Ti myter om fødsler {{forumTopicSubject}}

<b>Myte 1: Overvægtige kvinder er bedre rustet til en fødsel :
FALSK.</b>Selvom overvægt i gamle tider blev opfattet som et tegn på fødedygtighed, påviser moderne statistikker det modsatte. De har øget risiko for både vesvækkelse (Når veerne går i stå midt under fødslen), kejsersnit og vakuumekstraktion (når barnet skal hives ud med en sugekop på hovedet).

<b>Myte 2: Sex, zoneterapi, akupunktur og massage af brystvorter kan hjælpe med at sætte fødslen i gang:
FALSK.</b> Der findes masser af husgeråd at tage af, hvis veerne lader vente på sig. Der findes imidlertid ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at de har nogen væsentlig effekt.

Der er ikke bevis for nogen af tingene. Samleje kan godt hjælpe lidt, men generelt kan man ikke sætte fødslen i gang med samleje. Når man sætter en fødsel i gang giver man den gravide et prostaglandin-præparat i pilleform. Prostaglandin er et hormon, der stimulerer celler til at sætte fødslen i gang, og det arbejder meget hurtigt.

Sæd indeholder væsentlig mindre prostaglandin, end de piller der gives for at sætte fødslen i gang. Manden godt kan deltage aktivt, men det kræver, at fødslen er nært forestående. Det er højst et lille skub når man står på kanten.

Massage af brystvorter bruges, når moderkagen sidder fast efter fødslen, eller ved vesvækkelse; altså når veerne går i stå efter at have været godt i gang. I så fald er det patienten selv, der masserer sine brystvorter.

Når man trykker på brystvorterne efter fødslen, kan der også komme lidt ekstra oxytocin, som er det hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen.

<b>Myte 3: Så snart veerne begynder, skal du skynde dig af sted til hospitalet:
</b>Mange, især førstegangsfødende, går i panik så snart veerne begynder.
Men man kan risikere at blive sendt hjem fra hospitalet med besked om at komme igen senere, hvis fødslen ikke er fremskreden nok.

Ved førstegangsfødende skal der være fire-fem minutter mellem veerne, og de er taget til i styrke og længde. Andengangsfødende skal kontakte sygehuset, når der er fem-syv minutter mellem fødselsveerne, eller når fostervandet går.

<b>Myte 4: Moderen skal ligge ned og slappe af, når veerne begynder:
</b>Ny forskning viser, at selvom det kan være godt for moderen at få noget hvile før fødslen går rigtig i gang, kan det forkorte fødslens første fase med gennemsnitlig en time, hvis hun står op, går rundt eller indtager en siddende eller knælende position.

Aktiv bevægelse, når fødslen er godt i gang, er godt, for så kan barnet bedre bevæge sig.

<b>Myte 5: Hvis barnet er lille, er det nemmere at føde:
</b>Selvfølgelig er barnets størrelse ikke helt ligegyldig, men det vigtigste er faktisk moderens størrelse:

Ved en fødsel til tiden, vil et større barn medføre et længerevarende fødselsforløb med flere smerter og oftere anlæggelse af epidural, men forskellen er ikke så stor. Kvindens størrelse betyder nok lige så meget som barnets.

Hvis barnet ligger i hovedstilling, altså med hovedet nederst som ved en normal fødsel, er det ligegyldigt om det vejer 3.200 eller 3.800 gram. Det betyder kun noget i forhold til moderens højde og drøjde i forvejen: Om hun har et bækken, som er stort nok.

<b>Myte 6: Hvis barnet ikke har hovedet nedad, skal det forløses ved kejsersnit:
FALSK.</b> Der er nok nogen fædre, der er blevet overraskede, når de i spændt forventning om at se deres nyfødte barns hoved, i stedet er blevet konfronteret med en lille rynket, buttet babynumse.

Som regel ved man på forhånd, hvis barnet ikke ligger i hovedstilling, og for førstegangsfødende anbefaler man så næsten altid kejsersnit. Men det hænder, at barnet får lov til at komme ud den vanlige vej, men altså bare med bagenden først.

Da hovedet er den bredeste del, når vævet ikke altid at strække sig så meget fra starten, så det kan være nødvendigt at klippe moren i mellemkødet.

Når hovedet skal gennem bækkenet, kan navlesnoren komme i klemme. og så skal det gå hurtigt, ellers kan barnet komme til at lide af iltmangel. Derfor er den officielle holdning i Danmark, at kejsersnit er det mest sikre. Og derfor laver man kejsersnit på over 90 procent af de tilfælde, hvor barnet ikke ligger med hovedet nedad.

<b>Myte 7: Bedøvelse under fødslen kan skade barnet eller moderen:
</b>Risikoen for, at bedøvelse under en fødsel kan skade moderen eller barnet, er forsvindende lille. Det afhænger naturligvis af hvilket medikament, man giver den fødende, hvorvidt det passerer gennem moderkagen til barnet, og hvor lang tid stoffet er i kroppen.

Bedøvelse kan ikke gøre varig skade. Epidural kan give moderen et blodtryksfald, der kan sænke barnets hjerterytme, men det går over.

<b>Myte 8: En fødsel er altid forbundet med uudholdelig smerte:
Smerteoplevelsen ved en fødsel meget individuel, og kvinder udholder smerten forskelligt.

Den amerikanske dokumentarfilm Orgasmic Birth hævder sågar, at en fødsel kan være så frydefuld en oplevelse, at kvinden får orgasme af det.

Oplevelsen af smerte kommer an på den enkelte kvinde. Forberedelse og bevidsthed om oplevelsen kan være med til at gøre smerten mere udholdelig.

<b>Myte 9: Den mest smertefulde del af fødslen er, når barnets hoved skal presses ud:
</b>Denne myte er der en del uenighed om.

Nogle kvinder har en fornemmelse af, at de skal kæmpe mod veerne under hele fødslen, for der er ikke noget de kan gøre ved den smerte. I presseperioden oplever de, at de kan gøre noget; de bliver aktive deltagere, og det lindrer en del af smerteoplevelsen.

For førstegangsfødende er presseperioden op til en time. I den første del der hjælper det for nogen lidt på smerten, at kunne presse med. Men under de sidste par veer, hvor hovedet skal ud gennem skedeindgangen, gør det rigtig ondt. Nogle kvinder bliver nærmest væk i smerten, når barnet skal presses ud. Den smerte er til gengæld hurtigt er overstået.

<b>Myte 10: Barnet skriger, så snart det er ude:
</b> Børn skriger ikke altid automatisk, så snart de er blevet født. Nogle gange er barnets lunger ikke tømt for fostervand, eller barnet lider af iltmangel, og så kan det ikke skrige igennem, før det har fået lidt hjælp. Andre gange kommer det bare ud og trækker vejret.

Kilde Videnskab