H1N1A-epidemi rammer DK til august! {{forumTopicSubject}}
<b>Allerede i sensommeren får vi en stor epidemi med den nye H1N1A-influenza, spår professor Jens Lundgren. Helt op mod 1,5 millioner danskere kan blive ramt af sygdommen, som især går ud over børn og unge.
Influenzaen H1N1A banker på Danmarks dør, og intet kan forhindre den i at komme ind.
Det er ikke længere et spørgsmål om, danskerne bliver ramt af en epidemi, men hvornår, det sker.
</b>Vi bliver ramt af den første bølge her i landet i august og september, hvor folk er kommet hjem fra sommerferie.
Virusset er ekstremt smitsomt, og så snart vejret slår om og bliver koldere danskerne igen stimler sammen i børnehaver, på skoler og på arbejdspladser, så vil virusset slå til.
Selv om der<b> på verdensplan lige nu er 51.000 registrerede smittede,</b> har Danmark og landene omkring os hidtil kun været mildt ramt af sygdommen med et meget lille antal smittede. De seneste meldinger fra Statens Serums Institut er, at <b>der er 32 smittede i Danmark,</b> hvoraf 20 har hentet influenzaen med sig hjem fra rejser i udlandet. Kun 12 personer er indtil videre blevet smittet inden for landets grænser.
Siden sygdommen sprang ud fra Mexico i marts måned, er den bl.a.<b> slået massivt til i USA med over 22.000 registrerede smittede.</b> Invasionen har været så voldsom, at de amerikanske sundhedsmyndigheder for længst er holdt op med at registrere de smittede, så derfor er det reelle antal smittede mange gange større.
<b>I Kina rykker virusset for alvor lige nu</b>, og alene inden for de seneste 48 timer er der alene i Hong Kong rapporteret om 99 nye tilfælde ud af i alt kun 320 smittede.
Heller ikke vores del af verden går fri, og set i forhold til at vi er uden for influenza-sæsonen på den nordlige halvkugle, så spreder virusset sig hurtigt.
De seneste meldinger fra<b> England lyder på 2.500 tilfælde,</b> og selv om myndighederne gør hvad de kan for at inddæmme sygdommen, så har det vist sig at være uhyre svært i praksis. Sygdommen spreder sig ganske enkelt for hurtigt til, at myndighederne reelt har en chance for at følge spredningen og dæmme den ind.
<b>1,5 millioner danskere rammes
Spørgsmålet er så, hvor mange danskere, der vil blive ramt af sygdommen, når epidemien bryder ud, og her skeler forskerne til tidligere influenza-epidemier.
</b>Normalt vil mellem 30-40 procent af de personer, der er modtagelige overfor virusset blive ramt af den.
<b>Selv om det umiddelbart lyder som et alarmerende stort tal, så er der ingen grund til panik.
</b>Foreløbig er der ikke noget, der tyder på at situationen bliver farlig, da sygdomsforløbet hos de smittede de fleste steder i verden har været meget mildt.
Da influenzaen stort set kun rammer de unge, der generelt er sunde og raske og har et godt og toptunet immunforsvar, vil langt de fleste selv kunne slå virusset ned i løbet af få dage. Kun de ofre, der i forvejen døjer med alvorlige sygdomme vil reelt have en risiko for at blive hårdt ramt og måske ligefrem dø af den.
Kilde Videnskab
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
H1N1A-epidemi rammer DK til august!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside