Verdens rigeste kendisser! Verdens rigeste kendisser!
<b>10. Jay-Z – 82 millioner dollars:
</b>Brooklyn-børsten Jay-Z har rappet sig til et superb år 2007 med lanceringen af kæmpesuccesen American Gangster. Og succesen har fulgt ham ind i 2008, hvor han har underskrevet en ti-årig kontrakt med koncert promovatoren Live Nation. Rent privat har det også været perfekt for rapperen. I år giftede han sig nemlig med sin kæreste gennem lang tid, snuskebassen Beyoncé. Vielsen skete på taget af hans New York-penthouse-lejlighed. Ifølge Forbes har Jay-Z hentet 82 millioner hjem det sidste år – cirka 386 millioner kroner.
<b>9. Jerry Seinfeld – 85 millioner dollars :
</b>Seriebaronen er kendt for tv-serien opkaldt efter manden selv, Seinfeld. I 2007 tog han et spring fra hverdagslivet i serien til byen, Hollywood, hvor malingen til biograflærrederne skabes. Her skrev, producerede og optrådte han i DreamWorks højt proklamerede animationsfilm Bee Movie. Dog kommer hovedparten af hans indtjening stadig fra Seinfeld. Ved siden af skuespillerkarrieren optræder han desuden som stand-up komiker. Forbes anslår, at Jerry Seindfeld hentede 85 millioner dollars hjem i løn – cirka 400 millioner kroner.
<b>8. The Police – 115 millioner dollars:
</b>Drengene med smørstemmen Sting i front startede deres epoke i slutningen af 1970’erne. De lagde godt ud med en genforening til Grammyshowet sidste år med en efterfølgende tour. Men ifølge Forbes kunne gruppen ikke enes indbyrdes. Det til trods formåede de at spille for fire millioner fans og sælge billetter for 200 millioner dollars. Forbes sætter gruppens indtjening sidste år til 115 millioner dollars – cirka 541 millioner kroner.
<b>7. Tiger Woods – 115 millioner dollars:
</b> Golfens Tiger havde et monster-år i 2007, hvor han vandt sin niende årets PGA spiller. Desuden vandt han sin syvende Vardon pokal, der tildeles den PGA Tour-spiller, der har haft den højeste gennemsnitlige score. Og for at sætte prikken over i’et, blev han også vinder af flest penge. Blandt andet vandt han FedEx Cup, hvilket gav ham 10 millioner dollars, som han kan lægge til sin resignationskonto. Desuden er han stadig på kontrakt med Nike, Accenture, Buick og Gillette. Forbes mener, at Tiger Woods det sidste år har tjent 115 millioner kroner – cirka 541 millioner kroner.
<b>6. Tyler Perry – 125 millioner dollars:
</b>I løbet af de seneste 12 måneder har han produceret 12 film, der sammenlagt har indspillet for 130 millioner dollars på verdensplan. Samtidig er det lykkedes for Tyler Perry at sælge sin sitcom, House of Payne, til tv-selskabet TBS for 200 millioner dollars. Forbes vurderer, at han har tjent 125 millioner dollars de seneste år – cirka 588 millioner kroner.
<b>5. Steven Spielberg – 130 millioner dollars:
</b>Først skaber han klassikere, så laver han efterfølgere flere år senere, som bliver klassikere. Steven Spielberg, en af vor tids største filmmagere, er lige nu aktuel med Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige og Transformers. Desuden er han begyndt at flirte med computerspilsindustrien, hvor han i maj introducerede ”Boom Box,” det første i en række på tre i samarbejde med spilgiganten Electronic Arts. Forbes anslår hans indtjening til 130 millioner dollars det sidste år – cirka 612 millioner kroner.
<b>4. Jerry Bruckheimer(tv)- 145 millioner dollars:
</b>Han er produceren bag filmhit som: Pirates of the Caribbean: At World’s End, der indspillede for 961 millioner dollars, og National Treasure: Book of Secrets, der på verdensplan solgte 457 millioner biografbilletter. Som en sagde, nævn en af de store actionfilm, og du er sikker på, at Jerry Bruckheimer er produceren bag. Det er ikke kun på det store lærred, at han har succes. Han er også manden bag krimiserien CSI: Crime Scene Investigation. Forbes anslår, at tju-bang-produceren det sidste år har tjent 145 millioner dollars – cirka 682 millioner kroner.
<b>3. 50 Cent – 150 millioner dollars:
</b>50 cent er det eneste, der nærmer sig småpenge for det rappende muskelbundt af samme navn. Men det er ikke kun inden for musikken at 50 Cent gør sig godt. Da Coca-Cola sidste sommer købte energidrik-selskabet Glacéau, kunne rapperen efter skat sætte 100 millioner dollars ind på kontoen for sine aktier i selskabet. Desuden har han haft succes med sit tøjmærke G-Unit, ligesom han har tjent på computerspil og film. Forbes vurderer, at rapperen det sidste år har tjent 150 millioner dollars – cirka 706 millioner kroner.
<b>2. Oprah Winfrey – 275 millioner dollars:
</b>I 1985 var hun nomineret til en Oscar for hendes birolle i Steven Spielbergs film, Farven lilla. Men Oprah Winfrey er nok bedre kendt for sit talkshow The Oprah Winfrey Show, hvor Hollywoodstjerner og andre kendte står i kø for at medvirke. Desuden har hendes selskab været med til at stable seersuccesen Dr. Phil på benene. Forbes sender derved publikumsdronningen ind på en flot andenplads med en årsløn på 275 millioner kroner – cirka 1,3 milliard kroner.
<b>1. J.K. Rowling – 300 millioner dollars:
</b> Hun har fået unge og gamle til at sidde klistret til hendes bøger. Folk har stået i kø i hele nætter for at få fat i hendes seneste værker. J.K. Rowling – kvinden bag troldmandsfænomenet Harry Potter – har formået at gå fra at være alenemor på social ydelse til at have solgt 375 millioner bøger på verdensplan. Seneste bog har alene i USA solgt 44 millioner eksemplarer. Nu topper hun listen over personer i underholdningsindustrien med den største løn fra juni 2007 til juni 2008. Det er det amerikanske magasin Forbes, der har lavet listen, og de anslår hendes indtjening til 300 millioner dollars – cirka 1,4 milliard kroner.
Kilde Berlingske
nov 2008
Følger: 82 Følgere: 90 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.088
Verdens rigeste kendisser!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside