en del nervøs, og ikke mindst vejlede mig. Dette var med til at jeg fik en god oplevelse ved min første udstilling.
    Hjemmet skal selvfølgelig bære præg af, at det skal være et sted, hvor jeg selv ville være kat. Desuden skal passionen for katte og den specifikke katterace. Dette betyder bl.a. at kattene ikke skal være burkatte eller forsømmes. Rent ”juridisk” skal FIFE’ og FD’s regler også overholdes.


  • #4   4. feb 2009 Jeg siger heller ikke at nye opdrættere er useriøse eller at jeg aldrig ville købe fra en der var ny. Jeg ville bare foretrække nogle der havde en del års erfaring. Det er selvfølgelig ikke altafgørende hvor mange år vi snakker om.

    Grunden til jeg nævner det med kuld, er at jeg tror ikke på at katten bliver lige så vant til mennesker og lige så godt socialiseret, hvis man har 3 kuld samtidigt, simpelthen fordi, hvor får man lige tiden fra til det? Synes også det minder mere af "pengemaskine" end "opdræt" hvis man får helt vildt mange kuld samtidigt og i en kontinuerlig strøm.

    Kattens forældre behøver ikke være præmieret på udstilling, men jeg vil foretrække en opdrætter som kommer på udstilling, da jeg synes det virker mere seriøst at man er opdateret omkring sin race og kendt i katteverdenen på den måde..


  • #5   4. feb 2009 Jeg ved godt hvad du mener med at der er mere tid til den enkelte killing, hvis der ikke er så mange kuld, men den holder bare ikke altid stik. Vores yngste kat, Delia, kommer fra en opdrætter der havde et par kuld samtidigt, og alle de killinger er helt utroligt sociale, søde og godt præget, så jeg tror også man må anerkende, at de er forskel på hvor mange killinger opdrættere kan håndtere.

    Jeg opdrætter selv, og vil helst nøjes med et kuld af gangen, men det er for min egen skyld, så jeg kan nyde hver killing mest mulidt inden de skal ud i deres nye hjem. ;o)

    KH

    Sofie


  • #6   4. feb 2009 Jeg er enig med tråstarteren.

    Der er serøse nye oprættere - men avl og opræt er en meget tung og videnkrævene ting - det er helt umuligt for nye at tilegne sig den viden og at have prøvet det en opdrætter der har været seriøst med i mange år tilegner sig.

    Åbenhed omkring linierne sundhedsmæssigt - såvel som åbenhed om f.eks. virusstatus i katteriet er et must for mig.


  • #7   4. feb 2009 Jeg glemte at jeg lægger stor vægt på der ikke er stress i katteriet - stress er roden til alt ondt.

  • #8   4. feb 2009 "Der er serøse nye oprættere - men avl og opræt er en meget tung og videnkrævene ting - det er helt umuligt for nye at tilegne sig den viden og at have prøvet det en opdrætter der har været seriøst med i mange år tilegner sig."

    Lis, det kan jeg kun være helt enig i, emn det kræver også at det er en seriøs opdrætter, det jeg ville sige var bare at anciennitet ikke er garant for seriøsitet. ;o)
    Stress er også en key faktor, da det er alfa og omega for kattenes daglige trivsel, immunforsvar etc.


  • #9   4. feb 2009 Mette S
    Det er der da vist ikke nogen der siger noget om. Kun at erfaring er noget man erhverver sig igennem rigtig mange år, men derfor kan du jo stadig godt have en masse viden som ny - man mangler så bare erfaringen, som kommer senere.


  • #10   4. feb 2009 Mette - jeg synes faktisk flere af os påpeger at man sagtens kan være seriøs som helt ny, der er et spørgsmål om indstilling, ikke antal år.
    Men naturligvis kan man i løbet af mange års opdræt, nå at tilegne sig en hel del viden, som os nye ikke kan opnå på kort tid.

    Jeg betragter i øvrigt stadig mig selv som ganske ny, og til sommer har vi været i gang i 5 år.

    KH

    Sofie


  • #11   4. feb 2009 Det er altså ikke alt man kan læse sig til. Du kan læse dig til meget, men tror da det er noget helt andet, når du står i en situation i virkeligheden. Man har ikke den samme føling med tingene ud fra noget man har læst, som ud fra noget man har oplevet og efterfølgende tænkt og reflekteret over. Det kunne som opdrætter fx være et forløb med killinger, omkring hvad gik godt, og hvad gik skidt og hvad kan man gøre anderledes næste gang. Det er en proces der gentages igen og igen, og det synes jeg nu altså er noget andet end hvad man har læst i en bog eller på nettet.

  • #12   4. feb 2009 mette

    ud over det, hvad kan man så erhverve sig af erfaring som man ikke kan læse sig til? nu spørger jeg fordi jeg ikke lige kan komme på noget?

    Jeg mener ikke at erfaring kan måle sig med noget andet. Når vi har med killinger, opdræt og katte at gøre, er der jo ikke nogen manual med, noget virker for nogen, andet virker for andre. Metoder er meget forskellige, og vi er ligeså forskellige mennesker som katte, derfor mener jeg bestemt ikke at det at læse en bog er på højde med den erfaring man tilegner sig, HVIS man vel og mærke tager sit opdræt seriøst og går op i det.

    Som Sofie er jeg også ny opdrætter, nyere end Sofie og med færre kuld, og jeg mener bestemt også at jeg stadig er ny i faget, men jeg tager mit opdræt seriøst, er opmærksom og suger viden til mig.


  • #13   4. feb 2009 mette

    Jamen det er da rigtigt. men som du får flere kuld, må du da give mig ret i, at man også får mere erfaring, og jo mere erfaring man får, jo bedre kan man håndtere div. situationer??

    Der kan da sagtens opstå uforventede situationer op, også for en garvet opdrætter, men alt efter hvor meget erfaring man har, og jo mere man går op i det, jo nemmere vil det også være at vide hvad der skal gøres.


  • #14   4. feb 2009 Der er meget man ikke kan læse sig til, og som kun erfaring giver. Fx. fornemmelse for hvornår din hunkat er i problemer med fødslen, og har brug for hjælp.
    At give sonde -man kan helt sikkert læse sig til det, men jeg kan love for at gøre det første gang, det er noget helt andet end at læse om det.

    At vælge den rigtige killing, at få øje for at kunne udvælge den bedste type, det tager alt sammen tid og erfaring, først og fremmest at finde ud af hvad man selv synes bedst om, at klart kunne definere det og så at udvælge katte efter det.

    Jeg synes man skal være forberedt inden man går i gang, man kan læse bøger, gå til foredrag og seminare, samt snakke med sine mentorer, men meget skal altså opleves på egen krop for man virkeligt får det ind under huden.


  • #15   4. feb 2009 Mette - ikke at kunne komme af med din killing lige nu, har sikkert mere at gøre med finanskrisen og at der pt. er aaalt for mange killinge til salg indenfor semilanghårskattene.
    Men det er lidt OT i denne tråd, ellers kunne du oprette en seperat tråd, hvor folk kunne komme med gode råd til hvordan man får sine killinger solgt. ;o)


  • #16   4. feb 2009 Mette, det er jeg så lodret uenig i. Jeg ville ikke give sonde til medmindre der er en god grund, og fx. at moderen har fået foretaget et kejsersnit og grundet bedøvelsen, som også rammer killinger, så de ikke er friske nok til selv at kunne die endnu.
    Man skal passe på med at dømme, før man selv har været der.



  • #17   4. feb 2009 mette
    Jeg ser ikke nogen som konkurrenter, for jeg er ikke opdrætter og har heller ikke tænkt mig at blive det. Så min holdning har ikke noget at gøre med at nogen må få lov at sælge og andre må ikke. Jeg har ikke advaret nogle imod at købe kat af dig eller andre som er nye opdrættere. Jeg siger bare hvad jeg ville foretrække og hvorfor.

    Og som du kan se er der masser, som er ganske ligeglade med om opdrætter er ny eller ej. Så forstår ikke hvorfor du bliver så "gal i skralden"... :-S


  • #18   4. feb 2009 Jamen du skrev at du henvendte dig til dem, der mente det kun var de erfarende de ville købe kat fra, så må jeg da gå ud fra det enten er mig eller Lis du mener?

  • #20   4. feb 2009 *Ninca *
    Ved ikke om jeg har formuleret mig dårligt, men jeg synes netop IKKE at opdrætteren skal have for mange katte. Hvad der så er mange, er jo svært at sige, men det tiltaler mig absolut IKKE at en opdrætter har 25 katte i hele huset. Hvis vedkommende har mange katte, skal de i hvert fald være opdelt i flere hold. Dette er af hensyn til smittespredning af vira og desuden for at kattene ikke skal blive for stressede.


  • #21   4. feb 2009 Hehe, så med "et tilpas antal katte", mener jeg altså ikke for mange katte. Kan godt se de kunne forstås omvendt. Beklager, det var dårligt formuleret.

  • #22   4. feb 2009 Jeg er helt enig om at megaopdræt er basis for en masse der ikke er godt - kan man forbedre sit opdræt med få katte så er man en dygtigt opdrætter.

    Jeg er helt enig med Mille - det er jeg fordi jeg har prøvet det, og hvad man prøver på egne katte og tegnebog det lærer man af. At læse sig til (afhænger også helt af hvad det er for en kilde man læser, og hvordan man forstår det) alt og tro man er skide god er den største narresut. Hvad med en omgang virus der kan blanke en helt af - eller hvad med en omgang ringorm, eller noget så irriterende som Giardia. Karantæne med ingen katte ind og ingen katte u - jo det trækker tnder ud.

    Jeg har også læst så hovedet nærmest er faldet af -. helt ærlig det er erfaringen der gør det hænger fast. Fint at kunne genetikken forfra og bagfra - det er kun en lille biting af opdræt.

    At sige de nye er opdteret med den nyeste viden - det er godt nok en påstand der vil noget - og meget arrogant. Men en påstand jeg også kunne have kommet med da jeg var helt grøn i "faget". I dag er jeg mere ydmyg og ved jo mere jeg ved jo mindre ved jeg engentlig. Får jeg styr på en ting - åbner der sig 10 nye ting der skal tages stilling til og man skal sætte sig ind i og se de lærer man af.



  • #23   4. feb 2009 Antallet skal være afpasset med boligforhold, men også med antal af rum. Hvor meget tid man har til rådighed og hvor mange penge man har.
    Man skal som opdrætter altid have et ekstra rum i det tilfælde man skal isolere pga sygdom, katte der ikke kan sammen, nye katte man får ind eller en solgt kat der af uforudsete årsager skal tilbage.

    At tage en ny, tilsyneladende rask kat ind og placere den i flokken kan få fatale konsekvenser


  • #24   4. feb 2009 Jeg følger lige lidt med i tråden her, da jeg har i overvejelserne at starte et lille "stue-opdræt" engang med tiden, når jeg har tid til det smiley

  • #25   5. feb 2009 Mette: det er de selvfølgeligt nogen gange, men andre gange kan killingerne være hårdt påvirket af narkosen og have brug for hjælp, og det havde mine.


  • #26   5. feb 2009 Selv om man har mange katte, er forholdsvis ny indenfor opdræt, har sunde testede katte, og har noget viden, kan man altså godt være seriøs....

    Jeg anser bestemt mig selv som værende seriøs.

    det handler vel i grunden om at være sit ansvar bevidst, således at kattene trives og har de bedste betingelser. herunder et lødigt foder, frisk vand, rene bakker, kontakt når de ønsker det.
    At de kommer til dr. dyr når de har behov for det.
    mine katte er utrolig sociale, og ikke kun med dem selv (kattene imellem) men sandelig også med os mennesker, vores hund og de gæster der kommer i vores hus....

    jeg har 4 avlsdyr, resten er neutraliserede, jeg kan li mine kastrater, og de var her først, de skal ikke bare kasseres bare fordi jeg har fået et stamnavn og nogle få avlskatte....



  • #28   5. feb 2009 "Klart at kastraterne ikke skal kasseres...Man bliver jo da glade for dem..selv om de ikke kan lave killinger smiley
    God indstilling at have :-))"

    Hvor kommer ordet kassere ind i billedet? Det er muligt at hanebens nemme race kan man have mange flere katstrater og fertile af end mine højere gearede katte.

    For at være opdrætter kommer der nye katte ind og katte går ud - hver gang omrokeres hierakiret med den stress det medfører. Jeg anser det ikke for at være seriøst opdræt at fylde katteriet op med kastrater, for det første optager de plas for avlsdyr, for det andet vil de få et meget bedre liv som kastrat hos en sød familie. Og tro mig det er kærlighed at kunne sætte sig ud over sine egne følelser, og tilgodese kattens. Det er langt mere følelsesladet at placere en voksen kastrat end killing


  • #29   5. feb 2009 *det er kærlighed at kunne sætte sig ud over sine egne følelser, og tilgodese kattens. Det er langt mere følelsesladet at placere en voksen kastrat end killing*

    Det kan jeg skrive under på...

    Jeg synes ikkke jeg er useriøs selv om jeg har mange katte, her er næsten lige mange kastareter som fertile.. Da så længe mine kasareter har det godt og trives i en stor flok, skal de ingen steder...

    Jeg tester for div sygdomme, gør mit til at stress niavuet ikke er for højt..
    så jeg tilgode ser kattens behov..

    De fleste af mine katte elsker når der kommer gæster.. nogen vælger dog at trække sig..




  • Catstuff
    Catstuff Tilmeldt:
    aug 2007

    Følgere: 18 Emner: 23 Svar: 282
    #30   5. feb 2009 Haneben, kan ikke være andet end enig i din betragtning omkring kastrater. smiley

    Lis D hvor står skrevet at Hanebens race er nem??

    Jeg synes da osse at perser/exo kan være ret livlige og let antændelige, så nem naahhh den må du længere ud på landet med smiley


  • #31   5. feb 2009 *Sanni* *
    Jeg skriver ikke den er nem, jeg skriver ordret:

    "Det er muligt at hanebens nemme race kan man have mange flere katstrater og fertile af end mine højere gearede katte."

    Og der er forskel på hvor godt katte går i storflok afhængig af race.

    Det er i mange tilfælde misforstået godhed i et katteri at beholde alle kastrater - både over for katten og de fertile katte som man nu er nødt til at have når man opdrætter. Jeg tænker på det enkelte individ før jeg tænker på mig selv .- ved godt andre har en anden holdning.



  • #32   10. feb 2009 Hej med dig,
    Jeg vil sige fra min side, at det er meget vigtig, at der ikke er for mange katte...det er stressende og kan fremprovokere sygdom, at der er rent i huset og ikke lugter, at opdrætteren virker ærlig og seriøs og er medlem af en hovedklub. At der medfølger en købekontrakt, hvor det bl.a. understreges at sælger er erstatningspligtig i tilfælde af sygdom, der kan føres tilbage til opdrættet, at kattene virker sunde og raske og i harmoni, at de er sociale og ser sunde og raske ud.
    Held og lykke.
    Annette


  • #33   10. feb 2009 Mine er nemme............, missemor vælger at føde midt i stuen sammen med de andre katte og hunden, hun viser glad killingerne frem for alle, min hankat (har kun 1 fertil) strinter ikke, alle 20+ katte er harmoniske og veltilpasse, ligger i ske med hverandre og hilser glad på gæster ...selv dem der kommer sjældent bliver kontaktet....små børn er dog ikke et hit, men hvis de bliver en times tid, så ender det alligevel med at misserne har fundet ud af at de ikke er "farlige".....

    Jeg tror det handler meget om ens egen indstilling til flokken....hvis man tager den med ro, så er der ro i flokken....med andre ord, så læser de lynhurtigt om der er "fare på færde" eller om det bare er helt "normal dagligdag"......

    min far kiggerde lige forbi i dag, og med sig havde han min nevø på 9 år....de voksne katte var okay med besøget, men vores 14 uger gamle killinger havde ikke før set et "minimenneske" og var noget skeptiske/ men også nysgerrige, men da der var fået 15 minutter, så havde de ski luret at "han var god nok".....


  • #34   11. feb 2009 Enhver idiot kan starte et opdræt, enhver idiot kan sælge killinger af 2 indkøbte katte, enhver idiot kan være heldig at få en ww ud af de 2 indkøbte katte.

    Men hvor mange får en ww fra deres egne linier?
    Og hvor mange hjælper når det brænder på?

    En seriøs opdrætter er der når glæden spredes, men så absolut også når lorten flyder rundt......


  • #35   23. feb 2009 Så fik jeg læst hele tråden igennem, og nu blir jeg også nød til at kommentere.. efter at have brugt 20 min på at læse hehe

    jeg er enig med Lis, - det med at beholde kastrater øger flokken, som så øger stress faktoren. en evt. "brugt" avls kat der neutraliseres har i mine øjne bedre af at blive omplaceret - og af flere grunde. den første er at katten ryger ofte ned i hireakiet (gør de ihvert fald her) når de bliver neutraliseret. og derfter kan nogle have svært ved at tilpasse sig flokken igen. og tja, har man en større flok på over 5-10 stykker, er det da bedre den neutraliserede kat lever et kæle liv hos en familie med alt opmærksomhed rettet mod den.

    Men det er så bare min holdning. Og nu skal jeg så også feje for egen før først, vi har 2 kastrater gående, som vi aldrig kommer til at omplacere. Men såen er det nu. Men ellers gør det vi faktisk altid.

    til sidst: en seriøs opdrætter i mine øjne:

    En der kender sine linier, og alt der lligger bag. En der tager sig ansvar En der er åben om sygdom og andre ting i katteriet. En der ikke har 30 katte, og 7 kuld af gangen. et eller to kuld af gangen kan jeg leve med. Det med om en ny opdrætter er seriøs... seriøs ja, erfaring og velvidene om alt - nej.

    Jeg har nu haft maine coons i 10 år, og jeg synes jeg klart indrømme at erfaring er guld værd. det er der hvor man virkelig lærer og husker af sine både fejl og sine gode oplevelser.

    nåh det var lige lidt tanker herfra

    Knus


Kommentér på:
Seriøs opdrætter

Annonce