Vildkat.. Hvad nu? {{forumTopicSubject}}
Hej alle sammen.
Vi står i den situation (min kæreste og jeg) at vi har fodret en vildkat i snart et år nu. Vi bor i lejlighed midt i Holbæk og må ikke have kat, men vi gør det, at vi stiller mad ud i baggården til hende, og hun så kommer når vi kalder. Hun kommer hver eneste dag, og sidder nogle gange og venter på, at vi kommer ud med mad. Desværre er hun så vild, så hun ikke kommer hen og spiser af maden, før vi er gået ind, og har lukket døren ud til gården. Det er helt umuligt at komme i nærheden af hende.
Nu er vi så i gang med at købe hus på landet. Jeg ville frygtelig gerne have hende med, men jeg ved ikke, om jeg skal prøve at fange hende, med fare for at jage en stor skræk i livet på hende, og hvad så når hun kommer ud i det nye hus? Eller om jeg bare skal efterlade hende, og så håbe på at hun klarer sig selv. Men det ville jeg simpelthen have det rigtig skidt med.
Jeg håber på lidt gode råd herinde fra. Hvad ville I gøre?
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
Det ideelle ville være hvis nogle andre pålidelige beboere i ejendommen, ville binde sig som fodervært for hende. (Men det er der nok desværre ikke så store chancer for...)
Jeg synes du skulle kontakte Kattens Værn for råd.
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.563
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 61 Katte: 4 Emner: 73 Svar: 9.105
Ja det ville være dejligt, hvis i kunne tage hende med jer, men hun er mere knyttet til sit territorium end til jer, og ville have det ad H til, hvis hun skulle flytte og holdes inde i en længere periode, ind til hun har accepteret jeres nye hjem som territorium.
Held og lykke med, at finde en løsning for hende og med jeres nye hjem
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
Det ville slet ikke være fair at i rejste fra hende og blot efterlod hende, kontakt Kattens Værn og få en snak med dem om hvad de mener er tilrådeligt..
Det ville være super hvis i er villige og det er muligt at tage hende med, men om det vil være for stort et overgreb på hende skal jeg ikke kunne sige, men det vil KV kunne hjælpe jer med..
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
http://www.kattens-vaern.dk/?side=480
aug 2010
Følger: 50 Følgere: 370 Katte: 4 Emner: 181 Svar: 7.218
For det første så er det virkeligt prisværdigt af jer at I egentligt gerne vil have katten med - thumbs up".
Man må aldrig rejse fra en kat!
Den kan jo ikke blive indekat hvis den er så vild som I beskriver. Så er det i hvert fald et staldkatteliv - men det er dog også bedre når den får mad hver dag.
Men jeg har faktisk den grusomme holdning, at hvis man ikke kan finde en anden fodervært, så er man nødt til at "rydde op" efter sig og det er bestemt ikke sjovt.
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 30 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.750
Ved I har handlet i bedste mening .
Men som jeg forstår situationen ,at katten ikke vil indfanges ,og andre ikke "overtager "
fodring af katten..
Tja så er det mest humane nok aflivning desværre
dec 2013
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 10
Tusind tak for jeres meninger, tanker og gode råd.
Jeg vil helt bestemt prøve at kontakte kattens værn. Hvis de vurderer, at katten ville kunne komme til at trives på landet som staldkat hos os, vil jeg hellere end gerne betale for at hun kan komme med. Jeg kan dog godt se, at det ville være synd hvis hun blev flyttet, og var dybt ulykkelig over det. Men er det ikke muligt at det "bare" ville være for en periode? Jeg mener, hun er nemlig ikke så gammel, så hvis hun efterfølgende kunne få et langt godt liv som staldkat, selvom hun nok være have det skidt det første stykke tid, er det så ikke værd at overveje?
Puha, synes det er lidt svært. Men det kan da i hvert fald ikke skade at ringe og få en snak med kattens værn, og høre deres tanker omkring det.
Igen, tusind tak for jeres input!
dec 2013
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 10
Jeg har dog set der AF OG TIL er et par der sætter ud til de to sorte katte (moren og killingen), men det er kun efter killingen er kommet til, og det er langt fra hver dag de sætter mad ud til dem, så jeg ville heller ikke være helt tryg ved at lade dem 'overtage hende'.
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
Men eftersom hun er så sky, at I ikke kan komme nær hende, er der desværre ikke gode odds.
Ved flytning skal katte holdes inde, indtil de er faldet til, og så sky, som hun lyder til at være, vil det næppe være forsvarligt at holde hende lukket inde nogen steder.
Tager I hende bare med, og slipper hende fri ved huset, vil hun sikkert løbe væk i panik over flytning, håndtering osv. Og det vil jo være helt ubærligt.
Håber du får en god snak med en fra KV, der har med vildkatte at gøre til daglig, så du kan blive så tilpas som muligt med den løsning, de vil foreslå.
Måske kan de også give råd til situationen med de andre katte ved ejendommen.
nov 2011
Følger: 1 Følgere: 3 Emner: 8 Svar: 137
Vildkat.. Hvad nu?