{{currentPhoto.text}}
<
Perser Himmelkat Alexandra Von der Pudderkvast 2013
832 visninger
|
Oprettet:
Perser Himmelkat Alexandra Von der Pudderkvast
Fødselsår:
2013
Temperament
Hun har simpelthen det herligste væsen. Hun er hengiven og kælen, elsker at få opmærksomhed fra folk. Hendes væsen er vindende og charmende.
Tricks
Kan fortrylle alle hun møder på hendes vej.
Har fuld kontrol over hendes madmor, når hun er hjemme.
Udover hun er en stor hjertetyv, der har stjålet rigtig mange hjerter - når de møder hende og hun stjal også mit.
Har fuld kontrol over hendes madmor, når hun er hjemme.
Udover hun er en stor hjertetyv, der har stjålet rigtig mange hjerter - når de møder hende og hun stjal også mit.
Stævner
Hedensted den 29. marts 2014 - hvor hun fik sit første certifikat.
Vrå den 21. juni - hun fik sit andet certifikat, blev nomineret og kom på scenen, hvor hun blev best of Opposite sex.
Vrå 22. juni 2014 - hun fik sit tredje certifikat og blev Premier. Hun blev nomineret og kom på scenen, hvor hun blev best of Opposite sex
Vorbasse den 6. september - hvor hun fik hendes første certifikat til at blive International Premier og blev nomineret. Desværre tabte hun på scenen, men hunkatten hun tabte til var bare mere racetypisk.
Vorbasse den 7. september 2014 - hvor hun fik hendes andet certifikat på vejen til at blive international Premier - hun blev nomineret og endte med at blive Best of Opposite sex.
Var med som hyggefis i Brædstrup og Hedensted i 2015.
Lodz den 21. november 2015 - Fik hendes sidste cert og blev International Premier. Hun blev nomineret og blev BIS BOX (Best of opposite sex). Hun tabte til hendes Lillebror, så det blev i familien både hendes og min, da Lillebroderen ejes af min Lillesøster (som deler Profil med mig).
Lodz 22. november 2015 - Fik hendes første cert på vej til at blive Grand international Premier. Hun blev nomineret og blev endelig Best In Show - (og jeg må have lignet en der så et spøgelse)
Aarhus 9. Januar 2016 - opnåede EX2, men hun tabte til hendes mor så det er fair nok.
Aarhus 10. januar 2016 - Fik hendes andet cert. i jagten på titlen som Grand International Premier.
Næste udstilling er:
9. april 2016 Hedensted
10. April 2016 Hedensted
Juni 2016 - Middelfart FIFe's jubilæumsudstilling
Og så udstillingspause indtil 2017 hvor vi starter op igen
Vrå den 21. juni - hun fik sit andet certifikat, blev nomineret og kom på scenen, hvor hun blev best of Opposite sex.
Vrå 22. juni 2014 - hun fik sit tredje certifikat og blev Premier. Hun blev nomineret og kom på scenen, hvor hun blev best of Opposite sex
Vorbasse den 6. september - hvor hun fik hendes første certifikat til at blive International Premier og blev nomineret. Desværre tabte hun på scenen, men hunkatten hun tabte til var bare mere racetypisk.
Vorbasse den 7. september 2014 - hvor hun fik hendes andet certifikat på vejen til at blive international Premier - hun blev nomineret og endte med at blive Best of Opposite sex.
Var med som hyggefis i Brædstrup og Hedensted i 2015.
Lodz den 21. november 2015 - Fik hendes sidste cert og blev International Premier. Hun blev nomineret og blev BIS BOX (Best of opposite sex). Hun tabte til hendes Lillebror, så det blev i familien både hendes og min, da Lillebroderen ejes af min Lillesøster (som deler Profil med mig).
Lodz 22. november 2015 - Fik hendes første cert på vej til at blive Grand international Premier. Hun blev nomineret og blev endelig Best In Show - (og jeg må have lignet en der så et spøgelse)
Aarhus 9. Januar 2016 - opnåede EX2, men hun tabte til hendes mor så det er fair nok.
Aarhus 10. januar 2016 - Fik hendes andet cert. i jagten på titlen som Grand International Premier.
Næste udstilling er:
9. april 2016 Hedensted
10. April 2016 Hedensted
Juni 2016 - Middelfart FIFe's jubilæumsudstilling
Og så udstillingspause indtil 2017 hvor vi starter op igen
Stamtavle
Ja - da....
Køn
Absolut - når du vil vide om hun er dronning eller konge. Hun er en dronning.
Beskrivelse
Skrevet den 30-03-2014
Det er ikke til at forstå at jeg oprettede denne skønhed herinde for to år siden. At det i går var to år siden at hun blev min elskede Pudderkvast. Tiden går rigtig hurtigt hvis jeg selv skal sige det.
Pudderkvasten er ..... bare Pudderkvasten. Total skøn, sød, sjov, kærlig og en smule "høj i hatten". Hun er lækker og hun ved det godt selv. Hun er en af de katte, der godt selv ved hvad de er værd, og vi andre småborgerlige tobenede må bare acceptere det.
Jeg er totalt under poten, og lystrer Pudderkvastens mindste vink. Jeg kan simpelthen ikke andet. Hun har nemlig snøret mig godt og grundigt om hendes pote.
Pudderkvasten og jeg har opnået rigtig meget i de to år vi har kendt hinanden.
Vi har overbevist Søsterlil om at hun skulle have hendes egen perser. Så nu bor Pudderkvastens hel-lillebror Lillemand hos os.
Og vi har fået fans - eller det vil sige hun har fans - jeg har bare æren af møde dem :-) og lade dem vide om hun godkender dem ;-)
Vi har også charmeret folk i udlandet, så meget at en publikum på udstillingen udnævnte hende til at være den mest vidunderlige kat hun nogensinde havde mødt på en udstilling og jeg har ALDRIG græd så meget på en udstilling. Først det med hun var den mest vidunderlige kat på hele udstillingen (hvor vi fik et smukt håndmalet hjerte, hun kunne tage med hjem) og så lykkedes det os endeligt at blive Best In Show. Selvfølgelig lige den dag, hvor jeg bare havde fået nok af mennesker, og min socialfobi triggede. Så valgte at blive nede da der var sceneshow, så jeg kiggede på storskærmen da der skulle stemmes og jeg må tilstå jeg stirrede lidt på skærmen før det begyndte at gå op for mig at Pudderkvasten havde sat hendes Lillebror på plads og var blevet BIS. Jeg må have lignet en der havde set et spøgelse for alle spurgte mig bekymret om jeg var syg, eller der var sket mig noget og det eneste jeg kunne var at ryste på hovedet, da jeg gik op for at hente hende.
Søsterlil tog over på vej ned - nej - jeg var ikke syg. Pudderkvasten var bare ENDELIG blevet BIS og det har jeg ikke ventet.
Du underskønne Pudderkvast, tusind tak fordi du er dig..
Skrevet den 20. september 2014.
Tænk sig - at der kun er gået et halvt år om ni dage - det føles som vi - Dronning Alexandra Von der Pudderkvast og jeg altid har hørt sammen - og mon ikke det er sådan det hænger sammen?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg da jeg mødte Pudderkvasten blev dybt forelsket i hende. Det var der rigtig mange der blev og rigtig mange der så gerne ville eje hende. Men der var en grund til at hun og jeg vi mødte hinanden på hobbyudstillingen i februar i Horsens. Vi var simpelthen skabt til at være sjælefrænder. Hun er krøbet så meget ind under huden på mig - at jeg slet ikke kan forestille mig en verden uden hende, så nu har hun fået besked at hun skal bliver den længst levende kat i verden - hun skal nemlig blive mindst 40 år gammel.
Jeg forstår slet, slet ikke hvordan jeg kunne leve uden hende så længe, som jeg gjorde. Det er jo fuldstændig uvirkelig og jeg forstod først da jeg kom hjem med hende, hvor meget man egentlig kan elske en sådan kat.
Vi laver mange ting sammen - hun og jeg - vi sover sammen om natten (der gik ikke en uge, så havde hun en madskål under min hovedpude og hendes egen hovedpude ved siden af min), ellers stjæler hun Manden Mins. Vi spiser gerne morgenmad og natmad sammen. Den rutine må endelig ikke brydes, så skælder damen mig ud i meget høje vokaler (der kan faktisk godt være lyd i sådan en perser.) Hun er så heldig at hun kun behøver gøre det EN GANG, så har jeg forstået hende.
Vi går ture i ud i det blå, hvor vi oplever en masse. Vi holder store vaskedag (først bades hun, så bades jeg) - regelmæssig og så går vi på udstillinger.
Og netop udstillingerne er en kapitel for sig selv. Hun er en grænsekat - det har jeg hele tiden vidst, der er lidt skønhedsfejl på hende, og på hendes første udstilling, opdrætterens sidste og min den første med hende - fik hun kritik for netop "skønhedsfejlen" og fik ikke nominering, men hendes certifikat. Det var en lidt bitter pille at sluge, men jeg vidste også bare at vi bare måtte klø på, så hun kunne blive premier og komme videre derfra. Jeg havde en ide om at det måske kunne blive en "svær" opgave, men jeg skulle blive klogere skulle jeg, for stor var både forbløffelsen og glæden (og der blev fældet en tåre) - da hun allerede på næste udstilling fik hendes næste certifikat - og BLEV nomineret til at komme på scenen. Her tog hun lige en best of opposite sex. Dette kunne have været en engang tilfælde, men det er det ikke - hun har hun været udstillet som voksen i alt fem gange. Hvor af hun de fire gange er blevet nomineret og har været på scenen. Tre gange er hun blevet best of opposite sex. Hvem ved om hun en dag bliver best in Show?
Min søde, dejlige og smukke Dronning er ikke længere et ukendt individ, men er elsket og har givet mig lysten til og motivationen for at søge stamnavn og hun har også givet mig lyst til at skrive små historier om hendes liv, hvad har givet hende fans og alt muligt. Hun har derfor fået hendes egen blog..
Nu er jeg spændt på hvad de næste 6 måneder vil bringe os to af stunder sammen.
Skrevet den 29. marts 2014
Det hele startede den 1. februar 2014 - hvor jeg skulle hente vores anden kat - Gorm den gamle - på en hobbyudstilling, da han nu var blevet pensioneret som avlskat og han havde valgt mig.
Mit blik faldt på et bur hvor på der lå tre dejlige persere - og mit hjerte slog et slag over - da jeg har en svaghed overfor perserernes sind og så var det jeg så et skilt med en tekst om en perserpige til salg. Jeg kunne ikke lade være med at kommentere på det til opdrætteren og hun tog den dejligste smukkeste pige ud af buret og jeg var solgt. Jeg ville så gerne have beholdt hende i mine arme. Min Søsterlil så hende også og faldt pladask for hende, som jeg gjorde og jeg indså hvor meget jeg savnede at have en perser i mit liv.
Da jeg forlod udstillingen vidste jeg bare - at jeg var i dilemma. Jeg havde med min mand indgået en aftale om kun at have seks katte og det var i oppe på med Gorm den Gamle - men jeg var dybt forelsket i min Pudderkvast. Men min mand stod fast og jeg ville ikke presse ham til overgive sig - jeg ville overholde aftalen denne gang, selvom jeg allerhelst ville bryde den og købe hende.
Men så skete det tragiske - at jeg den 16. februar måtte tage afsked med min Prinsesse og hyggetrold Selenia - grundet uspecificeret hjertelidelse. Det gik rigtig stærkt og mit hjerte lå knust på gulvet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme i gennem den smerte og savn.
Men efter et par dage - begyndte jeg at se et lille lys i mørket. For det gik op for mig - midt i sorgen og smerten, - at jeg havde en mulighed for at kunne få min pigen af mine drømme og heldigvis var opdrætteren meget enige med mig. Hun havde nemlig besluttet sig for at jeg var det rigtige hjem for Pudderkvasten også selvom hun havde måttet sætte hende til salg - da jeg sagde at jeg måtte drømme om hende, da min mand og min fornuft måtte sige nej..
Derfor blev det aftalt at jeg kunne købe Pudderkvasten den 18. februar - når jeg følte mig klar til det og sorgen var kommet lidt på afstand over tabet af Selenia, noget som man ikke bare kommer over.
Jeg havde løbende kontakt med opdrætter og vi besluttede os for at hun skulle flytte ind efter udstillingen lørdagen i Hedensted - og jeg begyndte at glæde mig og tælle ned til hun flyttede og nyde rigtige mange gode billeder af hende.
I går mødte jeg hende så igen - og jeg vidste bare at hun var min nye Prinsesse og Pudderkvasten gik lige ind i hjertet igen - og jeg indså at jeg var den heldigste af mange - da rigtig mange var henne for at snakke med hende og flere sagde at burret ville være tomt, når opdrætter gik hjem og jeg sagde ja - det vil det - hun sidder i MIN transportkasse.
Og på vej hjem i toget - da jeg åbnede transportkassen for at sige nusse og berolige hende på vejen hjem og med et kunne jeg mærke at det her var den rigtige beslutning at købe hende. Hun var så sød og kærlig og jeg følte mig så privilegeret. Hun udviste så meget hengivenhed og var så tryg ved mig at jeg bare inderst inde ved at jeg får den smukkeste Pudderkvast og en ny allerbedste veninde i hende.
Da vi kom hjem fik hun en rolig nat, hvor hun har puttet i sengen sammen med Manden min og jeg. Her fik hun tørkost og vådkost, men hun rørte ikke vådkosten (hun er nemlig kræsen). Til gengæld puttede hun ved min side hele natten.
Nu er hun ved at indtage hjemmet og mine fem andre katte ved IKKE helt hvad de skal mene om en fladsnude, med så meget pels ;-)
Så jeg glæder mig rigtig meget til at se tilbringe rigtig mange år sammen med Pudderkvasten.
Det er ikke til at forstå at jeg oprettede denne skønhed herinde for to år siden. At det i går var to år siden at hun blev min elskede Pudderkvast. Tiden går rigtig hurtigt hvis jeg selv skal sige det.
Pudderkvasten er ..... bare Pudderkvasten. Total skøn, sød, sjov, kærlig og en smule "høj i hatten". Hun er lækker og hun ved det godt selv. Hun er en af de katte, der godt selv ved hvad de er værd, og vi andre småborgerlige tobenede må bare acceptere det.
Jeg er totalt under poten, og lystrer Pudderkvastens mindste vink. Jeg kan simpelthen ikke andet. Hun har nemlig snøret mig godt og grundigt om hendes pote.
Pudderkvasten og jeg har opnået rigtig meget i de to år vi har kendt hinanden.
Vi har overbevist Søsterlil om at hun skulle have hendes egen perser. Så nu bor Pudderkvastens hel-lillebror Lillemand hos os.
Og vi har fået fans - eller det vil sige hun har fans - jeg har bare æren af møde dem :-) og lade dem vide om hun godkender dem ;-)
Vi har også charmeret folk i udlandet, så meget at en publikum på udstillingen udnævnte hende til at være den mest vidunderlige kat hun nogensinde havde mødt på en udstilling og jeg har ALDRIG græd så meget på en udstilling. Først det med hun var den mest vidunderlige kat på hele udstillingen (hvor vi fik et smukt håndmalet hjerte, hun kunne tage med hjem) og så lykkedes det os endeligt at blive Best In Show. Selvfølgelig lige den dag, hvor jeg bare havde fået nok af mennesker, og min socialfobi triggede. Så valgte at blive nede da der var sceneshow, så jeg kiggede på storskærmen da der skulle stemmes og jeg må tilstå jeg stirrede lidt på skærmen før det begyndte at gå op for mig at Pudderkvasten havde sat hendes Lillebror på plads og var blevet BIS. Jeg må have lignet en der havde set et spøgelse for alle spurgte mig bekymret om jeg var syg, eller der var sket mig noget og det eneste jeg kunne var at ryste på hovedet, da jeg gik op for at hente hende.
Søsterlil tog over på vej ned - nej - jeg var ikke syg. Pudderkvasten var bare ENDELIG blevet BIS og det har jeg ikke ventet.
Du underskønne Pudderkvast, tusind tak fordi du er dig..
Skrevet den 20. september 2014.
Tænk sig - at der kun er gået et halvt år om ni dage - det føles som vi - Dronning Alexandra Von der Pudderkvast og jeg altid har hørt sammen - og mon ikke det er sådan det hænger sammen?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg da jeg mødte Pudderkvasten blev dybt forelsket i hende. Det var der rigtig mange der blev og rigtig mange der så gerne ville eje hende. Men der var en grund til at hun og jeg vi mødte hinanden på hobbyudstillingen i februar i Horsens. Vi var simpelthen skabt til at være sjælefrænder. Hun er krøbet så meget ind under huden på mig - at jeg slet ikke kan forestille mig en verden uden hende, så nu har hun fået besked at hun skal bliver den længst levende kat i verden - hun skal nemlig blive mindst 40 år gammel.
Jeg forstår slet, slet ikke hvordan jeg kunne leve uden hende så længe, som jeg gjorde. Det er jo fuldstændig uvirkelig og jeg forstod først da jeg kom hjem med hende, hvor meget man egentlig kan elske en sådan kat.
Vi laver mange ting sammen - hun og jeg - vi sover sammen om natten (der gik ikke en uge, så havde hun en madskål under min hovedpude og hendes egen hovedpude ved siden af min), ellers stjæler hun Manden Mins. Vi spiser gerne morgenmad og natmad sammen. Den rutine må endelig ikke brydes, så skælder damen mig ud i meget høje vokaler (der kan faktisk godt være lyd i sådan en perser.) Hun er så heldig at hun kun behøver gøre det EN GANG, så har jeg forstået hende.
Vi går ture i ud i det blå, hvor vi oplever en masse. Vi holder store vaskedag (først bades hun, så bades jeg) - regelmæssig og så går vi på udstillinger.
Og netop udstillingerne er en kapitel for sig selv. Hun er en grænsekat - det har jeg hele tiden vidst, der er lidt skønhedsfejl på hende, og på hendes første udstilling, opdrætterens sidste og min den første med hende - fik hun kritik for netop "skønhedsfejlen" og fik ikke nominering, men hendes certifikat. Det var en lidt bitter pille at sluge, men jeg vidste også bare at vi bare måtte klø på, så hun kunne blive premier og komme videre derfra. Jeg havde en ide om at det måske kunne blive en "svær" opgave, men jeg skulle blive klogere skulle jeg, for stor var både forbløffelsen og glæden (og der blev fældet en tåre) - da hun allerede på næste udstilling fik hendes næste certifikat - og BLEV nomineret til at komme på scenen. Her tog hun lige en best of opposite sex. Dette kunne have været en engang tilfælde, men det er det ikke - hun har hun været udstillet som voksen i alt fem gange. Hvor af hun de fire gange er blevet nomineret og har været på scenen. Tre gange er hun blevet best of opposite sex. Hvem ved om hun en dag bliver best in Show?
Min søde, dejlige og smukke Dronning er ikke længere et ukendt individ, men er elsket og har givet mig lysten til og motivationen for at søge stamnavn og hun har også givet mig lyst til at skrive små historier om hendes liv, hvad har givet hende fans og alt muligt. Hun har derfor fået hendes egen blog..
Nu er jeg spændt på hvad de næste 6 måneder vil bringe os to af stunder sammen.
Skrevet den 29. marts 2014
Det hele startede den 1. februar 2014 - hvor jeg skulle hente vores anden kat - Gorm den gamle - på en hobbyudstilling, da han nu var blevet pensioneret som avlskat og han havde valgt mig.
Mit blik faldt på et bur hvor på der lå tre dejlige persere - og mit hjerte slog et slag over - da jeg har en svaghed overfor perserernes sind og så var det jeg så et skilt med en tekst om en perserpige til salg. Jeg kunne ikke lade være med at kommentere på det til opdrætteren og hun tog den dejligste smukkeste pige ud af buret og jeg var solgt. Jeg ville så gerne have beholdt hende i mine arme. Min Søsterlil så hende også og faldt pladask for hende, som jeg gjorde og jeg indså hvor meget jeg savnede at have en perser i mit liv.
Da jeg forlod udstillingen vidste jeg bare - at jeg var i dilemma. Jeg havde med min mand indgået en aftale om kun at have seks katte og det var i oppe på med Gorm den Gamle - men jeg var dybt forelsket i min Pudderkvast. Men min mand stod fast og jeg ville ikke presse ham til overgive sig - jeg ville overholde aftalen denne gang, selvom jeg allerhelst ville bryde den og købe hende.
Men så skete det tragiske - at jeg den 16. februar måtte tage afsked med min Prinsesse og hyggetrold Selenia - grundet uspecificeret hjertelidelse. Det gik rigtig stærkt og mit hjerte lå knust på gulvet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme i gennem den smerte og savn.
Men efter et par dage - begyndte jeg at se et lille lys i mørket. For det gik op for mig - midt i sorgen og smerten, - at jeg havde en mulighed for at kunne få min pigen af mine drømme og heldigvis var opdrætteren meget enige med mig. Hun havde nemlig besluttet sig for at jeg var det rigtige hjem for Pudderkvasten også selvom hun havde måttet sætte hende til salg - da jeg sagde at jeg måtte drømme om hende, da min mand og min fornuft måtte sige nej..
Derfor blev det aftalt at jeg kunne købe Pudderkvasten den 18. februar - når jeg følte mig klar til det og sorgen var kommet lidt på afstand over tabet af Selenia, noget som man ikke bare kommer over.
Jeg havde løbende kontakt med opdrætter og vi besluttede os for at hun skulle flytte ind efter udstillingen lørdagen i Hedensted - og jeg begyndte at glæde mig og tælle ned til hun flyttede og nyde rigtige mange gode billeder af hende.
I går mødte jeg hende så igen - og jeg vidste bare at hun var min nye Prinsesse og Pudderkvasten gik lige ind i hjertet igen - og jeg indså at jeg var den heldigste af mange - da rigtig mange var henne for at snakke med hende og flere sagde at burret ville være tomt, når opdrætter gik hjem og jeg sagde ja - det vil det - hun sidder i MIN transportkasse.
Og på vej hjem i toget - da jeg åbnede transportkassen for at sige nusse og berolige hende på vejen hjem og med et kunne jeg mærke at det her var den rigtige beslutning at købe hende. Hun var så sød og kærlig og jeg følte mig så privilegeret. Hun udviste så meget hengivenhed og var så tryg ved mig at jeg bare inderst inde ved at jeg får den smukkeste Pudderkvast og en ny allerbedste veninde i hende.
Da vi kom hjem fik hun en rolig nat, hvor hun har puttet i sengen sammen med Manden min og jeg. Her fik hun tørkost og vådkost, men hun rørte ikke vådkosten (hun er nemlig kræsen). Til gengæld puttede hun ved min side hele natten.
Nu er hun ved at indtage hjemmet og mine fem andre katte ved IKKE helt hvad de skal mene om en fladsnude, med så meget pels ;-)
Så jeg glæder mig rigtig meget til at se tilbringe rigtig mange år sammen med Pudderkvasten.
Perser Himmelkat Alexandra Von der Pudderkvast
aug 2014
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 2 Emner: 15 Svar: 253
aug 2007
Følger: 2 Følgere: 15 Katte: 11 Emner: 2 Svar: 11
Hun er bare en Prinsesse
mar 2012
Følger: 7 Følgere: 8 Katte: 8 Emner: 14 Svar: 243