Som navnet antyder, stammer siameserkatten fra Thailand (Siam). I Thailand kan katteracen spores tilbage til 1300-tallet, men racen blev først et kendt fænomen i Vesten i slutningen af 1800-tallet. Den første registrerede siameser i USA var en gave til præsident Rutherford B. Hayes, som han modtog i 1878. I løbet af 1880’erne blev racen introduceret i England. Siameserens karakteristiske hovedform, dens lange slanke krop og dens markante ører gjorde den hurtigt bemærket på diverse udstillinger og i offentligheden.
Racen er kendt for at være intelligent, social og ofte særligt hengiven overfor sin ejer. Kattene har desuden en særdeles aktiv og legesyg natur - endda i så høj grad at katten til tider sammenlignes med en hund ift. temperament og aktivitetsniveau.
Katten har brug for meget opmærksomhed og vil ofte følge ejeren rundt omkring i hjemmet. Kattene er ikke videre gode til at blive efterladt alene i lange perioder, så hvis man arbejder meget, kan det evt. anbefales at anskaffe sig to katte, så de kan holde hinanden med selskab.
Det er desuden vigtigt at aktivere katten, eksempelvis via udfordringer, legetøj, klatretræ og lignende. Undlader man at stimulere sin siameser tilstrækkeligt, er der gode chancer for, at den selv finder diverse genstande i hjemmet og bruger disse som legetøj, hvilket sjældent er optimalt. Man skal desuden være opmærksom på, at en siameser kan “snakke” relativt højt.
Der er lavet undersøgelser angående siamesernes levealder som har ført til varierende resultater - gennemsnitslevealderen synes dog at være et sted mellem 10-14 år.
Kattene er relativt lette ift. andre racer, og en fuldvoksen siamesers vægt ligger ofte omkring 2-4 kg.
De originale siamesiske katte der blev importeret fra Thailand, var moderat slanke og havde et relativt kileformet hoved, samt ører der var i nogenlunde proportion til hovedet. I løbet af 50’erne og 60’erne blev katteracen mere populær, og opdrættere begyndte at fokusere mere på kattens lange slanke look og på at fremhæve det kileformede hoved samt de store ører i mere markant grad. Dette fokus er basis for siameseren vi kender i dag. De fleste nutidige standarder for racen fokuserer på, at siameseren skal være slank og muskuløs, have et kileformet ansigt samt en lang tynd næse og mandelformede øjne. Kattenes øjne er desuden meget karakteristiske med deres dybe blå farve.
Et andet særpræg ved kattene er de mørke områder på deres krop og ansigt. Siameserkillinger fødes faktisk helt lyse eller hvide, men udvikler hurtigt mørke områder på de koldeste dele af deres krop. Siamesere som lever i et koldt klima vil derfor ofte være mørkere end de som lever i et varmere miljø.
Før i tiden var det helt normalt for siamesere at være skeløjede samt at have et knæk i halen. Disse træk er dog næsten blevet udryddet af katteopdrættere, men kan stadig observeres hos gadekatte i Thailand.
Siameseren er en særdeles udbredt katterace, og den rangerer altid højt, når der foretages undersøgelser omkring hvilke katteracer, der er de mest populære på verdensplan. I 2013 blev siameseren kåret som den 9. mest populære kat af “The Cat Fanciers’ Association”.
