Huskat Smokey Sultan [Tidl. kat] 2011

2.757 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 66 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Huskat Smokey Sultan

Fødselsår:
2011
Temperament
Nysgerrig, sprælsk, modig, klog, energisk og alligevel afslappe
Tricks
Snakker meget når han leger og når han ikke kan finde mig. Forstår allerede klart og tydeligt når jeg siger ”nej” til noget han har gang i.

Han ELSKER at blive nusset på maven. Det er det bedste han ved. Og han skal nok fortælle dig hvornår han vil nusses på maven. Jeg har aldig mødt en kat der kunne lide at blive nusset på maven, og her der fik jeg lov til det fra dag 1 af.

Han kan samle sin tørkost op med poten og komme den i munden. Ser ret fint ud :-)
Stævner
Måske. Hvis man kan udstille blandings/huskatte uden stamtavle.

Pt. er planen at han skal stilles til udstilling i 2012
Stamtavle
Nej, men det er heller ikke det der er vigtigt for mig.
Køn
Han-kat

Kastrat pr. 8 november 2011
Beskrivelse
Søndag den 2 oktober 2011 var jeg så heldig at få lov til at blive mor til denne skønne killing.

Han er Blue Spotted Tabby, dog med striber blandet ind og en lækker fyldig creme i bunden.
Får mere og mere sølv blandet ind i pelsen med tiden

Jeg skulle oprindeligt have haft en anden killing – der havde mistet sin mor – men grundet en masse diskutioner og så videre endte det med at de kom og hentede killingen mindre end 24 timer efter jeg havde overtaget den, men betalte så 1200 kr. for den der skulle dække min adoption af en ny killing.

Jeg tog min veninde i hånden og vi tog så en tur til Glostrup for at besøge Inges Kattehjem.
Da vi endelig kom derned kiggede jeg spændt indenfor. Jeg blev mødt af en mand der umiddelbart virkede flink men lagde så ellers ud med at sige at de egentlig kun bortadopterede killinger i parvis. Ja der er super, tænker jeg, og forklarer ham så at vores reglement kun tillader 1 dyr pr. husstand. Efter lidt snak blev jeg så vist hen til 6 killinger som de sådan til nød godt kunne skille ad. Jeg kiggede ind i burene for at se om der var noget der lige kunne fange mit blik. De var da søde, men der var kun én der var interessant for, og jeg var slet ikke i tvivl om at det var min nye kat. Han var den ubetinget smukkeste kat i burene. Ydermere var han den største, den modigste og den mest nysgerrige. Noget der virkelig tiltalte mig. Jeg fik lov til at åbne buret og sige hej til ham, og han gjorde straks mine til at ville snakke og gerne ville ud og udforske.
30 min. senere har jeg skrevet under på en kontrakt og får endelig lov til at tage ham i favnen. Han sagde intet til at blive sat i en transportboks.
Han mjavede på hele hjemturen, men han lå roligt.

Da jeg kom hjem åbnede jeg lågen til transporten og han gik straks ud for at undersøge sine nye omgivelser. Han mjavede et par gange og ellers har han bare taget det hele i stiv arm. Han spiste og drak, og gik direkte i kattebakken – hvilket han har gjort hver gang. Han forstår det når jeg siger nej og ved også godt hvad et kradsebræt bla. er lavet til. Han har endnu ikke sat kløerne i nogen a mine møbler. Han er dog svært begejstret for hjørnet på mit ene tæppe. Han leger med det men ude at sætte kløerne i det, og det et eneste sted på tæppet han gør det, og det er kun det ene tæppe han gør det på, selvom jeg har et andet tæppe der er nøjagtig magen til. Han kan virkelig blive vred på det tæppe-hjørne hehe...

Han er en utrolig kærlig og hengiven kat der elsker at blive nusset, men man skal ikke tage fejl af at der bestemt er spilopper i ham. Lige pludselig kan fanden tage ved hm og så fiser han rundt i stuen med al den fart han kan mestre, ser spøgelser overalt og laver de sjoveste krumspring og rejehop.
Og lige så sprælsk og energisk han kan være lige så afslappet kan han være. Og det bedste er når man får lov til at ligge i sofaen og sove eller bare flade ud. Og dette foregår helst på ryggen.

På kattehjemmet kunne de selvfølgelig ikke fortælle mig hvad race han er, så han er umiddelbart en almindelig huskat. Men efter at jeg har kunne studere ham har jeg nu fået en mistanke om at der måske kunne være noget norsk skovkat i ham. Han har store lækre poter, semilang pels, lange hår i ørene en lille spids af hår der stikker op fra spidsen/toppen af ørene, og en forholdsvis stor hale.

20. oktober 2011
Så var vi til dyrlægen for første gang. Han er stadig ikke begejstret for at køre bil og han mjavede hele vejen bege veje til trods for at jeg sad lige ved siden af ham. Den første halve time stod vi udenfor, og da jeg ikke havde regnet med at vi skulle tilbringe så lang tid udenfor havde jeg ikke lagt et tæppe i transportkassen så stakkels Smoket rystede af kulde da vi endelig fik lov til at komme ind på kattehjemmet hvor der var dejlig varmt. Da han havde fået varmen faldt han til ro og begyndte endda at vaske sig selv og lagde sig ned og gjorde sig det behageligt.
Yderligere 1½ time senere bliver det endelige vores tur og vi kommer ind til dyrlægen. Han vil bestemt ikke ud af sin kasse så den flinke dyrlæge må vende bunden i vejret på transportkassen så han glider ud, og da han rammer bordet hvæser han af dyrlægen - hvilket han ellers aldrig gør. Men han fandt sig i at blive vejet og at hun skule lytte til hjerte og lunger og til sidst skulle han have sin 2. vaccination. Han synes det nev da hun stak ham.
Men han fik sto ros fra dyrlægen og hun måtte da også lige udbryde at han da simpelthen bare var en helt utrolig smuk kat, og at han bare var sund og rask.
Da vi kom hjem var han til gengæld ikke vildt begejstret for mig, men det er også forståeligt efter det jeg lige havde udsat ham for, så han ville ikke rigtig snakke med mig før næste morgen hvor jeg så var blevet tilgivet i løbet af natten, for jeg vågnede op med ham i armene.

5. november 2011
Idag er min lille killing præcis 4 måneder gammel <3

9. November 2011
Så er Smokey en kastreret hankat.
Mandag aften kl 22 tog jeg hans mad fra ham. Det var han ikke helt tilfreds med, og det blev heller ikke bedre da jeg næste morgen ikke hældte mad op til ham. Han var en lille smule groggy over det, men ellers fin nok.
Kl. 8 tirsdag morgen tog vi hjemmefra med retning mod Glostrup hvor han skulle kastreres. Han tog køreturen okay, men han har aldrig været glad for at køre så han mjavede selvfølgelig hele vejen, og det ganske højlydt. Heldigvis grinede min far bare af det. Dernede sagde damen "ihh hvor er han dog smuk!" og jeg fik denne gang selv lov til at tage ham ud af kassen, hvilket nok var meget godt for ellers havde de nok været nødt til at vende bunden i vejret i vejret på kassen igen. Så havde jeg bare ventetiden foran mig, men den gik heldigvis hutigt da vasketøj jo har en grim vane med at hobe sig op.
kl. 13:30 blev jeg hentet af min søde veninde Julie, og så gik turen atter til Glostrup. Nu skulle min lille dreng endelig hjem igen (Han var væk sammenlagt 5½ time men nøj det var laaaang tid). Damen dernede hentede ham ud og han lå bare fuldstændig slap i buret, men reagerede dog det han kunne på mors stemme. Jeg fik nogle få instrukser (min veninde der er udd. veterinærsygeplejerske var dog ikke helt tilfreds med den mængde info jeg havde fået så jeg fik en ordentlig tale i bilen på vej hjem), jeg fik købt nyt foder og ekstra kattegrus og så gik turen ellers hjem så han i ro og mag kunne komme sig oven på operatioenen.
Han vågnede en smule mere op i bilen (der var også dejlig varmt af hensyn til ham) og han fik vendt og drejet sig med møje besvær for at kunne komme tættere på sin mor - jeg sad med hans kasse på skødet mens min veninde kørte ganske forsigtigt hjem med os - og så faldt han ellers i søvn igen.
Da jeg satte kassen ned i lejligheden gned han sig straks op af lågen. Han vidste udemærket godt hvor han var henne: Hjemme!
Jeg havde rykket alle hans ting op i stuen (min lejlighed er i to etager og jeg skulle bestemt ikke nyde noget af at lade ham ude af mit syn) så jeg bar mine ting derop og til sidst ham, og så lå hans ellers og slumrede og sov. Hen på aftenen måtte min veninde så ud til mig igen da jeg synes at han slikkede sig lidt for meget omkring såret ved pungen, men det viste sig heldigvis bare at det var mig der var lidt for pylret, men hellere det end at der skete noget alvorligt.
Her til morgen er vi så bestemt fit for fight. Han drak ikke rigtig noget i løbet af tirsdag, så jeg hvde blandet lidt vand i hans vådfoder - igen en rigtig pylremor - men nu tager han revanche for hold da op hvor han drikker. Og han drikker meget, men han har jo selvfølgelig også en del han skal indhente.

24. December 2011
Så har Smokey tabt sine 4 tænder så, nu skal hans voksentænder bare vokse helt ud! Stakkels dreng havde så ømme gummer det meste af dagen, men det gik heldigvis over til vi skulle hjem til mine forældre og fejre jul.

5. Januar 2012
Idag fylder Smokey 6 måneder. Tillykke til min store dreng :-D

11. Januar 2012
ENDELIG blev Smokey tilmeldt udstillingen i Køge den 28 januar. Glæder mig SÅ meget til at vise ham frem, og høre hvad dommerne synes om min lille øjesten! <3

15. Januar 2012
Smokey har leget temmelig voldsomt hele natten, og han har nu konstateret at det er ubeskrivelig morsomt at - bevidst - smide en af sine (mine) hårelastikker ned i skålen med vand for derefter at fiske den op og kaste vand udover hele it gulvt. Det er hans mor ikke helt enig med ham i, og så hjælper det heller ikke på mors humør at hun får ødelagt sin nattesøvn.
Godt det bare er søndag, og dermed en dag med ren afslapning foran tv'et behageligt placeret i sofaen hehe...

28. Januar 2012
Nå, men vi fik da konstateret at Smokey bare ikke er en udstilingskat, men min elskede, dejlige, lækre, kærlige HUSkat. Og uanset udstilling eller ej så vil han altid være den lækreste kat i verden for mig!
Det positive er dog at jeg fik en god erfaring i hvordan man lige skal gøre tingene når man er på udstiling, og der var nogle virkelig søde mennesker der kunne hjælpe mig, så tusind tak for hjælp, støtte og gode ord til Annie, Lone og Julie!

20. Marts 2012
Gåturene går nu uden gnidinger. Manden i huset (Smokey) har besluttet at han KUN vil gå når det er mørkt, så derfor går vi nu kun om aftenen (selvom det allerede giver hans mor lidt grå hår når hun prøver at finde ud af hvordan vi lige grejler den til sommer).
Idag havde vi besøg af vores søde ejendomsmand Flemming som skulle lave sundhedseftersyn på lejligheden, og kunne så konstaterer at der skal ny fure i badeværelset, så der er allerede lagt feriebillet nd hos min mor og far. Ikke til mig men til Smokey, for han skal ikke rende rundt med våd fure i lejligheden. Han laver i forvejen nok ballade om natten så den chance tør jeg ikke tage. Heldigvis kan han godt lide at være hos mine forældre, og de synes heldigvis også godt om ham, og det tager mig ikke længere end 10 min at gå hjem til dem, så han er stadig tæt på. Godt det ikke er om sommeren det skal ske, for så skulle jeg finde en anden fiks løsning til ham, for mine forældre bor i hus med - om sommeren - mange åbne døre, og det ville jo ikke rigtig fungerer.

22. Marts 2012
Smokey stikker af (dog med lykkelig slutning)
***Historie følger når jeg lige har mere en 3 min. til rådighed foran min computer***

Kælenavne:
- Baby
- Bølle
- Bøllemis
- Skat
- Smokey

Vægt skema:

13½ uge: 1,55 kg.
14½ uge: 2,05 kg.
15½ uge: 2,28 kg.
16 uger: 2,38 kg.
17 uger: 2,9 kg. (4 måneder)
20 uger: 3,4 kg.
23 uger: 3,7 kg. (5½ måneder)
24 uger: 4,0 kg.
7 januar: 4,6 kg.
28 januar: 4,9 kg.
4 februar: 5,2 kg. (7 måneder)
17 marts: 5,4 kg. (8 måneder)
Kommentér på:
Huskat Smokey Sultan
Annonce