{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.746 visninger | Oprettet:

HJÆLP!!!! - Extrem urenlighed & adfærd {{forumTopicSubject}}

Hej alle - her beder jeg om en stor håndsudrækning!

Jeg har en meget trist og meget alvorlig sag, som jeg med lys og lygte søger stor hjælp, erfaringer og råd til.

Et nært vennepar fik i 2003 en huskat, som de kendte moderen til og det var et ok sted katten kom fra - en gård. Denne kat viste sig dog at have en ret speciel psyke. I hvert fald er hun udelukkende knyttet til hendes ejer ( moderen ) og hun er meget sky overfor fremmede. Dog har faderen ( ejer ) også et fint forhold til huskatten, dog ikke i stil med moderen. Her er huskatten nemlig EXTREM kærlig, hengiven - ja, helst putte helt oppe ved moderen, under tæppen, mellem armene - det kan slet ikke blive tæt nok. Faderen kan hun også sagtens ligge ved og putte.
Så begyndte hun, udover at være sky/skræmt/bange??!! fra fremmede/gæster - at tisse lidt her og der. Helst i tøjdynger, den rene undertøjskurv i skabet osv. Hun er en meget renlig kat ellers - meget endda og sådan lidt forfinet. Desværre oplever vi andre hende bare ikke, som ejerne gør, når de er alene.
Huskatten her blev steariliseret ( hvor hun måtte ud til doktor dyr igen, for at få fjernet brok efter steariliseringen ) da hun var ca. 1 år. - Så det er heller IKKE det, der er grunden!
Så fik de i 2004 en norsk skovkat, som de præsenterede stille og roligt - men det passede ikke huskatten, som væsede en del og slog ud efter den lille killing, som gerne ville lege. De måtte sove adskilt og tage præsentationen gradvist. Det tog ca. 14 dage at acceptere den lille ny og efter yderligere 10 dage var de perlevenner. MEN.. Huskatten tissede stadig og stadig meget sky overfor andre end familien.
Jeg passer kattene, når de er hjemmefra og den norske skovkat er enormt social - helt vildt og huskatten gemmer sig altid. Hun er bare pist væk ( under sengen eller lign. - de er udelukkende indekatte og har altid været det. )
Da jeg engang skulle passe dem i 14 dage, var jeg meget heldig at jeg kunne se hende kort, ved at lokke med lidt mad. Men ikke for tæt på. Hun væser hvis hun er utryg og man forskrækker hende ved at lede efter hende eller kommer for tæt på og engang løftede jeg en dyne, hvor hun lå under - og hun væste godt efter mig smiley
Parret flyttede så fra lejlighed til hus og meget mere plads. Det gik fint, flytningen forløb som den skulle og intet ændret. Men ½ år efter begyndte det i perioder at blive værre med tisseriet og gerne bestemte steder.
Det gik op og ned med de tisseture. De har haft hende til dyrlæge tit og hun har også fået konstateret en form for bakterier i urinen ( ala blærebetændelse ), de har skiftet grus til passende, som hun er glad for og også kommer i, hun får specialfoder ordineret efter dyrlægen osv. Disse bakterier er så gang på gang blevet behandlet og det hjælper for en stund. MEN.. Her er formentlig også adfærdsproblemer indblandet. Og sidst de var hos dyrlægen, da tisseriet var meget galt, var der igen bakterier - de bliver ved med at kunne se lidt og få behandling for det. Denne gang beholdte de hende så i over 24 timer, for at tage hendes urin.. MEN... Katten nægtede at tisse.. og, som lægen sagde - havde hun blærebetændelse, ville hun slet ikke kunne holde sig.
HVAD ER DET SÅ, HVAD SKAL DER TIL? DET ER JO FORMENTLIG EN BLANDING AF ADFÆRD & URENLIGHED!
De har prøvet alt, alle små fif - staniol, Feliway osv osv.
Nu har parret så været så heldige, at få tvillinger sidst på året 2006 - det har jo så medført, at tiden er dyrebar og der er nok at se til. De var bekymrede for hvordan huskatten ville tage nyheden og hjemkomsten ( der er INGEN problemer med skovkatten ) - de lettede hjemkomsten ved at tage baby-stofbleer, tæpper og lign. med, så de kunne vænne sig til lugten.
Hjemkomsten gik over alle forventninger, ingen sure miner - begge katte viste stor moderlighed osv.
MEN.. Nu tisser huskatten så som aldrig før, her 3 mdr. efter babyerne er kommet hjem og moderen endda går hjemme hele døgnet. Førhen arbejdede hun deltid og studerede indenda, så hun har aldrig været alene i mange timer hver dag. Når moderen står op om morgenen er der tis OVERALT! Ikke den bedste nyhed, når man også skal sørge for 2 babyer. Alt skal pakkes sammen inden nat, tøj, autostole, sko mv - alt. Den anden dag lå der en pung på bordet - og sørme ikke om hun så havde tisset på den, da de stod op næste morgen. HVAD skal de gøre - hvad kan de gøre??
De har ofret alt hvad der skulle til, prøvet flere dyrlæger, tests, medicin osv osv. Og de kan ikke blive ved med at magte det, det tager for mange kræfter, tid og frustrationer. De elsker katten overalt på jorden og som moderen siger, hun er den dejligst kat der findes - hvis hun bare ikke tissede.

Jeg håber virkelig nogen kan hjælpe, så vi kan få bod på denne situation og katten.

Jeg er efterhånden lost, har ellers også bidraget til mange gode forsøg mv. i håb om forbedring. Men det er simpelthen så slemt nu. Hun er jo meget kærlig ellers, så hun virker ikke utilfreds generelt.

Håber ikke I druknede i min skrivelse, men det er jo en alvorlig sag og den kræver en dybdegående forklaring, så vi bedre kan få nyttig hjælp.

Har I brug for yderligere info eller lign., for at vurdere og råde i sagen, spørger I endelig.

Al hjælpe værdsættes!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  HJÆLP!!!! - Extrem urenlighed & adfærd
  • #1   6. feb 2007 puha, sikken en træls ting smiley

    Ville også høre om de har forsøgt at skifte foder ?
    Hvad med at tage til dyrespykolog ?

    ellers ved jeg ikke lige .. kan være jeg kommer i tanke om noget i løbet af natten .. (:


  • #2   6. feb 2007 ÆÆV Lykke

    Sikke en redelighed dine venner står I. :((((

    Jeg kunne forestille mig at huskatten er blevet "fornærmet" over en eller anden ting i sin tid, og da den så opdagede at den fik en masse opmærksomhed, er det bare fortsat.
    Dog uden at jeg vil hænges op på det. smiley

    Det er så modbydeligt, når man har problemer med sine dyr, så jeg kan sagtens forestille mig den frustration dine venner har.

    Jeg vil lige smide hovedet i blød, og se om jeg kan komme i tanke om noget de ellers kan gøre..

    Mange hilsner
    Annette


  • #3   6. feb 2007 Det er en ganske uholdbar situation den familie er i og jeg har meget ondt af både dem og katten.

    For mig at se, har katten nogle gevaldige problemer, om de er psykiske eller adfærdsmæssige, kan jeg ikke tyde, men jeg er jo heller ikke dyrlæge eller terapeut.

    Jeg kender dog en som jeg mener kan hjælpe, om ikke andet så måske kan hun give en afklaring for de stakkels mennesker og katten.

    hun hedder Christina Lager og har denne hjemmeside (link fjernet)


  • #4   6. feb 2007 Jeg tror på det den største grund skal findes psysisk, for mig som jeg læser det, finder jeg kattens psyke både angst og nervøs adfærd, der har svært ved at tolerere nye ting i hendes hverdag, det gælder sig fremmede mennesker, nye babyer, forandringer i hverdagen. I mine øjne det hun gør er at makerer hun har det dårligt, Der er mange katte hvis de er psysiske ustabile, der markere, og dette er vel en form for teritorriel markering, hun har en udpræget behov for at kunne lugte og vise andre det er her hun bor.
    De vise sten har jeg desværre ikke :0( men Jeg har selv en kat der er meget sky, og underdaning ( der tangere til det angste ) over for fremmede, og nye rutiner.
    Jeg tror desværre ikke at børn hjælper på sådan en adfærd, da børn altid vil være uforudsigelige, og hun kan sagtens gøre oprør over at moderen viser meget hengivendehed over for de små tvillinger.

    Jeg har faktisk svært ved at sige det her, da jeg altis syntes man skal gøre hvad der står i sin magt for at finde problemet, men på den anden side, det har de jo faktisk gjort. Måske hun ville have godt af at finde et hjem hvor hun kunne være enekat, måske hos en ældre dame, hvor rutinerne stort set er fast lagt, og der er nok af tid tl hengivenhed. Katten har det tydligvis ikke godt i den situation hun befinder sig i nu, men det er hamerende svært når man føler man prøver alt:0(

    håber de finder ud af det.


  • #5   7. feb 2007 Først al ære til dem for alle de ting de har prøvet !!!

    Men jeg ville nok lade katte få fred hos dyrlægen.


  • #6   7. feb 2007 Anne R jeg er meget tilbøjelig til at give dig ret, havde det været min kat, havde den fået lov at få fred.


    Men som jeg læser indlæget, så er familien ikke helt klar til at "give op". Måske fejltolker jeg ?


  • #7   7. feb 2007 TAK, for alle jeres flotte henvendelser og fordi I gider tage jer tid til at hjælpe!

    Tja... Familien er der, hvor de mener de har gjort MEGET og forsøgt MEGET!
    Selvfølgelig er de ikke helt klar til at "opgive", HVIS der nu kunne være en overskuelig måde at komme problemer til livs eller i hvert fald tæt på.
    Man vil jo gerne kæmpe for de dyr man elsker. Men.. de kan bare ikke magte mere, som der skal bruges alt for mange kræfter på ( læs rigtigt ). Det er meget krævende at have tvillinger i forvejen og hvis hele huset skal pakkes ned inden de kan tage hjemmefra eller gå i seng - og der alligevel er tis diverse steder næste morgen, må det da tage pippet fra selv den mest ihærdige.
    Huskatten er jo bare SUPER KÆRLIG og virker ( ELLERS IKKE ) til at have det skidt på nogen måde - hun er yderst hengiven overfor familien og der er ingen problemer.
    Det er ikke fodret, der er problemet - det har de skiftet og efterfølgende fået tjekket hos lægen omkring det rigtige. Men jeg tror desværre heller ikke at det er fodret det står og falder med i denne situation.

    De vil jo riiiigtig gerne gøre det der skal til, de elsker katten og hun har så meget kærlighed at give - men, efter alt hvad der er forsøgt, skal det jo også være indenfor de rammer det kan magtes.
    Tanken med at lade hende stille sove ind, har strejfet dem - men er jo også skræmmende og de (vi) er ellers meget mod bare sådan at opgive et dyr!
    ( Men hvad er bedst for dyret og kan hun reddes )
    De (vi) har også haft lyst til at omplacere hende til en gård, en ældre dame, alene-person eller lign. MEN.. Kan katten magte at skifte ejer - det er jo netop hos hendes nuværende ejer hun har det trygt og fremmede er en by i Rusland. Samtidig med har de også tænkt, at de jo vil være 100% ærlige og hvem har så lyst til at tage en kat, som tisser og ikke kan lide fremmede?!?! Og hvis dette fortsætter hos en evt. ny ejer, vil denne så pga. manglende evner, kræfter eller lign. lade det stå til eller være efter katten?? Der er jo så mange tanker og følelser i denne situation - ØV!!!

    Lone: Jeg tror de vil prøve at kontakte personen du skrev - alle råd modtages med kyshånd lige nu.

    Endnu engang, mange tak for jeres hjælp - og jer der stadig tænker på en løsning - tak, fordi I tager jer tid og forståelse for dette dilemma.


  • #8   7. feb 2007 Ejeren må kende katten bedst til at vurdere om der har været perioder hvor katten har haft det godt, altså tidspunkter hvor der har været ro på, og der fra vudere om hun ville kunne klare en evt flytning.
    argh jeg ved det faktisk heller ikke selv, min tanke om aflivning strejfede også mig i går, men det er svært at vurdere ud fra en historie om hvad der er bedst for dyret.
    Min egen kan jeg mærke fremskridt på, det tager tid, men vi har heller ikke haft hende så længe, og hendes psyke har nok taget skade af mange flytninger, i rap.


  • #9   7. feb 2007 Historien minder utroligt meget om den situation jeg var i med min afdøde hankat, Stewart! Han var også meget sky og bange, og tissede simpelthen allevegne! Jeg gjorde simpelthen ALT, men katten blev dog mere og mere angst og til sidst også paranoid. Han begyndte også at overfalde Rumlemor, da han var jaloux, og han var meget voldsom. Jeg havde ikke andet valg end at lade ham sove stille ind, for jeg havde som sagt simpelthen prøvet ALT for at han skulle være mere tryg og holde op med at tisse over det hele!
    Det var så forfærdeligt at se sin lille mis, der ellers var så sød og dejlig en puttemis, når han havde det godt, være så angst!

    Noget, der umiddelbart falder mig ind, er, at dine venners hunmis kan have et problem med sine nyrer eller urinveje? Er det blevet undersøgt til bunds? For jeg har selv en kronisk nyrebækkenbetændelse, der nu har varet i snart 3 år, og jeg har til tider bakterier i urinen, og sommetider ikke, selvom jeg stadig er syg. Så sådan noget kan en kat vel også fejle... Og få hende til at være dårligt tilpas og urenlig. Og katte kan jo også få problemer med nyrerne. Og så har alle forandringerne måske gjort, at hun er blevet mere utryg. Og stresser man, har infektioner og lign. også nemmere ved at få overtaget.


  • #10   7. feb 2007 Ja jeg syntes der kommer rigtig mange gode råd i denne tråd, og måske flere dyrecheck evt. hormonsprøjte kan måske løse problemet.

    Jeg vil sige at det lyder som nogle utrolige katte venlige mennesker dine venner, og de har virkelig gjort meget for katten.

    Hvis de bor i hus, og i et kattevenligt område, kunne det forsøges at lade hende blive udekat, og se om det hjalp. Men på den anden side er det vel heller ikke en holdbar situation, hvis alt andet allerede er forsøgt uden resultat.

    Jeg vil nok sige jeg er imod at give katten videre, og derved problemet. Skulle en katte venlig enelig person tage imod katten, er det ikke ensbetydende med problemet var løst. Personen skulle måske igennem det samme for at se om katten kunne reddes og komme frem til samme konklusion, katten kan ikke holde op.

    Jeg syntes det lyder som om at dine venner har gjort hvad de kunne, og kan de gøre mere iform af hormonindsprøjtninger og andre muligheder. Er det selvfølgelig forsøget værd...

    ellers er jeg også tilholder til at dyret må over regnbuebroen.

    Jeg syntes ikke det er dyremishandling at aflive et dyr, en død kat er en glad kat...hårdt sagt, men det lider ikke. Hvis alt er forsøgt uden held, og katten ikke holder op, så er alle muligheder jo efterhånden udtømt. At give den til en anden, vil måske bare påvirke katten og give den endnu mere stress de sidste dage af sit liv...før den nye ejer må erkende at det heller ikke hjalp.

    Det virker for mirakoløst at sige at ved en ny ejer vil alt blive løst, for hvis katten er undersøgt i hver ende, så er det jo tydeligt et adfærdsproblem og at udsætte katten for mere stress vil nok næppe løse det.

    Jeg ønsker dine venner alt mulig held og lykke med katten og at det ikke bliver nødvendigt at tage 'den endelige beslutning'.


  • #11   7. feb 2007 Det jeg mener med mit indlæg var:

    Katten har det absolut ikke godt.
    Ejer har prøvet meget
    Forhold kat/ejer må nu være fyldt af spændinger, hvilket ikke gør en behandling nemmere.

    Jeg mener at dyr har det heldigere en os mennesker, da vi kan ligge i mange år med div sygdomme, holdes kunstigt ved live osv

    Katten er ligeglad med at blive aflivet, det er os mennesker der for enhver pris vil "prøve" at få det til at blive bedre.

    Vi ligger ofte dyr i fuld narkose for feks. at neutralisere, en aflivning er det samme - men dyret vågner bare ikke igen.

    Jeg ville lade katten få fred, og jeg ville absolut ikke klandre mig selv for det.


  • #12   7. feb 2007 Ja, tanken om at lade hende få fred strejfede også mig mens jeg læste det.. Men jeg som flere har nævnt så kunne det jo være en mulighed at lukke hende ud nu de er flyttet i hus. Jeg synes så ikke at det med at lukke hende direkte ud ville være en god ide overhovedet, ikke med en kat som hende der har det temperament, og som ikke har været ude siden hun var helt lille killing.
    Jeg tænker så på at en løbegård kunne være en rigtig god ting, som hun måske kunne nyde (den norske vil da garanteret nyde den i hvert fald) hvis der ikke er for mange mennesker, uro, trafik etc. i nærhden af deres have??
    Jeg synes lige de skulle overveje den mulighed inden de giver op? For kan godt forstå de er ved at være desperate, lyder virkelig til at de har gjort alt for den kat.. :o)


  • #13   8. feb 2007 Lykke - Håber du følger op med hvad der sker med katten senere

  • #14   8. feb 2007 Eva - det gør jeg selvfølgelig.
    Pt. skal de tage jeres gode råd til sig og vurdere hvad de prøver og så krydser vi alt hvad vi kan og håber.

    Kommer I i tanke om mere - eller andre, der har noget at byde ind med - så kom endelig med det.

    Igen - TAK!


  • #15   9. jul 2007 Hej alle..

    Nu er det så nogen tid siden..

    Ejerne ringede til en dyreadfærds-psykolog, som efter en god snak anbefalede pillerne:
    Clomicalm 5 mg. (1 tablet dagligt - glemmer man en dag, går det galt- i starten blev hun lidt stille og sov meget, men nu er hun tilbage ved hendes old self smiley ).

    Dette har både gjort katten mere social og kontaktsøgende - fjernet den helt store angst. Der har ikke været tisset siden eller noget.
    Det er jo nærmest et mirakel!!! ;o)

    Vi er alle så glade og hun lever nu med hendes NFO, og resten af familien inkl. tvillingerne i bedste velgående.. Man skal bare huske at give pillerne og der gik faktisk kun ganske kort tid, før alt var i skønneste orden - en sand fornøjelse!! ;o)

    Så det er absolut anbefalelsesværdigt at forsøge - det skylder man vel dyret, de kan jo blive depri ligesom vi andre.

    Alt held fremover til de af jer, som kunne havne - eller kende nogen - i samme situation.



Kommentér på:
HJÆLP!!!! - Extrem urenlighed & adfærd

Annonce