Tilmeldt:
9. jan 2012 Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
Op af bakke..... {{forumTopicSubject}}
Ja de fleste af os herinde ved jo godt problemet er der, men desværre er der jo alt for mange der lukker øjnene og ikke gider tage det alvorligt...
Hvad jeg snakker om??? Ja alle de her killinger der bliver født og lige nu er det højsæson, killinger ingen vil kendes ved, eller killinger som kunne være åhhh så hyggeligt at få særligt for børnene
Den følgende tekst er fra Facebook KV, men syntes blot at for dem som lukker øjnene kunne det måske være meget rart at se tingene fra en katteinspektørs øjne:
"Vil det altid være sådan?"
Læst på Facebook: "Jeg har haft katte i 42 år, og det er adskillige killinger der er født af mine katte ...."
Der går ikke én dag, hvor jeg ikke hører folk sige noget lignende. Hos Kattens Værn bruger vi så meget af vores tid på at få katteejere overbevist om at få steriliseret og kastreret deres egne tamme katte og undgå at lade dem føde kuld efter kuld. Jeg kan undre mig over, hvor mange dyreværnsforeninger, der arbejder for kattene og hele tiden snakker og skriver om at neutralisere katte, og at vi stadig har alt for mange overskudskatte i Danmark. Det er utroligt, at vi her i starten af killingesæsonen allerede har fået så mange tamme og vilde gravide katte ind på Kattens Værn - og vi er kun lige begyndt.
Et eksempel på hvordan situationen kan beskrives fra en inspektørs synsvinkel er beskrivelsen af denne dag;
Jeg var lige kørt fra en lille landsby, hvor vi var i gang med en større indfangning. Ægteparret havde selv valgt at få tre herreløse katte neutraliseret, og når vi fik indfanget morkatten, ville de også gerne have hende steriliseret og genudsat. Dejligt! Men der var stadig rigtig mange vilde- og herreløse tamkatte hos dem og generelt i området, blandt andet et par stykker der overfaldt deres katte voldsomt, og derudover to gravide katte.
Manden i familien fortalte mig senere, at en anden familie i byen havde flere katte inklusiv 12 killinger, og da han forsøgte at tale fornuft med familien, fik han at vide, at det var de ikke interesserede i. Efter jeg kørte derfra med to store forrevne ukastrerede, vilde hankatte og en lille tynd gravid tam ungkat, kørte jeg hen til næste stop meget tæt på.
Det var en anden sag med tre katte. Jeg snakkede med damen, som havde besluttet at beholde den hunkat, de havde fået tilløbende. Katten var gravid, og de syntes, det kunne være hyggeligt, at hun fik killingerne blandt andet for børnenes skyld. Jeg snakkede med hende om det ansvar, der følger med, og at hun skulle finde hjem til alle killingerne, om det så var fire eller seks, det drejede sig om. Jeg rådede hende til at få katten steriliseret, imens det stadig kunne nås, jeg vil endda hjælpe via vores dyrlæge, men hun afviste.
Genboen havde en hankat, de ikke gad kastrere, og som meget vel kunne være faderen. Jeg genkendte et hus et langt derfra, hvor jeg var sidste år hos en familie, som fik indfanget en del vildkatte.
På endnu en sag i modsat retning ikke langt derfra, havde en dame problemer med en kastreret hankat, som en familie var flyttet fra. Katten overfaldt og skræmte hendes kat i kampen for at få mad, og damen havde været til dyrlæge med sin kat efter slåskampe. Damen fortalte mig, at en ung mand få husnumre væk havde en ung hankat, ikke kastreret. Damen forsøgte at overtale ham til at få det gjort, da hans kat jo gik rundt i byen og lavede killinger, men han svarede ligegyldigt, at "det er jo ikke hans problem".
Sådan er det hele tiden, hver dag, alle vegne. Mange undrer sig over, at vi kan være ni inspektører, der kører rundt i hele landet og være godt beskæftiget.
Vi kan kun gentage: Få nu jeres egne katte steriliseret og kastreret - og husk øremærket - hjælp kattene. Jo færre der fødes, des flere kan få et godt og blivende hjem - og færre skal aflives, fordi der ikke er plads til dem.
Damen med den gravide kat, som valgte at beholde hunkatten og lade hende få killinger, sendte mig en sms for nylig, at katten ikke har vist sig et par dage nu. Jeg svarede hende, at katten sikkert har født og nu ligger et ukendt sted med et kuld. Suk!
Venlig hilsen Katteinspektør Helle Nielsen
Tekst fra: https://www.facebook.com/KattensVaern/posts/769139283130422:0
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
jan 2013
Følger: 2 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 11 Svar: 210
Jeg ser mig selv som en der virkelig elsker dyr, men havde på ingen måde tænkt mig at neutralisere mine copycat maine coons før jeg kom herind. Jeg ville have at de skulle have killinger fordi at de var søde og jeg da sagtens kunne finde hjem til dem.
Det kunne jeg også. Gode hjem. Men efter at have læst herinde og snakket lidt med nogle stykker herinde, er det gået op for mig hvor lille sandsynlighed der er for at de altid vil have deres gode hjem. Katte lever længe og er jo lidt nogle "køb som små, smid ud som voksne" dyr.
Har lavet kontrakter på at jeg har forkøbsret på dem alle, men telefonnumre skiftes, tiden går og folk glemmer. I sidste ende er det jo bare en lap papir som ingen vil tage seriøst om nogle år
Så nu er mine mislinger neutraliserede og mærkede. Killingedrømmen er annulleret og jeg er blevet klogere.
Så giv endelig ikke op! Jeg er selv begyndt at sprede budskabet og har erfaret at vi uvidende ignoranter altså er lidt tunge at danse med. Men det virker i det lange løb
sep 2011
Følger: 10 Følgere: 18 Katte: 6 Emner: 30 Svar: 1.015
Jo Jo, sådan kører det.
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
Jeg medgiver dig at det er såå hyggeligt at have killinger, jeg elsker selv killinger og kunne få hele min hverdag til at gå med dem, men det ændre jo ikke på det faktum at der bare ikke er hjem nok til alle de søde killinger der produceres, så hvorfor producere flere der går en ussel skæbne i møde..
Desværre er der jo bare folk som ikke vil se realiteterne i øjnene og det er jo "kun" katten der er taberen..
Men nej Maja vi giver ikke op, for en omvendt katte ejer giver en katte ejer mindre der ikke producere uønskede killinger..
Men det er en sej kamp, og der vil altid være disse personer som syntes det er ligegyldigt eller ikke deres problem O_o
sep 2012
Følger: 1 Følgere: 5 Katte: 3 Emner: 43 Svar: 1.243
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 64 Katte: 4 Emner: 74 Svar: 9.111
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
aug 2010
Følger: 50 Følgere: 372 Katte: 4 Emner: 182 Svar: 7.229
Det er så usmageligt at man ikke vil tage ansvar for sit dyr! Det er et levende væsen! Den har ikke valgt sin ejer, det er ejeren der har valgt den!
Så neutralisér dog for pokker!
Op af bakke.....