En kasseret killings beretning {{forumTopicSubject}}

En kasseret killings beretning


I min mors mave trygt jeg lå, dejlig lunt og ventede på,
dagen hvor jeg til verden skulle komme, ud i lyset,
ud til de mennesker som så kærligt strøg min mor over ryggen og den spændte mave.

Ud til de mennesker som udstødte sjove hvin,
hver gang jeg sparkede eller drejede rundt.

Endelig kom dagen, hvor min mor mente det var tid,
en oplevelse jeg synes var strid.
Men til verden jeg kom, til kærlige slik og fra menneskene ømme kig.
Jeg lå der så tryg og mæt, spiste og legede mig træt.
Få uger gammel begyndte jeg at gå, der var så meget jeg ville nå.

Pludselig en aften et menneske mig tog, op i sin hånd så stor,
væk fra min mor, mine skrig og angst hjalp ikke spor.
I en kasse blev jeg lagt, derfra kunne jeg høre mor,
hun kunne mig ikke nå, for mennesket begyndte at gå.

En dør blev lukket med et smæk og min mor var for evigt væk.
En motor startede brat, det eneste jeg følte var skræk,
Skræk for det uvisse, længsel efter min mor,
For en lille killing som mig er verden uhyggeligt stor.

Motoren stoppede og kulden kom,
der blev stille, og verden føltes underlig tom.
Jeg prøvede med et lille kald - Men intet… intet skete der,
Jeg sad bare sulten, alene og forladt.

En dom var afsagt, dommen over et liv, mit liv.
Skulle det stoppe her, det lille liv som lige var begyndt?
Et menneske havde frasagt sig sit ansvar og jeg skulle betale,
betale prisen med mit liv.

Der var koldt, mørkt og trist. Jeg var sulten, ensom og bange.
Det eneste jeg ønskede var min mor.
Men nej, det eneste jeg fik, var døden, døden som blev bragt
med sult, kulde og angst.

( En opfordring til neutralisering )