Mmh, jeg får lige et kindkys af min pus <3
<
Huskat Gråmis [ Himmelkat] 2006
714 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
9 Kommentarer
Belugahval forskrækker lille dreng
00:00
/
00:37
LIVE
Huskat Gråmis
Fødselsår:
2006
Temperament
Han er meget speciel og kan på ingen måde beskrives, han skal opleves. Han er noget for sig selv!
Tricks
Ingen.
Stævner
Ingen.
Stamtavle
Nej.
Køn
Han er en kastereret hankat. Han blev kastereret i en alder af syv år og er derfor stadig meget hankat i sin opførsel og væremåde.
Beskrivelse
VORES HISTORIE:
Januar-juni/juli 2012: Jeg mødte ham for første gang, da han begyndte at komme og snuppe kattefoder i stalden. Han var væk i løbet af få sekunder, så snart han hørte den mindste lyd og var meget utryg og sky. Han var meget tynd og havde et stort blodigt sår ved øret fra at have sloges med en anden kat. Han manglede halvdelen af sit ene øre, har haft brækket spidsen af halen og havde en fedtet, mat pels. Udover det, så havde han den værste gang øremider, der var meget svære at behandle, da det gjorde enormt ondt.
Jeg rørte ham første gang, da han havde sat sig i krogen bag en låge for at vaske sig. Jeg kunne lige netop strejfe ham og røre ved ham, på trods af, at han hvæste af mig og havde pustet sig op. Han sad dog bare som forstenet, hvor jeg havde forventet, at han havde flænset min hånd med sine syleskarpe negle. Som tiden løb, blev han dog mere og mere tryg ved, at jeg var omkring ham.
September 2012: Vi havde hængt hestenes skridt tæpper op ude på en boksvæg og de blev ved med at falde ned. Vi anede ikke, hvorfor de blev ved med at falde ned, først da vi opdagede, at det var fordi, han havde hevet dem ned til at sove på og boede inde i boksen, hvor han var en smule mere isoleret fra omverdenen og havde fred og ro omkring sig. I den tid han boede der, havde jeg sat mad, vand og en sovehule indtil ham, som han med glæde brugte. Han hvæste af mig, men lod mig dog kæle en smule med ham.
Over en længere periode, holdte han sig inden for staldens fire vægge, da han var meget utryg overfor det hele. Som tiden fløj, begyndte han dog at bevæge sig rundt på matriklen og være mere tryg og kælen.
December 2012: Han var på sit første dyrlæge besøg, for at få et sundhedstjek og en vacination. Han hoppede lige ind i transportburet og lagde sig, klarede køreturen flot men blev dog en smule køresyg, var dygtig og sød inden hos dyrlægen. Han var sund og rask. Jeg var enormt stolt over ham, da han klarede det hele over al forventning!
Januar 2013: Han var han inde hos dyrlægen igen, for at få sin anden vacination og for at blive kastereret. Han klarede det igen flot og kom med hjem med det samme.
Han var dog ret længe om at vågne op fra bedøvelsen og det gjorde mig en smule bekymret, men han vågnede og det var hovedsagen! Han var noget rundt på gulvet. Jeg turde ikke lade ham sove udenfor i sin boks den nat, så han sov i sit transportbur inde på mit værelse og så sov jeg ved siden af ham på gulvet. Han vågnede mig dog ved at sidde og vræle og gribe ud efter mig med sine poter, så jeg tog ham med ud i sin boks, så han kunne få noget mad og vand og så sov han der resten af tiden.
Vi havde fået en sæk foder med gratis, da der var gået hul på den. Det resulterede i, at han fik store plagmager rundt på kroppen hvor han mistede hårene og fik store tykke sårskorper på. Han fik også en stor byld på halsen. Da den sprang var der blod og pus over det hele og jeg var så bange for, at der var sket noget med ham, da jeg ikke havde opdaget, at den var der. Jeg vaskede bylden med sæbespånevand, så den helede hurtigt, men sårene tog flere måneder om at hele, da han blev ved med at rive op i dem.
Marts 2013: Det er først nu her, at han er begyndt at være fuldstændig tryg ved det hele. Han er som en anden kat, forvandlet. Hvor han før var bange for mennesker og forsvandt ved den mindste lyd, er han i dag en enormt kælen kat overfor mig og vi har et enormt tæt bånd og et fantastisk venskab, da vi har været ved hinandens side igennem hele denne fantastiske rejse. Han valgte at stole på mig og lade mig trænge ind under hans skal og aldrig har jeg haft så speciel en kat. Han minder mig om mig selv og jeg har lært så meget af ham. Han er min bedste ven!
Sommer 2013: Han vandrer i skrivende stund rundt over hele matriklen og er en super glad kat. Da han har været hankat i så langt tid, så er han svær at holde i god stand, da han nemt falder til den tynde side, påtrods af, at han spiser rigtig meget. Han elsker at kæle og befinder sig helst om min hals eller på mit skød. Han egner sig bedst som enekat, da han afstyr andre og jager dem væk, så snart de kommer i nærheden af ham. Han er dog meget velopdraget og lydig på det punkt, for så snart jeg hæver stemmen og siger nej, så fordufter han og kommer over og kæler.
Han har et hjerte af guld og er den smukkeste kat, både indeni og udenpå, i mine øjne!
09-12-2013
I dag valgte jeg at tage den sværeste beslutning nogensinde, at få min bedste ven aflivet. Han blev ved med at jage de andre katte væk og sloges med dem og det begyndte at blive meget voldsomt til sidst. Det synes jeg ikke jeg kunne være bekendt at byde hverken dem eller ham. Det er ikke fair for nogen parter. Jeg er sikker på, at den var den rigtige beslutning, men på trods af det, føler jeg stadigvæk at jeg har svigtet ham..
Han er begravet et sted hvor han brugte meget af sin tid; mammutbladet i baghaven. Her lagde han gerne og solede dig når den var vinterdækket med presenning og halm.
Jeg er stadig ude ved hans grav hver aften for at sige godnat og snakke med ham. Mange synes måske at det er åndssvagt, men det giver mig ro i sjælen, for så føler jeg stadig at han er hos mig. Måske ikke fysisk, men i hjertet
Godnat min elskede engel. I hjertet gemt, aldrig glemt. Mor elsker dig himmelhøjt <3
Januar-juni/juli 2012: Jeg mødte ham for første gang, da han begyndte at komme og snuppe kattefoder i stalden. Han var væk i løbet af få sekunder, så snart han hørte den mindste lyd og var meget utryg og sky. Han var meget tynd og havde et stort blodigt sår ved øret fra at have sloges med en anden kat. Han manglede halvdelen af sit ene øre, har haft brækket spidsen af halen og havde en fedtet, mat pels. Udover det, så havde han den værste gang øremider, der var meget svære at behandle, da det gjorde enormt ondt.
Jeg rørte ham første gang, da han havde sat sig i krogen bag en låge for at vaske sig. Jeg kunne lige netop strejfe ham og røre ved ham, på trods af, at han hvæste af mig og havde pustet sig op. Han sad dog bare som forstenet, hvor jeg havde forventet, at han havde flænset min hånd med sine syleskarpe negle. Som tiden løb, blev han dog mere og mere tryg ved, at jeg var omkring ham.
September 2012: Vi havde hængt hestenes skridt tæpper op ude på en boksvæg og de blev ved med at falde ned. Vi anede ikke, hvorfor de blev ved med at falde ned, først da vi opdagede, at det var fordi, han havde hevet dem ned til at sove på og boede inde i boksen, hvor han var en smule mere isoleret fra omverdenen og havde fred og ro omkring sig. I den tid han boede der, havde jeg sat mad, vand og en sovehule indtil ham, som han med glæde brugte. Han hvæste af mig, men lod mig dog kæle en smule med ham.
Over en længere periode, holdte han sig inden for staldens fire vægge, da han var meget utryg overfor det hele. Som tiden fløj, begyndte han dog at bevæge sig rundt på matriklen og være mere tryg og kælen.
December 2012: Han var på sit første dyrlæge besøg, for at få et sundhedstjek og en vacination. Han hoppede lige ind i transportburet og lagde sig, klarede køreturen flot men blev dog en smule køresyg, var dygtig og sød inden hos dyrlægen. Han var sund og rask. Jeg var enormt stolt over ham, da han klarede det hele over al forventning!
Januar 2013: Han var han inde hos dyrlægen igen, for at få sin anden vacination og for at blive kastereret. Han klarede det igen flot og kom med hjem med det samme.
Han var dog ret længe om at vågne op fra bedøvelsen og det gjorde mig en smule bekymret, men han vågnede og det var hovedsagen! Han var noget rundt på gulvet. Jeg turde ikke lade ham sove udenfor i sin boks den nat, så han sov i sit transportbur inde på mit værelse og så sov jeg ved siden af ham på gulvet. Han vågnede mig dog ved at sidde og vræle og gribe ud efter mig med sine poter, så jeg tog ham med ud i sin boks, så han kunne få noget mad og vand og så sov han der resten af tiden.
Vi havde fået en sæk foder med gratis, da der var gået hul på den. Det resulterede i, at han fik store plagmager rundt på kroppen hvor han mistede hårene og fik store tykke sårskorper på. Han fik også en stor byld på halsen. Da den sprang var der blod og pus over det hele og jeg var så bange for, at der var sket noget med ham, da jeg ikke havde opdaget, at den var der. Jeg vaskede bylden med sæbespånevand, så den helede hurtigt, men sårene tog flere måneder om at hele, da han blev ved med at rive op i dem.
Marts 2013: Det er først nu her, at han er begyndt at være fuldstændig tryg ved det hele. Han er som en anden kat, forvandlet. Hvor han før var bange for mennesker og forsvandt ved den mindste lyd, er han i dag en enormt kælen kat overfor mig og vi har et enormt tæt bånd og et fantastisk venskab, da vi har været ved hinandens side igennem hele denne fantastiske rejse. Han valgte at stole på mig og lade mig trænge ind under hans skal og aldrig har jeg haft så speciel en kat. Han minder mig om mig selv og jeg har lært så meget af ham. Han er min bedste ven!
Sommer 2013: Han vandrer i skrivende stund rundt over hele matriklen og er en super glad kat. Da han har været hankat i så langt tid, så er han svær at holde i god stand, da han nemt falder til den tynde side, påtrods af, at han spiser rigtig meget. Han elsker at kæle og befinder sig helst om min hals eller på mit skød. Han egner sig bedst som enekat, da han afstyr andre og jager dem væk, så snart de kommer i nærheden af ham. Han er dog meget velopdraget og lydig på det punkt, for så snart jeg hæver stemmen og siger nej, så fordufter han og kommer over og kæler.
Han har et hjerte af guld og er den smukkeste kat, både indeni og udenpå, i mine øjne!
09-12-2013
I dag valgte jeg at tage den sværeste beslutning nogensinde, at få min bedste ven aflivet. Han blev ved med at jage de andre katte væk og sloges med dem og det begyndte at blive meget voldsomt til sidst. Det synes jeg ikke jeg kunne være bekendt at byde hverken dem eller ham. Det er ikke fair for nogen parter. Jeg er sikker på, at den var den rigtige beslutning, men på trods af det, føler jeg stadigvæk at jeg har svigtet ham..
Han er begravet et sted hvor han brugte meget af sin tid; mammutbladet i baghaven. Her lagde han gerne og solede dig når den var vinterdækket med presenning og halm.
Jeg er stadig ude ved hans grav hver aften for at sige godnat og snakke med ham. Mange synes måske at det er åndssvagt, men det giver mig ro i sjælen, for så føler jeg stadig at han er hos mig. Måske ikke fysisk, men i hjertet
Godnat min elskede engel. I hjertet gemt, aldrig glemt. Mor elsker dig himmelhøjt <3
Huskat Gråmis
jul 2013
Følger: 1 Katte: 4 Emner: 1
jul 2013
Følger: 1 Katte: 1 Emner: 1 Svar: 2
jul 2013
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 3 Svar: 2
jul 2013
Følger: 1 Katte: 1
aug 2010
Følger: 50 Følgere: 383 Katte: 4 Emner: 189 Svar: 7.268
En lille solstrålehistorie om en kat der måske har fundet dig efter mange års vandren
jun 2013
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 1 Emner: 12 Svar: 53
jul 2008
Følger: 42 Følgere: 40 Katte: 3 Emner: 19 Svar: 482
din dreng ser også rigtig sød og dejlig ud
har givet jer en høj med på vejen
maj 2013
Følger: 3 Følgere: 5 Katte: 1 Emner: 3 Svar: 57
Grå er også en rigtig fin lille mis - minder meget om min første huskat
apr 2013
Følger: 15 Følgere: 26 Katte: 2 Emner: 36 Svar: 576