Fødselsår



BARF/Råfodringsgruppen til katte

BARF/Råfodringsgruppen til katte

Medlemmer: 199
Forside Forum Medlemmer Annoncer Katte

Bengal - Informationer om kattene

En bengal er en hybridkat - i dette tilfælde en krydsning mellem en domesticeret kat og en asiatisk leopardkat. Sidstnævnte betegnes også som Felis Bengalis på latin og andre gange med forkortelsen ALC. Den asiatiske leopardkat er generelt særdeles sky overfor mennesker, men ikke aggressiv med mindre man trænger den op i en krog eller truer dens afkom.

Katten har et meget karakteristisk udseende, og kan særligt kendes på sine flotte leopardagtige pletter. Katteracen kan opleves i mange forskellige farver, fx gylden, grå, sandfarvet, rødbrun og flere.

For den gængse katteejer anbefaler man, at en bengal skal være minimum fire generationer fra den originale krydsning. Dette er bl.a. for at sikre, at katten har et blidt temperament ligesom en normal domesticeret kat, og ikke er sky overfor mennesker. De første tre generationer er generelt reserveret til opdrætningsformål.

Den tidligste registrerede kommentar vedrørende krydsninger mellem ALC og domesticerede katte er fra 1889, og er skrevet af Harrison Weir i “Our Cats and All About Them”.
Det første bekræftede tilfælde af en krydsning blev beskrevet i en belgisk videnskabelig journal fra 1934.

To af de tidligste opdrættere var Elizabeth og Greg Kent, som skabte deres egen linie af bengalkatte ved at krydse ALC med en egyptisk mau. Denne linie blev særdeles populær, og mange moderne bengalkatte er beslægtet med den.

Hanner vejer gerne omkring 4,5-6,8 kg. mens hunnerne ligger på en vægt omkring 3,6-5,4 kg.
Der eksisterer også langhårede bengalkatte, men disse er ikke en accepteret standard i mange katteklubber.

Kattene har generelt et højt aktivitetsniveau, og kræver en relativt høj grad af daglig aktivering og stimulering. Det er ikke en kat, der bør efterlades alene i alt for lange perioder, og den skal gerne have godt med plads til at udfolde sig. Så længe den får opfyldt sit behov for aktivitet og kontakt, er den relativt nem at opdrage. Er man væk i lange perioder om dagen, kan det dog anbefales at skaffe en legekammerat til katten. En bengal nyder ofte børns selskab, da den er særdeles begejstret for at lege og spille.

På langt de fleste områder er bengalkatten ligesom alle andre katteracer, men ind i mellem udviser katten adfærd, som tydeliggør dens vilde aner. Eksempelvis kan katten finde på at stille sig på bagbenene og spejde efter bytte i det fjerne, hvilket er en atypisk positur for katte. Derudover er katten ofte en særdeles kompetent jæger, og vil sandsynligvis nedlægge en del fugle og gnavere i nærområdet, hvis den strejfer rundt udenfor.

En bengal har desuden det - for katte - lidt usædvanlige træk, at den godt kan lide vand. Dette kan bl.a. manifestere sig via leg omkring bruser eller badekar. Derudover elsker kattene tit at drikke vand direkte fra hanen.
Læs mere
Annonce