hvordan er det egentlig at miste? {{forumTopicSubject}}
ja, som overskriften siger, hvordan føles det at miste sin kat?
jeg har jo en hel del erfaring med det.
jeg vil gerne fortælle lidt om hvordan jeg har haft det.
når i har læst det, kan i jo sige om i har haft det på en lignende måde.
man starter med at have en lille uld-tot der ligger og udøver terror mod ens møbler. den fylder ens hjerte, og man bliver altid så glad for at se den.
den bliver lidt ældre, og den giver stadig en stor mængde kærlighed, og den er ligesom det glade i ens liv.
katten er nu helt voksen.
den er stadig den samme lille mis man havde, bare lidt mere fornuftig, og nu giver den kun en kærlighed. ikke bare fordi man kommer og giver den mad, men fordi den ved, at man passer på den.
katten bliver nu lidt ældre, og den kan ikke rigtig løbe rundt længere. den ligger mest i sin kurv nu, og den vil ikke rigtig røre sig. men man kan endnu mærke at den holder rigtig meget af en.
en morgen når man vågner, ligger den mere stille end ellers.
den trækker ikke vejret længere, den har udåndet.
man bliver så utrolig trist. man tænker ikkke på andet end den kat. uanset hvad, så er der ikke andet end ens tomme hjerte.
katten fyldte en meget større del end man nogensinde havde troet.
hele den plads den fyldte, en nu bare tom. en dyb rungende tomhed, som man altså ikke kan holde ud.
man ligger og tænker på katten. hvordan katten var før man mistede den.
man tænker på hele den tid man har brugt sammen med den.
dengang den ikke var andet end pels, og den ødelagde ens sutsko, men man elskede den for det.
dengang den fandt ud af, at man ikke kun gav den foder. man også gav den kærlighed.
dengang den begyndte at elske en for andet end bare foderet. dengang den virkelig begyndte at holde af en.
dengang den havde det svært. da den ikke rigtig kunne gå længere, og man måtte sætte madskålen foran den. før den begýndte at spise.
i går, da man sad sammen i ens seng, og den spandt, fordi den vidste, at så længe at man var der, ville der ikke ske den noget.
katte efterlader dybe spor inden i en. uanset hvad, kan man aldrig glemme dem.
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 3 Katte: 2 Svar: 2
Det er en helt præcis beskrivelse af hvordan man har det...
Jeg har sagt farvel til 3 katte nu og hver gang har jeg tudet i flere timer og det tager lang tid at vænne sig til at komme hjem og den ikke miaver en goddag!!
Alle mine katte er blevet aflivet
1kat Shiva blev helt rodløs og agressiv efter min flytning og hun begyndte at hvæse af min datter som hun ellers altid havde forgudet
2kat Felicia fik kræft i tarmene og jeg prøvede alt i 1år for at redde hende, men hun vendte sig mod alle undtagen mig og til sidst måtte jeg sørge for at hun spiste drak og badede hende hv. 14dg for hun ordnede sig ikke mere
3kat var Qiffer Hun var blevet gammel og fået nyrersvigt 8det udløste at urinsyren gik til hjernen og gav hende forgiftning
Nu har jeg lille Jasmin tilbage og håber livet viser jeg lang og godt for hende!!
Det værste er at skulle sige farvel
mar 2007
Følger: 7 Følgere: 6 Katte: 2 Emner: 2 Svar: 34
Jeg har også selv haft en del erfaring med at miste ; ikke bare katte, men også familiemedlemmer . Men nu er det jo katte, vi taler om.
Jeg har altid haft utrolig let ved at knytte bånd til katte ( Og andre dyr), utrolig hurtigt. Og derfor kommer det også som en chokerende omvæltning, når jeg mister et af disse små uldtotter, der fylder så utrolig meget i éns tilværelse.
I starten går man i en slags choktilstand, hvor man ikke kan tænke på andet end den kat, og overhovedet ikke forestille sig en tilværelse uden den. Alt hvad man gør, føles så forkert, fordi man er van til kattens tilstedeværelse, eller i hvert fald bare den atmosfære af, at den er der. Man er jo vant til at have den slængende i sit skød, eller klistrende op ad éns ben ; Nu sidder man tilbage, med et tomt, og kold skød, ligesom det tomrum i sit hjerte, der vokser og vokser, for hver gang man tænker på katten ; man savner dem virkelig.
Dog kan man være så heldig at have andre katte, der kan trøste én med kærlige strøg og kærtegn , og det har jeg heldigvis haft godt af, da jeg har svært ved at tale med andre om tab og div. andre problemer.
Der er ingen følelser, der kan måle sig med den følelse af, at savne. Det er en følelse, der altid vil være der ; Det er et ar, der er ridset dybt inde i éns sind, og det kan aldrig heles helt. Det er en sygdom, der aldrig kan kureres, men bearbejdes til det lidt bedre. Men smerten vil man altid have i form af uforglemmelige minder om den kat, man har elsket så højt.
Dog siger jeg aldrig farvel til en kat ; blot '' vi ses '' .
Untill we meet again...
sep 2006
Følger: 7 Følgere: 5 Katte: 4 Emner: 4 Svar: 30
hvordan er det egentlig at miste?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside