{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.519 visninger | Oprettet:

Bliver tyggegummi i maven i 10 år? {{forumTopicSubject}}

<b>Læger har i ny bog undersøgt syv teorier om menneskekroppen. Fra urins farve til hjernekapacitet. Hvad er myte eller sandt?

</b>Når man sluger et stykke tyggegummi, går der syv år, før det forsvinder fra maven. Lad være med at vække en søvngænger, for det kan være farligt. Mænd tænker på sex hvert syvende sekund i løbet af dagen...

Hver dag hører vi forskellige påstande om vores kroppe og helbred. Men hvilke påstande passer, og hvilke kan bedst betegnes som gode historier?

Børnelægerne Dr. Aaron Carroll and Dr. Rachel Vreeman ser i bogen "Don't Swallow Your Gum And Other Medical Myths Debunked" nærmere på, hvad der er myte og fakta om vores kroppe. Se syv af påstandene her:

<b>Tyggegummi bliver i maven i ti år
</b>Myte. Tyggegummi består af mange stoffer, der er svære at fordøje for maven, og derfor kan det ikke nedbrydes på samme måde som det meste af den mad, vi spiser.

I stedet for at bøvle med at nedbryde tyggegummiet, sender tarmsystemet det videre, til det kommer ud i den anden ende - i toilettet.

<b>Det kan være farligt at vække en søvngænger
</b>Myte/Sandt. Det er rigtigt, at hvis man vækker en søvngænger, kan personen blive forskrækket eller forvirret - nogle kan endda blive voldelige i deres reaktion.

Hvis du kan guide den sovende tilbage i sengen, er det den bedste strategi. Men der er ingen risiko for hjerteanfald, chok eller skader på hjernen, som nogle myter siger, hvis man vækker en søvngænger.

<b>Hår og negle vokser, selvom vi dør
</b>Myte. Den her historie har du sikkert hørt før. Og det er nemlig hvad, det er - en god historie. Når vi dør, tørrer kroppen og huden ud og krymper - derfor kan det se ud til, at neglene er længere.

For at neglene og håret kan vokse, skal der være en blanding af hormoner i kroppen - og det er der ikke, når vi dør.

<b>Mænd tænker på sex hele tiden
</b>Myte. Efterhånden er det alment kendt, at mænd tænker mere på sex, end kvinder gør. Ifølge nogle versioner tænker mænd på sex hvert femte minut og ifølge andre versioner gør de det endnu oftere - nemlig hvert syvende sekund.

Lad os antage, at det sidste udsagn er sandt: Hvis en gennemsnitlig mand er vågen 16 timer i løbet af en dag, vil det svare til, at han tænker på sex mere end 8.000 gange i løbet af dagen - samme antal gange som han trækker vejret.

<b>Det er ok at spise mad, der har været tabt på gulvet
</b>Myte. De fleste kender til den uskrevne regel om, at man godt må spise mad, som man for eksempel taber på gulvet hjemme i køkkenet - hvis den ikke ligger der længere tid end fem sekunder.

Mikrobiologer har undersøgt, hvad der sker med mad, der kommer i kontakt med bakterien salmonella i fem sekunder. Samtidig undersøgte de, hvor godt bakterien overlever på træ, fliser og gulvtæppe, og om bakterien helst vil hoppe på et stykke brød eller pølse.

Resultatet var, at salmonella overlever på både træ, fliser og gulvtæppe selv efter fire uger, og i en sådan grad, at bakterien stadig kan inficere maden. Og flisegulvet er den slags gulv, der overfører flest bakterier til maden - pølsen fik overført hele 99 pct. af salmonellabakterierne efter fem sekunder på gulvet.

Med trægulvet og gulvtæppe ser det noget anderledes ud, for her overføres cirka halvdelen af bakterierne efter fem sekunder.

<b>Urinen skal helst være klar - ellers er man dehydreret.
</b>Myte. Urinen bliver mørkere, jo mindre der er af den. Men det er ikke ensbetydende med, at du er dehydreret. Farven på urinen afhænger af, hvor mange stoffer, der bliver udskilt i den - altså hvor koncentreret den er.

Samtidig kan farven på urin hos raske personer variere, men oftest er den meget gul.

<b>Du udnytter kun ti pct. af din hjernekapacitet
</b>Myte. Forskellige studier af hjernen - herunder CTskanninger, MR-skanninger og andre mere detaljerede teknikker viser, at alle områder i hjernen bliver brugt. Generelt er der ingen områder, der er helt inaktive.

Hvis du er interesseret i at læse mere om myter og sandhed kan du klikke på linket her:

www.dailymail.co.uk

Studierne viser også, at vi bruger langt mere end 10 pct. af vores hjerne det meste af tiden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bliver tyggegummi i maven i 10 år?
Kommentér på:
Bliver tyggegummi i maven i 10 år?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce