{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
822 visninger | Oprettet:

Blev hun skræmt?? {{forumTopicSubject}}

Jeg havde en mærkelig oplevelse for lidt siden. Jeg stod i køkkenet, og lavede mad, da jeg syntes, at jeg kunne høre en kat græde. Jeg hørte det ikke så tydeligt, da emhætten kørte på fuld knald, men pludselig hørte jeg et øresønderrivende miav ude fra entreen.
Selvfølgelig styrtede jeg derud; troede at en af kattene var kommet til skade, men da jeg nåede derud, sad Perle Puf på mit konsolbord og hylede og med tungen ude af munden, ligesom en hund, der sveder! Jeg tog hende op, og hun kiggede vildt omkring sig, mens hun småklynkede. Jeg beroligede hende, og hun sad fint i mine arme, selvom hun normalt ikke gider.

Hun kiggede på spejlet, der hænger ovenover og på lyskæden, der hænger rundt om spejlet. Jeg kan ikke se, hvad der skulle have skræmt hende, hvis det er det, hun blev.
Rumlemor gik også rundt som om, der var et eller andet galt, hun var dog ikke skræmt som den lille så ud til at være.
Jeg satte Perle Puf ned på gulvet igen, og hun gik ud i brusenichen og gemte sig bag forhænget; hun elsker dette sted, og det støder lige op til entreen. Hun kom krybende ud, og jeg tog hende op igen og gik rundt med hende for at vise hende, at der ikke var noget at være bange for. Hun kiggede rundt som for at se, om der gemte sig en stor bussemand rundt om hjørnet, men det gjorde der jo ikke, og hun faldt efterhånden mere til ro.

Jeg gik tilbage til køkkenet og opførte mig som normalt, og nu er alt tilbage til det normale. Rumlemor var også lige oppe på konsolbordet og kigge på spejlet og lyskæden, som om der gemte sig noget bag det, hvilket der altså ikke gør.

Jeg tænker på, om hun måske er blevet skræmt af sit spejlbillede, men hun er vant til mit garderobeskab, hvor den ene dør er beklædt med et spejl, og det har hun aldrig skænket nogen opmærksomhed.

Nu går begge katte rundt ude i entreen, og laver, jeg ved ikke hvad...

Puster katte sådan når de bliver bange, eller hvad?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Blev hun skræmt??
Kommentér på:
Blev hun skræmt??

Annonce