Huskat Baby (Rex) 2012
314 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
1 Kommentarer
Huskat Baby (Rex)
Fødselsår:
2012
Temperament
Baby er - jah, en rigtig "baby". Han er utrolig tryghedsøgende og vil altid putte. Han er dejlig rolig og rigtig glad for sine "søskende", som han ligger og hygger med så meget, som han kan komme afsted med. Han giver lyd, hvis han vil snakkes med, hvis han vil have mad, hvis han skal i bakken - som en baby ville gøre det. Hvis jeg ligger og småsover og ignorerer hans miaw om, at han vil snakkes med, så sætter han sig på mit bryst og sidder og små-dasker til mit hoved med poten - det er lidt kært. :) Dog kan han let blive nervøs, da han fik en hård start på livet - læs mere i beskrivelse.
Tricks
Ingen.
Stævner
Nope.
Stamtavle
Næh.
Køn
Kastreret han.
Beskrivelse
Jeg fik først Baby i pleje fra et internat sammen med hans søskende og mor - der ikke engang var han rigtige familie, da han bare var blevet efterladt selv som lille killing. Den første måned, jeg havde ham, var han meget nervøs (direkte bange og ville både bide og kradse, hvis man kom for tæt på) ved mig - og alt andet - men stille og roligt fik jeg vist ham, at det ikke er farligt. Mest af alt ved at snakke med hans "mor", mens han kunne se det, for så synes han jo også, at det så da yderst hyggeligt ud. Efterhånden kunne jeg ligge mig ned på et tæppe, han da var helt vild med at ligge på - og så rykkede han gang for gang tættere på. Det var en skøn oplevelse, da han første gang kom og lå på mit bryst og puttede - og siden gør han det gerne - hele tiden. :) Han og de andre havde svær øjenbetændelse, da jeg fik dem - de andre fik deres medicin i lidt leverpostej, men Baby ville ikke spise det, så vi havde en del stridigheder - for han skulle jo have det. Hans øjne er stadig lidt "snaskede" i perioder, men det er ikke betændt og generer ham ikke. Både dyrlæge og internat siger, at "det er ikke noget". Det undrer mig lidt, så hvis nogen skulle have nogle idéer til, hvordan øjen- og næsepuds kan afhjælpes, så skriv gerne. :) På internatet havde de kaldt ham "Gnavpot" - men jeg synes, man kunne se allerede fra start, at han i virkeligheden var det sødeste lille kræ. Så jeg kaldte ham Rex - men for mit vedkommende dog ment i sarkasme, da han på ingen måder var hverken sur eller ondsindet. Senere blev det "Baby", fordi han begyndte at opføre sig som en, så det kom ret naturligt. Nu synes jeg det lyder sært, at kalde ham Rex, så han er bare Baby. :)
Huskat Baby (Rex)
mar 2013
Følger: 1 Katte: 1 Emner: 1 Svar: 12