{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.604 visninger | Oprettet:

Forældre opgiver deres børn! {{forumTopicSubject}}

Har lige siddet og set DR1 Update og hørte at mange forældre idag opgiver deres børn, fordi de ikke kan overskue dem. Så søger de hjælp ved kommunen og får dem frivilligt tvangsfjernet fra hjemmet.

Er det bare mig eller er det ikke meget uansvarligt som forældre, bare at opgive sine børn?

Jeg mener det er helt alm familier, og det er noget som bliver mere og mere udbredt herhjemme. Der er ikke tale om socialt belastede familier.

Jeg synes det er meget trist retning at gå imod. Man skal da som forældre gøre alt hvad man overhovedet kan for sine børn og ikke hoppe over hvor gærdet er lavest.
Teenage problemer osv hører jo med et barn, så det må man som forældre da lære at acceptere/håndtere.

Det er noget helt andet, hvis der er noget virkelig galt i familien. At forældrene har en baggrund for ikke at kunne tage ordentlig vare på deres børn. Men ganske alm danske familier, med far, mor og børn og 8-16 job burde da vide at man ikke kun har dejlige oplevelser når man får børn.....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forældre opgiver deres børn!
  • #1   10. jan 2009 det imervæk nogle dumme forælder for det skade børnen mere at de bliver tage fra et godt hjem og nå de gør det må det være fordi de ikke tænker sig om


    nu venter jeg mig og hun kommer til april og jeg vil gøre alt og jeg mener alt for at hun ikke kommer væk fra mig.
    selv flytte til marocco for de ikke skal tage det hvis det skulle være og jeg syntes man skal tænke over det om man kan klare at få et barn før man få et for det er sku et levende menneske vi har med at gøre


    sorry hvis i syntes jeg lyde sur men syntes bare det er en forkert måde at takle det når det er nomale familie


  • #2   10. jan 2009 Jeg synes¨også at det er langt bedre at få støtte og hjælp til det man nu har problemer med.Nu har jeg ikke selv børn...endnu, men jeg har da en mening om, at når man har valgt at få børn, at man må gøre sit yderste for sine børn.

    Jeg ville aldrig af med mine katte, så kan heller ikke forestille mig at skulle opgive mit barn/børn frivilligt til kommunen grundet problemer.

    Der er selvfølgelig forskel på problemer - det er jeg klar over, men hvis man er forældre, som har kærlighed, overskud og økonomi samt et ellers nogenlunde stabilt liv, så burde man ikke "bare" kunne få tvangsfjernet sine børn, fordi man ikke kan overskue det. I mine ører lyder det som om, at de forældre der gør det - gerne vil have fornøjelserne, men ikke besværet......


  • #3   10. jan 2009 <b>Man ved vel at risikoen for et autistisk eller handicappet barn er der..
    og man kan få mange forskellige former for hjælp, medmindre jeg havde et meget svært handicappet barn som havde brug for speciel pleje 24 timer i døgnet OG jeg ikke kunne få aflastning i hjemmet, kunne jeg aldrg nogensinde finde på og gå af med mit barn, og det kunne jeg egentlig nok heller ikke hvis jeg stod i den situration som jeg lige beskrev , men den situration er nemmere og forstå at ikke alle kan håndtere, man kan jo nøjes med en aflastnings familie hver anden weekend hvis man har et handicappet barn og man er alene mor/far


  • #4   10. jan 2009 Nu mener jeg så heller ikke at Susannes familie er "helt normal" - så selvfølgelig kan jeg forstå at det er svært at have med at gøre.

    Og det ved du også godt at jeg mener, Sus! Din/jeres situation er jo netop ikke som de forældre jeg hentyder til i tråden.

    Det der er tale om er familier med far, mor og børn. Begge har job, ingen er syge osv. Så kommer et af deres børn måske i teenage alderen og bliver svære at takle. Nogle forældre vælger så at sende dem i pleje med hjælp fra kommnunen. Der selvfølgelig tilfælde, hvor barnet/den unge virkelig har brug for hjælp. Det kan f.eks skyldes stoffer eller kriminalitet, hvor forældrene måske ikke føler at de kan gøre mere. Den situation og lign. har jeg fuld forståelse for.


  • #5   10. jan 2009 Jeg synes virkelig det er trist/ sørgeligt, at i ikke får den hjælp i har krav på. Jeg ved bare intet om, hvor man henter den hjælp udover den kommune man bor i. Er der ikke sted hvor i kan klage, har i anke/klaget over evt. sager som kommunen har afvist?

    Der må være nogen som kan hjælpe jer. Ved bare ikke hvem.


  • #6   10. jan 2009 Jeg var også meget umulig da jeg var teenager og min mor var tit ved at opgive....fordi hun ikke anede hvad hun skulle stille op.

    En dag "truede" hun mig, ved at sige, at hvis jeg ikke stoppede med at opføre som jeg gjorde så jeg røg på kostskole i Sønderjylland. For mig var det virkelig noget der ramte. Jeg ville ikke væk fra venner, kæreste og min familie. Så der gik ikke længe, så ændrede jeg min attitude overfor min mor. Kan sagtens se den dag idag, at jeg må have været svær at "slås" med nogle gange, men er da glad for at min mor ikke bare sagde " okay fint, så må kommunen finde ud af noget med dig, for jeg kan ikke overskue dig".

    Alle teenagebørn er svære at håndtere, nogle mere end andre. Men det høre nu engang med til det at være menneske. Vi har en masse faser vi skal igennem og man kan altså ikke som forældre " bare" opgive, fordi det bliver svært og hårdt.


  • #7   10. jan 2009 Hvem er "højere" end kommunen inden for det i er blevet afvist?

    Ved ikke om det giver mening....


  • #8   10. jan 2009 Ja lyder godt nok utroligt! Kan måske forstå det med ombygning (kender ikke sagen) men ikke det med aflastningsfamilien.

    Har i overvejet en "bedste" eller en "onkel" istedet for...? Det er der også nogle der tilbyder.....det er selvfølgelig bare ikke en hel weekend.


  • #9   10. jan 2009 nej men jeg mener en bedstemor/-far eller onkel som i kan få "tilskikket" altså ligesom at leje dem, bare gratis....der findes steder hvor man kan få en ud til at være sammen med sit barn.

  • #10   10. jan 2009 Okay jamen så må vi krydse fingre for, at i får det! Tror da også at man som forældre kan kører mere surt i det, hvis dig og din mand ikke har noget "alene tid" både sammen men også hver for sig.

    Det tror jeg nu alle har brug for engang imellem. At nyde sin partner og have noget tid for sig selv.


  • #11   10. jan 2009 Ja og det er jo helt naturligt at det tærer på en på fysisk og mentalt. Ikke noget at sige til, hvis du er kørt træt.

  • #12   13. jan 2009 en lille kommentar til:) Jeg tror det ofte handler om folk det synes det er svært fordi verden er sådan at vi har så meget tid til at være os selv mens vi er unge og gør alt muligt for at prøve det hele af og når man så får børn så er der ingen tid til sig selv mere og man er lidt fanget og hvis børnene så ikke lige er så velopdragne som de unger man ser i tv og reklamerne så føler man at det er en selv det er galt med og at man ikke har overskuddet til dem og søger hjælp. men jeg tror også det handler om at forældrene ikke benytter sig af at de faktisk kan få rigtig mange gode råd fra de pædagoger der er i daginstutionerne og som kender børnene. Der er nok kommet en kultur hvor vi giver op når det ikke lige er som vi havde forventet (her tænker jeg på øget antal af skilsmisser og lign.)
    men jeg kan sagtens forstå at det kan være rigtig svært med børn som ikke "vil makke ret" men det er nu engang sådan børn er. De gør ikke som vi siger men søm vi gør:)


  • #13   13. jan 2009 til susanne:
    Jeg kan sagtens følge dig i at du har behov for noget hjælp med et handicappet barn. Der er også tale om noget helt andet end et barn der "bare" har en træls opførsel og ikke gør som man siger. Min x svigerfamilie har 2 plejebørn som de også kæmper med støtte til konstant (de har dog aflastning hver 14. dag). Man har nemlig behov for noget tid til sig selv når man er på 24/7. Der er også mangel på aflastningsfamilier så derfor er det svært at få en, men kan slet ikke forstå at de ikke vil bevillige en barnepige indtil de finder en aflastningsfamilie til jer. men det er en kamp med de kommúner. håber at i trods alt besværet nyder jeres børn.:)


  • #14   13. jan 2009 jeg er selv færdig som pædagog her den 23 januar og jeg kan bare se i mine praktikker og i mine fritidsjob at forældre og pårørende ikke ønsker vores hjælp og det kan jeg godt undre mig over for vi er jo fagpersonerne som har nogle værktøjer som de ville have glæde af men jeg tror igen det er fordi man spriger over hvor gærdet er lavest og tager den løsning som kræver mindst tid for en selv..
    Anette: men jeg er da glad for at høre at i får det til at fungere med jeres søn og det er da dejligt at i kan "deles" om ham:) børn har helt sikkert bedst af at kunne være sammen med både far og mor og helst uden at føle skyld over at tage over til den anden forælder (har set mange forældre der præger deres børn ved at snakke dårligt om den anden. Det er så synd for ungerne de ved slet ikke hvad ben de skal stå på). Men dejligt dejligt at det virker for jer:)


  • #15   14. jan 2009 Det er et svært emne. Jeg kan godt se det fra jeres side, hvor I har fysisk og psykisk handecappede børn. Jeg ved også at mange får en bemærkning fra en pædagog; du er en dårlig mor... Nej det er en dårlig uddannet pædagog, der vil sige sådan noget.
    Jeg har selv haft børn i både aflastning og familiepleje, så jeg ser tingene fra begge sider, og syntes det er rigtig svært.
    Ja teenager er besværlige, sure og umulige. Deres hormoner farer op og ned, så det er ikke helt uden grund.
    Jeg oplever det eller har oplevet det, at forældre ikke lytter til deres børn, ikke bruger tid på dem.
    Det er så vigtigt, at have "jeg-tid" som forældre, det mener jeg også, men ikke i så stor udstrækning, at det kommer til, at gå ud over børnene.
    Jeg er selv mor, med stort M. Det var sjældent mine børn blev passet. Ferier holdte vi med børnene, jeg kunne ikke drømme om, at tage på ferie uden mine børn, og undvære at opleve det sammen med dem.
    Da jeg havde 2 meget belastede piger i familiepleje, arbejdede jeg også aftenvagt, var alene og havde 3 halvstore børn selv. Når jeg ikke var på arbejde eller sov, ja så lyttede jeg og talte med børnene. I de år det stod på, kunne jeg ikke se, at "jeg" var gemt væk, men bagefter hvor jeg pludselig fik masser af tid, kunne jeg godt.
    Det jeg har oplevet med mine plejebørn, aflastningsbørn og mine egne børn ville jeg ikke undvære.


  • #16   14. jan 2009 Jeg blev rørt af at læse det du har skrevet, Lotte!
    For du skriver lige nøjagtigt det jeg mener og det jeg håber at jeg en dag vil gøre når jeg får børn. Og jeg synes det er dejligt at der er nogle som dig, der har overskuddet til at tage børn ind og hjælpe forældre som har knap så meget!


  • #17   15. jan 2009 Anette det er ikke noget en pædagog burde sige, hun burde have talt med dig om hvordan han har det. Jeg syntes det lyder som om han har det godt, og I er endda 2 forældre der samarbejder om ham, det kan mange fraskilte ikke.
    Tak Jeanette, Du bliver helt sikkert en god mor, det er jeg slet ikke i tvivl om:)
    At jeg fik plejebørn var egentlig ikke et valg jeg tog, men min ældste datter kom hjem med en pige der havde det skidt og sov på bænke. Hendes mor tog sig ikke af det. Sådan startede jeg med plejebørn.


  • #18   15. jan 2009 Tak for de søde ord, Lotte - tror også at jeg bliver helt fantastisk, ej spøg til side hihi

    Det var da også en sørgelig situation, for hende pigen din datter kom hjem med, kan godt forstå at man så ønsker at hjælpe.

    Jeg kan huske at da vi boede i Kbh - var der en overbo ( øverst oppe) som drak hele tiden. Det var en mor og en datter. Samtidigt skændtes hun og hendes kæreste evig og altid. Der ligger en plads ikke langt fra hvor vi boede og der stod moren hver dag og drak guldbajere, sammen med de andre på bænkene.

    Ofte blev datteren sendt ned og lege og hun SKULLE blive nede i gården indtil moren sagde det var ok at komme op. Det gjaldt også selvom hun skulle tisse.

    Så var der en kold vinterdag, hvor datteren var sendt ned i gården igen, men uden jakke og vanter. Hun frøs virkelig meget. Så min mor lukkede hende ind, uden morens "tilladelse". Det gjorde hun nogle gange efterfølgende. Derefter blev der samlet underskrifter ind til, at moren skulle flytte derfra. Kommunen kom ind i det også, og mener nok at datteren blev fjernet.

    Trist skæbne for sådan en lille størrelse! :o(


  • #19   15. jan 2009 Anette, sikke en dum børnehave, det lyder ulidelig bedrevidende /dumme.
    Jeanette ja jeg tror en del børn oplever det eller at de er alene fordi forældrene tager på druk et par dage. Jeg har læst om sådanne situationer. Det er forfærdelig trist. Godt din mor gav lidt varme og omsorg.


Kommentér på:
Forældre opgiver deres børn!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce