{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Max 2005

3.668 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Sanne Ø
| 45 år | Oprettet: 29. nov 2005


Blanding af racer Max

Fødselsår:
2005
Temperament
Max kan virke en anelse sky, men han er i virkeligheden en rigtig kælepot, især når man er alene med ham. Ligger han f.eks. i vindueskarmen og putter, begynder han at rulle rundt på ryggen så snart, han ser mig. Netop kæleri er Max nemlig helt vild med - når jeg sidder ved computeren kommer han ofte op på skrivebordet og gør sig til bl.a. ved at gnide sit ansigt op af mit. Det er virkelig noget, der kan smelte en mors hjerte :-) Vi fik Max for at have en legekammerat til vores anden kat, Toulouse, og det går helt forrygende. De to banditter pisker gennem lejligheden, så man skulle tro, der var en hund i hælene på dem. Desuden tager de af og til en lur sammen og vasker hinanden *så sødt!*
Max taler desuden meget - dog lyder han mijauen ikke som en almindelig kat, men mere som en mus, der sidder fast i et eller andet. Det er sådan en spæd lille killingestemme, han har, så man får helt ondt af ham, når han går og kalder.
Tricks
Max er netop ved at lære at sitte. Han er meget interesseret i alle de fine tricks Toulouse kan - især fordi er godbidder involveret, så han er ivrig efter at lære, og det går da også fremad. Et trick, han allerede kan, er at få mor til at lette på dynen, når kan kommer midt om natten og "graver" på dynen. Så kan han nemlig komme ind under og ligge trygt og godt.
Stævner
Stævner, nej - stævninger, måske snart! Max er en gennemført ballademager og har det ved at vælte alting. I går (2/8-06) væltede han et stort opbevaringsglas, fordi han syntes, det var en smart idé, at hoppe op på overskabene i køkkenet (meget mod mors formaninger). Desuden har han smadret en glasskål, væltet potteplanter og urtepotter med krydderurter samt en metalvase, som væltede ned i en glashylde....så kan I selv regne ud, hvordan det endte...
Stamtavle
Stamtavle har den lille Max ingen af. Hans tidligere ejere fortalte, at han er halvt siameser, hvilket forklarer det ene blå øje samt det kælne temperament (og han piberi)!
Køn
En dejlig, stor og meget muskuløs hankat, dog uden den helt essentielle ingrediens, der gør en mand til en rigtig mand ;-)
Beskrivelse
Max er helt igennem en dejlig kat - han er lidt klodset, ja, men ellers er der aldrig noget med ham (i modsætning til Toulouse, som insisterer på at vække os flere gange om natten med min mijauen). Min favoritsituation med Max er, når jeg går på toilettet om natten eller om morgenen. Så kommer han rendende med det samme og er bare den største kælepot på jorden. Så kan man ellers sidde dér og kæle for ham, mens man ordner det, der nu skal ordnes. Det er en rigtig hyggestund og man kan ikke andet end blive glad af det!!
Kommentér på:
Blanding af racer Max
Annonce