Huskat Fridjorf Nansen (Fritten) [ Himmelkat] 2014
348 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
8 Kommentarer
Belugahval forskrækker lille dreng
00:00
/
00:37
LIVE
Huskat Fridjorf Nansen (Fritten)
Fødselsår:
2014
Temperament
Fritte var super kærlig og hengivende overfor mig.. Men han var meget reserveret overfor fremmede mennesker og hvis der kom gæster så gemte han sig til de var gået.
Selv mine forældre som ofte kom ville han ikke tage kontakt til.. Så snart de var gået kom han frem og ville gerne sidde på armen igen.
Selv mine forældre som ofte kom ville han ikke tage kontakt til.. Så snart de var gået kom han frem og ville gerne sidde på armen igen.
Tricks
Han var fuld af gode tricks :-)
Stævner
Ingen
Stamtavle
Ingen
Køn
Han
Beskrivelse
Jeg blev så fristet da en af mine facebook-venner havde nogle killinger hun skulle af med.. Da jeg i forvejen havde Nøvn som er helt hvid tænkte jeg det kunne være sjovt med en helt sort kat. Og heldigvis havde hun Fritte..
Han kom hjem til mig i midten af december 2014 da han ca var 13 uger gammel.
Han var så lille og fin, og selvom han var nysgerrig var han stadig meget bange for alle de nye indtryk han pludselig skulle forholde sig til. Han kom dog hurtigt til at føle sig hjemme og lige fra første nat har han sovet ved siden af mig i sengen.
Jeg fik hurtigt et rigtig godt forhold til Fritte som også følte sig tryg i mit selskab. Han elskede at sove i mine arme, og elskede når jeg ville holde om ham.
Fritte voksede som han skulle og blev større og større, og begyndte mere og mere at ligne en voksen kat.
Han begyndte at komme lidt med ud i haven i det sene forår 2015 sammen med Nøvn som passede godt på ham viste ham godt rundt.
Jeg begyndte at overveje hvornår han skulle neutraliseret, men da han stadig var meget lille af sin alder aftalte jeg med dyrlægen at vi ville strække den lidt, og han viste på ingen måde tegn på at være kønsmoden.
Fritte nød sommeren 2015 hvor han kom rigtig meget ud. Han fangede en masse fugle som han stolt kom hjem og viste mig, og han nød at ligge at sole sig på græsset de varme dage.
Fritte var jo stadig ung og fuld af krudt, og han havde en blå legetøjsmus som absolut var hans yndlings. Den har fået utrolig mange bank og det kunne man efterhånden også se på den, men selvom han havde meget andet legetøj så var det den eneste mus der duede.
Selvom Fritte gik meget ude så kom han altid ind om aftenen for at sove ved mig om natten.
Efteråret og vinteren begyndte at melde sin ankomst og timerne udenfor blev færre og færre. Fritte var ikke glad for regn, kulde og dårligt vejr så han ville hellere ligge inde ved mig eller lege med musen. Fritte var også blevet god til at give "high five" og nød træningen og samværet med mig.
Vi kom over julen og ind i det nye år, og jeg besluttede mig for at Fritte skulle neutraliseres inden foråret rigtig begyndte. Det nåede han desværre aldrig!
Fredag d. 18 marts 2016 kom jeg hjem ved 20-tiden og undrede mig over at Fritte endnu ikke var kommet hjem. Jeg satte mig i sofaen og lod døren så åben og tænkte han nok snart ville dukke op. Men pludselig kommer han ud fra under sofaen og reagere ikke rigtig da jeg snakker til ham. Jeg bliver selvfølgelig lidt bekymret og går hen til ham, og kan godt se han er skidt tilpas, Han vil rigtig gerne være ved mig og holdes om som han altid har ville.. Han følte sig så tryg i mine arme. Jeg gik tidligt i seng den aften sammen med Fritte som gerne ville være hos mig.
Da jeg stod op lørdag morgen kunne jeg se han havde kastet op flere gange i løbet af natten og han havde ikke fået det bedre.
Jeg vælger så at ringe til vagtdyrlægen som jo gerne vil se ham. Vi kommer ned med ham og han vurdere at han er blevet påkørt og muligvis har fået en hjernerystelse og et mindre chok. Han får noget smertestillende, antibiotika og kvalmestillende og vi bliver sendt hjem med smertestillende til de næste dage.
Søndag syntes jeg ikke Fritte får det bedre og ringer igen til vagtdyrlægen, i hvert fald bare for at få en snak om hvad jeg skal gøre. Han råder mig til at give ham mere smertestillende og se om det ikke hjælper.
Det virker også til at hjælpe ham lidt og han bliver mere frisk og jeg begynder at tro på at han nok skal blive hurtig frisk igen.
Mandag morgen ser det dog rigtig skidt ud og jeg ringer igen ned til dyrlægen som jo nu er bemandet med de faste dyrlæger da det er hverdag igen. Jeg får en tid til Fritte hvor vi skal komme ned for hun kan godt høre på mig at det ikke ser godt ud.
Da vi kommer der ned er Fritte meget dehydreret og afkræftet og hun indlægger ham med de samme så han kan få noget væske. Hun vil også tage en blodprøve og se om han kan have indre blødninger og hun vil ringe til mig når hun ved noget.
Jeg kører hjem og det er de værste timer i mig liv indtil da..
Kl 17.30 ringer dyrlægen og fortæller mig at det ikke ser så godt ud for min lille baby. Han har meget forhøjet nyrertal, faktisk så høje at de ikke kan måle værdierne. Jeg bryder grædende sammen i telefonen og spørger om der er noget hun kan gøre for at hjælpe ham. Hun vil gerne beholde ham natten over så han kan blive ved med at få væske og så vil hun forsøge at få noget mad i ham.
Jeg troede den første ventetid var den værste tid i mit liv, men at skulle vente helt til dagen efter inden jeg fik noget at vide om elskede kat var nærmest uudholdelig..
Kl 7.15 tirsdag morgen ringer dyrlægen til mig igen.. Jeg tør næsten ikke tage telefonen og bliver ved mig at fortælle mig selv at det må være gode nyheder.
Desværre har hun ikke gode nyheder. Frittes nyrer kan ikke længere producere urin og alle affaldsstoffer bliver nu sendt rundt i blodet og hans andre organer er også ved at sætte ud. Hun siger til mig at hvis hun ikke afliver ham så vil han dø af sig selv.. Jeg bryder igen grædende sammen og får spurgt om jeg kan nå at sige farvel til ham. Det kan jeg godt.. Hun har smertedækket ham og han er ved bevisthed.
Jeg flyver ud af sengen og i noget tøj og afsted til dyrehospitalet! Fritte ligger pakket ind i et tæppe på en varmepude og er meget slap. Jeg går hen og sætter hovedet ned til ham, kysser ham og snakker til ham. Han reagere på at jeg er der og jeg kan se han igen er tryg. Jeg får lov at holde ham og dyrlægen giver mig tid til at sige farvel til ham.. Jeg får kælet for ham, snakket til ham og for sagt hvor højt jeg elsker ham og hvor ked af det jeg er at det skulle ende sådan her. Jeg kan mærke han er tryg ved at være i mine arme igen og han ligger hovedet ned i min hånd og vi får sagt farvel til hinanden.
Dyrlægen komme igen og jeg holder holder om ham mens hun giver ham den bedøvende sprøjte. Jeg står med Fritte mens han langsomt falder i søvn og jeg snakker med ham så han hele tiden ved jeg er hos ham. Da han er helt væk giver hun ham den sidste sprøjte med det blå væske og jeg kan holde om min elskede kat mens han tager den sidst rejse.
Jeg får ham med hjem da jeg gerne vil begrave ham ude i haven.
Da jeg kommer hjem ligger jeg ham på havebordet og tager den sidste afsked med ham. jeg får gravet et hul midt i græsplænen, Fritter bliver pænt pakket ind i et håndklæde og lagt ned i hullet så kan kan kigge ind i stuen. Han får sin yndlingsmus med sig i graven og mens tårene bare løber ned af mine kinder og jeg får sagt alle de ting til ham jeg gerne vil bliver han dækket med jord har så fået sit sidste hvilested.
Det var den mest frygtelige weekend i hele mit liv!
Dyrlægen mener han har fået en forgiftning af fx kølervæske, og det er noget af det farligste for katte. Hun forsikrede mig også om at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes.. Selvom jeg var kommer meget tidligere med ham så var han ikke til at redde da nyrerne allerede havde taget skade.
Selvom det er en lille trøst så er det bare så uretfærdigt at han skulle ende sine dage på den måde. Jeg har det så dårligt over at han skulle her fra på den måde, det havde han absolut ikke fortjent!
Fritte nåede kun at blive 1,5 år gammel!
Hvis der skulle sidde nogen der ude der gider læse hele denne lange tekst igennem og sidder tilbage med spørgsmål så skal du ikke holde dig tilbage.. Spørg endelig!
Han kom hjem til mig i midten af december 2014 da han ca var 13 uger gammel.
Han var så lille og fin, og selvom han var nysgerrig var han stadig meget bange for alle de nye indtryk han pludselig skulle forholde sig til. Han kom dog hurtigt til at føle sig hjemme og lige fra første nat har han sovet ved siden af mig i sengen.
Jeg fik hurtigt et rigtig godt forhold til Fritte som også følte sig tryg i mit selskab. Han elskede at sove i mine arme, og elskede når jeg ville holde om ham.
Fritte voksede som han skulle og blev større og større, og begyndte mere og mere at ligne en voksen kat.
Han begyndte at komme lidt med ud i haven i det sene forår 2015 sammen med Nøvn som passede godt på ham viste ham godt rundt.
Jeg begyndte at overveje hvornår han skulle neutraliseret, men da han stadig var meget lille af sin alder aftalte jeg med dyrlægen at vi ville strække den lidt, og han viste på ingen måde tegn på at være kønsmoden.
Fritte nød sommeren 2015 hvor han kom rigtig meget ud. Han fangede en masse fugle som han stolt kom hjem og viste mig, og han nød at ligge at sole sig på græsset de varme dage.
Fritte var jo stadig ung og fuld af krudt, og han havde en blå legetøjsmus som absolut var hans yndlings. Den har fået utrolig mange bank og det kunne man efterhånden også se på den, men selvom han havde meget andet legetøj så var det den eneste mus der duede.
Selvom Fritte gik meget ude så kom han altid ind om aftenen for at sove ved mig om natten.
Efteråret og vinteren begyndte at melde sin ankomst og timerne udenfor blev færre og færre. Fritte var ikke glad for regn, kulde og dårligt vejr så han ville hellere ligge inde ved mig eller lege med musen. Fritte var også blevet god til at give "high five" og nød træningen og samværet med mig.
Vi kom over julen og ind i det nye år, og jeg besluttede mig for at Fritte skulle neutraliseres inden foråret rigtig begyndte. Det nåede han desværre aldrig!
Fredag d. 18 marts 2016 kom jeg hjem ved 20-tiden og undrede mig over at Fritte endnu ikke var kommet hjem. Jeg satte mig i sofaen og lod døren så åben og tænkte han nok snart ville dukke op. Men pludselig kommer han ud fra under sofaen og reagere ikke rigtig da jeg snakker til ham. Jeg bliver selvfølgelig lidt bekymret og går hen til ham, og kan godt se han er skidt tilpas, Han vil rigtig gerne være ved mig og holdes om som han altid har ville.. Han følte sig så tryg i mine arme. Jeg gik tidligt i seng den aften sammen med Fritte som gerne ville være hos mig.
Da jeg stod op lørdag morgen kunne jeg se han havde kastet op flere gange i løbet af natten og han havde ikke fået det bedre.
Jeg vælger så at ringe til vagtdyrlægen som jo gerne vil se ham. Vi kommer ned med ham og han vurdere at han er blevet påkørt og muligvis har fået en hjernerystelse og et mindre chok. Han får noget smertestillende, antibiotika og kvalmestillende og vi bliver sendt hjem med smertestillende til de næste dage.
Søndag syntes jeg ikke Fritte får det bedre og ringer igen til vagtdyrlægen, i hvert fald bare for at få en snak om hvad jeg skal gøre. Han råder mig til at give ham mere smertestillende og se om det ikke hjælper.
Det virker også til at hjælpe ham lidt og han bliver mere frisk og jeg begynder at tro på at han nok skal blive hurtig frisk igen.
Mandag morgen ser det dog rigtig skidt ud og jeg ringer igen ned til dyrlægen som jo nu er bemandet med de faste dyrlæger da det er hverdag igen. Jeg får en tid til Fritte hvor vi skal komme ned for hun kan godt høre på mig at det ikke ser godt ud.
Da vi kommer der ned er Fritte meget dehydreret og afkræftet og hun indlægger ham med de samme så han kan få noget væske. Hun vil også tage en blodprøve og se om han kan have indre blødninger og hun vil ringe til mig når hun ved noget.
Jeg kører hjem og det er de værste timer i mig liv indtil da..
Kl 17.30 ringer dyrlægen og fortæller mig at det ikke ser så godt ud for min lille baby. Han har meget forhøjet nyrertal, faktisk så høje at de ikke kan måle værdierne. Jeg bryder grædende sammen i telefonen og spørger om der er noget hun kan gøre for at hjælpe ham. Hun vil gerne beholde ham natten over så han kan blive ved med at få væske og så vil hun forsøge at få noget mad i ham.
Jeg troede den første ventetid var den værste tid i mit liv, men at skulle vente helt til dagen efter inden jeg fik noget at vide om elskede kat var nærmest uudholdelig..
Kl 7.15 tirsdag morgen ringer dyrlægen til mig igen.. Jeg tør næsten ikke tage telefonen og bliver ved mig at fortælle mig selv at det må være gode nyheder.
Desværre har hun ikke gode nyheder. Frittes nyrer kan ikke længere producere urin og alle affaldsstoffer bliver nu sendt rundt i blodet og hans andre organer er også ved at sætte ud. Hun siger til mig at hvis hun ikke afliver ham så vil han dø af sig selv.. Jeg bryder igen grædende sammen og får spurgt om jeg kan nå at sige farvel til ham. Det kan jeg godt.. Hun har smertedækket ham og han er ved bevisthed.
Jeg flyver ud af sengen og i noget tøj og afsted til dyrehospitalet! Fritte ligger pakket ind i et tæppe på en varmepude og er meget slap. Jeg går hen og sætter hovedet ned til ham, kysser ham og snakker til ham. Han reagere på at jeg er der og jeg kan se han igen er tryg. Jeg får lov at holde ham og dyrlægen giver mig tid til at sige farvel til ham.. Jeg får kælet for ham, snakket til ham og for sagt hvor højt jeg elsker ham og hvor ked af det jeg er at det skulle ende sådan her. Jeg kan mærke han er tryg ved at være i mine arme igen og han ligger hovedet ned i min hånd og vi får sagt farvel til hinanden.
Dyrlægen komme igen og jeg holder holder om ham mens hun giver ham den bedøvende sprøjte. Jeg står med Fritte mens han langsomt falder i søvn og jeg snakker med ham så han hele tiden ved jeg er hos ham. Da han er helt væk giver hun ham den sidste sprøjte med det blå væske og jeg kan holde om min elskede kat mens han tager den sidst rejse.
Jeg får ham med hjem da jeg gerne vil begrave ham ude i haven.
Da jeg kommer hjem ligger jeg ham på havebordet og tager den sidste afsked med ham. jeg får gravet et hul midt i græsplænen, Fritter bliver pænt pakket ind i et håndklæde og lagt ned i hullet så kan kan kigge ind i stuen. Han får sin yndlingsmus med sig i graven og mens tårene bare løber ned af mine kinder og jeg får sagt alle de ting til ham jeg gerne vil bliver han dækket med jord har så fået sit sidste hvilested.
Det var den mest frygtelige weekend i hele mit liv!
Dyrlægen mener han har fået en forgiftning af fx kølervæske, og det er noget af det farligste for katte. Hun forsikrede mig også om at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes.. Selvom jeg var kommer meget tidligere med ham så var han ikke til at redde da nyrerne allerede havde taget skade.
Selvom det er en lille trøst så er det bare så uretfærdigt at han skulle ende sine dage på den måde. Jeg har det så dårligt over at han skulle her fra på den måde, det havde han absolut ikke fortjent!
Fritte nåede kun at blive 1,5 år gammel!
Hvis der skulle sidde nogen der ude der gider læse hele denne lange tekst igennem og sidder tilbage med spørgsmål så skal du ikke holde dig tilbage.. Spørg endelig!
Huskat Fridjorf Nansen (Fritten)
okt 2007
Følger: 7 Følgere: 60 Katte: 1 Emner: 144 Svar: 4.145
okt 2006
Følger: 8 Følgere: 75 Katte: 5 Emner: 112 Svar: 683
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 109 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.508
jul 2014
Følger: 3 Følgere: 5 Katte: 3 Svar: 1
aug 2012
Følger: 32 Følgere: 37 Katte: 6 Emner: 13 Svar: 360
jun 2010
Følger: 14 Følgere: 24 Katte: 4 Svar: 61
jan 2014
Følger: 1 Følgere: 4 Katte: 2 Emner: 11 Svar: 96
nov 2012
Følger: 15 Følgere: 6 Katte: 4 Emner: 5 Svar: 8