{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.791 visninger | Oprettet:

Salg af kat {{forumTopicSubject}}

Vidste egentligt ikke hvad jeg skulle kalde dette emne, men jeg er sommetider inde og kigge i markedet - kun for sjov, jeg skal hverken købe eller sælge, og så er det at jeg klikker ind især på voksne katte og kigger efter årsagen:

"Vi kan ikke have vores kat mere da vi skal flytte"
"Vores kat fortjener et hjem hvor den kan få den opmærksomhed som han kræver"
"Vi venter barn og derfor er vi nødt til at sælge vores elskede kat"
"Min kæreste har allergi, så vores kat bortgives med alt tilbehør"
osv. osv.

Flytning:
Søg kun bolig hvor katten må komme med eller bliv boende! Alternativt må katten passes imens der findes en bolig hvor denne må komme med.
Jeg så igår en udsendelse om fattige i dk. Da et par med børn blev sat på gaden kunne der godt findes plads til børnene hos flere familiemedlemmer indtil der kom en bolig hvor alle kan være. Hvorfor kan dette ikke lade sig gøre med en kat? Det er jo midlertidegt!

Opmærksomhed:
Har katten fortalt at den vil have mere opmærksomhed? Er det i virkeligheden ikke bare fordi at man ikke kan forstå at en kat indimellem bare går amok og rydder huset i leg med sig selv?
Så bebrejder ejeren sig selv for at h*n ikke render rundt med en fiskestang hele tiden - nej, det da ved gud jeg heller ikke gør, for katten keder sig ikke!

Vi venter barn:
Tillykke! Det er ikke farligt at have kat og barn sammen og barnet behøver ikke at få allergi (tværtimod) fordi det vokser op med kat og det er et nøjsomt dyr at passe. Man skal jo ikke bære rundt på katten 24/7 og kysse og nusse, så hvad er problemet? Slap af og glæd dig til at barnet kommer det skal nok gå og så glem ammestuehistorierne om kvælning af barn i barnevogn og hvad ved jeg

Min kæreste har allergi:
Men hvem siger at det bliver bedre fordi at katten flytter? Læger kan gå i panik hvis de hører at en allergiker har kat - slap dog af og se hvordan det går! Bare fordi der skal lidt medicin til, ja og??

Jeg undrer mig over at man kan skille sig af med noget som ma siger at man elsker bare fordi der lige sker en lille ændring i éns liv.

Der skal jo noge til at man skiller sig af med det barn eller den kæreste man elsker så højt.

Hvor stor er den kærlighed egentlig?

Da jeg som tidligere nævnt sad og så en dokumentar om DK's fattige, var der en familie hvor der både var misbrug og hvor børne havde prøvet at få muggent brød med i skole.
Men jeg så at en pige sad med en huskat i favnen og kærligheden til den kat strålede ud af hende - det var hendes ven der ikke sladrede. Jeg garanterer for at den kat var lyspunktet i hendes liv.
Jeg fik helt tårer i øjnene - og så var det at jeg kom til at tænke på alle disse søforklaringer.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Salg af kat
  • #1   14. apr 2013 Ja synes også det bare lyder som en dårlig undskyldning fordi de voksne katte ikke er så "sjove" når de bliver ældre engang (selvom jeg synes det er helt omvendt, de er da søde når de er små men alt personligheden kommer frem når de bliver ældre og mere puttesyge også). synes også der er mange der sælger fordi "katten ikke passer i flokken mere" nææh men det gjorde den som barn eller hvad? smiley men ja man ka så sige, så må man bare håbe på at katten kommer hen til et sted hvor den er elsket ubetinget ifht. at være et sted hvor folk i realiteten ikke gider at have den.

  • #3   14. apr 2013 Helt enig med dig Marianne, jeg surfer også rundt i marked, rent og skær for sjov, jeg skal heller ikke hverken have flere katte eller sælge mine elskede små..

    Og jeg får nøjagtig samme tanker som dig, men tror blot at halvdelen af søforklaringerne er fordi man ikke gider katten mere, vi lever i et brug og smid væk samfund, og når man bliver træt af katten så skiller man sig bare af med den..

    jeg har ofte lagt mærke til at de katte der bliver solgt/ givet væk med nogle ret tynde forklaringer er omkring 9mdr - 1 1/2 år, altså lige i i lømmelalderen, og tror nok det har en stor årsag, killinger er jo søde og nuttede, men når de så kommer i lømmelalderen så er de ikke så nuttede længere, og dem som så kommer igennem denne lømmelalder og så står med en voksen kat, så begynder den at være kedelig, tror jeg nogle mener..
    Jeg syntes personligt at hver alder har sin charme, indrømmet Smillas lømmelalder må godt snart stoppe smiley hun tester min tålmodighed fra tid til anden, men samtidig så syntes jeg det er enormt underholdende når hun får et af sine flip og huset bliver omdannet til en racerbane smiley


  • #4   14. apr 2013 Dem der bare kan lide at have katte.....

    JA! Jeg har en SOSU der sagde første gang at hun kom at hun ikke kunne lide katte - men mine kunne hun godt lide.........
    NÅ!

    Forleden dag berettede hun at nu havde kærestens kat fået killinger i hans seng.
    Ja, de skulle da ud......... Min vejrtrækning gik nærmest i stå - UD???????
    Jaeh de havde et "varmehus" hvor de blev lukket ind i sammen med moderen......
    Godt så!
    Behøver jeg at sige at jeg allerede dér havde opgivet at fortælle alt om socialisering, neutralisering mv.?


  • #5   14. apr 2013 smiley Øv Marianne ja der er dem der blot har kat fordi de kan, det burde de lade være med, og de burde logisk nok slet slet ikke have en kat der får killinger..

  • #6   14. apr 2013 Jamen jeg må da indrømme at killinger er da søde - men der følger en form for pubertet med... og den er altså en prøvelse. Som mine er nu, er bare lige som de skal være - kommer når de vil have kontakt, sover når de vil, og så spurter de rundt i huset mindst 2 gange dgl. Jeg har aldrig slæbt rundt på dem og kysset og gjort ved - det mener jeg ikke er nødvendigt for at vise kærlighed til en kat. Men hvis jeg smider mig på sofaen, så er det en sikker invitation til mindst 1 kat smiley
    Jeg holder sgu så meget af dem. smiley


  • #7   14. apr 2013 Helt enig Marianne.

    Jeg er helt holdt op med at læse salgsannoncerne. Både her og på DBA og G&G. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Bliver sgu så arrig over hvor uansvarlige mennekser er!

    Jo lømmelalderen VAR et mareridt, men når det er overstået har man da den sødeste, harmoniske og dejligste kat. Hvis man altså beholder den og lærer noget om katte og adfærd. Og det tror jeg mange "glemmer". Altså det med at sætte sig ned, og læse lidt om det dyr de nu har anskaffet sig for 100 kr eller fået smidt i nakken.

    Og så er det jo nemmere at "smide" dyret videre end at bruge tid på at lære lidt om adfærd!

    Feline er nu 2½ år, og hun bestemmer helt selv hvornår det er legetid, puttetid og kæletid. Jeg tvinger hende ikke til noget som helst. Og hun tager også stadig den helt store racertur rundt i huset 1-2 gange om dagen, og jeg elsker det:)



  • #8   14. apr 2013 Jeg ser på FB den ene dårlige undskylding efter den anden for at komme af med sine dyr.... Lige nu ser man folk der prøver at komme af med deres "voksne" kat 6-12 mdr for på en anden side at søge om en gratis killing... og hvis man så kommer med et lille pip om det, så bliver man enten blokeret eller så er det en venindes kat der skal videre....

    Faktisk må 90% af Danmarks befolkning lide af allergi overfor katte... eller så er det en træls undskylding!!!

    Igår så jeg et opslag for en lille hvalp på 11 uger der skulle sælges pga "problemer" i forholdet... jamen for fanden da... I har haft ham i 3 uger.... de problemer var der sikkert også før.... og så fandt man lige ud af at forholdet skulle reddes af en 8 uger gammel hvalp.... NOT !!!!

    Jeg bliver SÅ harm over den uansvarlighed man udviser for levende væsner !!!!!


  • #9   14. apr 2013 Marianne"Neutralisér en kat og gør en god gerning": kunne ikke være mere enig!

  • #11   14. apr 2013 Jeg er for så vidt enig i at der er alt for mange der sælger deres katte for et godt ord. Men jeg har selv overtaget en hunkat, der ikke trivedes i den flok hun var i (en anden race). Nu trives hun i min. Til gengæld har jeg en lille hankat, der ikke trives i min og som ville få det meget bedre ved at komme hen til nogen andre. Jeg kan selvfølgelig også aflive ham, eller hvad ?

    Der kan være gode grunde til at omplacere en kat, men der er alt for mange der ikke har forsøgt det de burde.


  • #12   14. apr 2013 Selvfølgelig er der gode årsager til at omplacere en kat og selvfølgelig kan der ske ting i ens liv der gør at katten vil have bedre af at blive omplaceret, men det er bare desværre fåtallet af salgsannoncerne hvor det er reele grunde og ikke fordi katten nu engang var enormt nuttet som killing og køberen "glemte" at sådan en lille killing bliver 15+ år..

    Nej man skal ikke dømme, bestemt ikke men man må godt tænke sit, og var man nu reelt interesseret så vill man jo (jeg ville) spørge nærmere ind til årsagen, det er jo dog den eneste måde hvorpå jeg ville kunne danne mig et indtryg af hvordan katten har haft det hid til, men man bliver nok en anelse skeptisk i disse dage og ser spøgelser hvor der måske ingen spøgelser er, netop pga denne "brug og smid væk" kultur vi er i lige nu..


  • #13   14. apr 2013 Selvfølgelig er der katte der virkelig har brug for andre familier... eller pludselig opstået hændelser der gør at man ikke kan have sin kat mere....

    Men de "rigtige" tilfælde drukner i alle "løgn" historierne smiley


  • #14   14. apr 2013 Altså - dette lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har ikke særlig store chancer for at få børn (medicin, evt. pco, celleforandringer i livmoderen). Men jeg har valgt børn fra - jeg ved godt jeg kun er 26 år, men jeg ville ikke kunne skille mig af med mine katte, HVIS jeg fik et barn med allergi eller hvis kattene og barnet bare ikke kunne sammen. Måske er det min sygdom der taler, men har tænkt rigtigt længe over dette. Kald mig excentrisk, ikke-normal eller hvad i vil smiley Men nej - lige pt. er børn ganske enkelt valgt fra.

  • #15   14. apr 2013 Mikris:
    Jeg syntes ikke det lyder "excentrisk/ ikke normal" at du har fravalgt børn, det gjore jeg selv i en alder af 15 år, jeg er i dag 38 og har ikke et sekund fortrudt, jeg har ikke gjort det pga sygom, men mange andre årsager. <b>Men</b> jeg bliver nok nød til at sige at <b>hvis</b> du får børn så vil din indstilling til allergi nok ændre sig, men du vil finde en løsning der samvittigheds mæssigt dur for dig, børn er bare noget andet når de er kommet ud af dig, det kan du ikke lave om på, og man kan ikke sidde uden børn og gøre sig klog på nogle "hvis nu" situationer for man ved simpelthen ikke hvordan man reagere før man står i situationen, man kan have en ide, men det er ikke sikkert den holder stik..
    Jeg kan fortælle at som barn med allergi, så er det uhyrligt vigtigt at årsagen til allergi bliver fjernet, allergi findes i mange former, og i svær grad er det et spørgsmål om liv og død, og jeg tvivler stærkt på at du vil sætte dit barns liv i fare frivilligt.. (jeg har selv allergi over for mange forskellige ting, deriblandt kat)

    Sorry OT


  • #16   14. apr 2013 Heidi:
    Det ser jeg ikke som OT.
    Jeg var barn med alleergi overfor kat.
    Lægerne ville absolut have at katten skulle væk, men jeg havde(har) en søster som også skulle trives og vi valgte at behode kattene. til gengæld var der nogle restriktioner - jeg måtte bl.a. ikke sidde med katten eller have den på værelset. Min mor gjorde rent som en vanvittig. Det var før binyrebarkhormon til inhalation blev opfundet, så jeg var på sygehuset ca. hver 3. uge - uden forældre der var indlagt - og idag kan jeg se mange fordele ved det.Der var heller ingen klovne til - kun i cirkus smiley
    Da jeg blev teenager lignede lægerne et spørgsmålstegn. Uanset hvad de gjorde kunne de ikke få mig til at reagere på kat og jeg gør det stadig ikke - og var som barn også ved at smutte i svinget et par gange - hårdt for mine forældre.
    Jeg har vacc. mig selv. Jeg har stadig astma men for andre ting.
    Altså køber jeg den ikke.

    Som opdrætter har man jo hverken 2 eller 4 misser - nogen har jo massevis af katte - flere end jeg kunne forestille mig og der er problematikken måske en anden, men det er jo ikke opdrættere vi ser. Det er ofte unge mennesker. Jeg har også valgt børn fra af medicinske grunde - javist det er alle pigers drøm (næsten). men jeg lever godt foruden og måske er det derfor at jeg forguder mine katte.
    Det er de annoncer hvor jeg ikke kan se en mening med det.
    Hvad med parringsannoncerne der kommer fra ikke-opdrættere som bare skal prøve det??? Er det okay? Bestemt ikke i mine øjne.
    Så Lotte pip du bare smiley


  • #18   14. apr 2013 Marianne som jeg skrev så er graden af allergi jo forskellig, jeg har som sagt selv allergi, og da det blev opdaget da jeg var 5 år (skal måske lige nævnes at jeg også havde astmatisk bronkitis og fik luft piller for at kunne trække vejret) da forærede jeg min kat som jeg havde fået et lille års tid før til vores nabo, det var faktisk ikke noget som jeg husker at jeg blev bedt om, men situationen var sådan at katten tilbragte en stor del af sin tid hos naboen og de var meget glade for ham, men fordi de jo vidste at det var min lukkede de den aldrig ind til dem (ikke med vilje i hvertfald, det sket jo at den smuttede ind). Men jeg gik simpelt over til dem med katten i favnen og ringede på og spurte om de ville have min kat, for jeg havde allergi over for den, det ville de jo gerne, men katten kom stadig på besøg hos os som den plejede, så nu havde den bare 2 hjem smiley snedige kat, så som jeg skrev, så finder man en løsning der samvittigheds og sundhedsmæssigt passer ind..
    Men jeg vil sige det sådan at hvis jeg havde et barn der reagerede som jeg nu gør overfor hunde, så ville jeg ikke have kat (eller hvilket dyr barnet nu reagere på) for jeg får direkte åndenød/ vejrtrækningsbesvær og ingen allergimedicin virker på mig i sådan tilfælde, men min allergi overfor kat og alt andet jeg er allergisk overfor klarer jeg nemt med en helt almindelig allergipille, blot ikke hund længere, det med hunden er først kommet her efter jeg atter fik kat efter flere år uden kat, ellers har jeg aldrig reageret overfor hund, dog altid været allergisk..

    Hvad jeg prøvede at sige til Mikris var blot at man aldrig skal sige aldrig, for så længe man ikke har været i situationen, så ved man ikke 100% hvordan man vil reagere/ handle..


  • #19   16. apr 2013 Man skal ikke have kat hvis man ikke vil beholde den for sådannogle småting smiley

Kommentér på:
Salg af kat

Annonce