Huskat Lille My 2009
1.162 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
4 Kommentarer
Belugahval forskrækker lille dreng
00:00
/
00:37
LIVE
Huskat Lille My
Fødselsår:
2009
Temperament
Kvik lille kat m energi og overskud. Bliver dog meget hurtigt træt. Energisk og nysgerrig.
Tricks
Kan gå hurtigt hendes alder taget i betragtning. :-)
Stævner
ingen
Stamtavle
ingen
Køn
Lille yndig dame. :-)
Beskrivelse
Lille My er en killing fundet i vores lade den 7. oktober 2009. Afkom af en vildkat. Hun var den absolut mindste i kuldet og hendes skæbne var uvis. Hendes øjne var fyldt med betændelse og hun var meget underernæret. Hun vejede kun 140 gram da vi fandt hende, men er nu på 10. dagen nået op på 264 gram.
Hun er stadig meget lille og tynd ved siden af hendes søskende og dyrlægen var ikke sikker på, at hun havde fået den mængde modermælk som hun skulle. Hun er en meget skrøbelig killing og bliver hurtigt syg. Vi kæmper stadig med at få bugt med øjenbetændelsen og nu er hun også blevet forkølet. Så Lille My er nu på antibiotika.
Hun er trods sin svækkethed en energisk kat, der elsker at krabbe rundt ude på gulvet. Dog usikkert, men alt skal undersøges. Trætheden overmander hende dog hurtigt, så det gælder om at få hældt så meget mælk i hende som muligt i vågen tilstand.
Hun er vores lille øjesten og vi gør alt for at hun skal skal overleve og blive en stor og flot mis. :-)
Hun er endnu ikke nået så langt i vask og leg stadiet som hendes søskende og bliver derfor let væltet omkuld. Hun er dog ikke sådan til at slå ud af den grund. Ryster på hovedet og så op at gå igen. :-)
Lille Mys tilstand er nu meget kritisk! Nu rasler grammene af hende. Antibiotika virker ikke! Hun er virkelig dårlig og her på 3. dagen med antibiotika, er der på ingen måde bedring at spore…
Søndag den 18. okt 2009 ringer vi til vagtdyrlægen. Vi kan ikke få hende til at drikke og hendes tilstand forværres time for time… Dyrlægen vurderer, at det er en virus hun er angrebet af. Derfor virker medicinen ikke og vi kan intet medicinsk gøre for hende. Hun er nødt til at prøve at ”stå det ud”, men hendes odds er dårlige pga hendes størrelse. Vi skal prøve at løsne hendes tilstoppede næse op med lunken saltvand og ellers se tiden an. Vi står fuldstændig magtesløse… Dyrlægen nævner en evt indlæggelse, hvis hendes vægttab fortsætter.
Mandag den 19. okt 2009 får Lille My en kort optur om eftermiddagen, hvor det lykkedes hende at få løsnet lidt snot i næsen, så hun kan drikke lidt mere. Men ak, lykken holdt kort. Få timer senere er hendes tilstand endnu engang forværret og nu ligger hun bare og gisper efter vejret og ser mere død end levende ud….
Tirsdag den 20. okt 2009 ringer vi igen til dyrlægen. Nu skal hendes skæbne afgøres. Hvad er hendes chancer? –Hvis der overhovedet er nogen… Efter en lang samtale med vores søde dyrlæge når vi frem til, at det bedste for Lille My er en aflivning. Hun er simpelthen ikke stærk nok til at få bugt med denne virus og ikke engang en indlæggelse ville kunne garantere hendes overlevelse. Hun er på 5 dage gået fra 264 gram til 225 gram, hvor hun burde have ligget på mindst 300 gram.
Vi får en tid hos dyrlægen halvanden time senere og denne ventetid bruges på seriøs udrensning af tårekanaler. Hvor er det dog uretfærdigt. Vi får sagt farvel til Lille My, hun får en sidste nus og vask.
Kl 11.30 sover Lille My ind.
Lille My ligger nu begravet i haven med en lille gravsten på, hvor hun må hvile i fred, men hvor hun burde have leget med de andre katte, når hun blev ældre.
Vi må trøste os med at hendes 2 søskende endnu lever på bedste vis. De er nu på medicin de næste 6 dage, da de nu også har begyndende sygdomssymptomer. Men allerede efter 1 gang medicin er symptomerne atter væk heldigvis.
Men sikke et barskt liv sådanne vildkatte lever…. De startede 4 i kuldet og er nu kun 2 tilbage. Hvor mange ville have overlevet i laden hvis vi ikke havde fundet dem? Det kan man kun gisne om, men mit gæt er max én….. Lille My ville have bukket under tidligere end hun gjorde, hvis hun ikke var blevet fundet, for allerede dengang var hendes tilstand kritisk.
Men vi er ikke i tvivl om at vi ville gøre det hele om igen hvis vi finder andre killinger. Det er simpelthen det hele værd! Lille My gav os så meget på så kort tid, så det ville vi aldrig have været foruden! Men aldrig har det været så hårdt at begrave en så lille en størrelse. Har flere gange måttet holde mig selv tilbage, for ikke at grave hende op igen, bare for at holde hende en sidste gang. Hun har på så kort tid fået lavet sådan en stor plads i vores hjerter.
Tusind tak til alle jer der stemte Lille My velkommen, selvom besøget blev kortere end forventet. Vi må nu trøste os med at hendes 2 søskende 99 % sikkert overlever nu og at de kommer til at lege i den have, hvor hun ligger begravet.
Hun er stadig meget lille og tynd ved siden af hendes søskende og dyrlægen var ikke sikker på, at hun havde fået den mængde modermælk som hun skulle. Hun er en meget skrøbelig killing og bliver hurtigt syg. Vi kæmper stadig med at få bugt med øjenbetændelsen og nu er hun også blevet forkølet. Så Lille My er nu på antibiotika.
Hun er trods sin svækkethed en energisk kat, der elsker at krabbe rundt ude på gulvet. Dog usikkert, men alt skal undersøges. Trætheden overmander hende dog hurtigt, så det gælder om at få hældt så meget mælk i hende som muligt i vågen tilstand.
Hun er vores lille øjesten og vi gør alt for at hun skal skal overleve og blive en stor og flot mis. :-)
Hun er endnu ikke nået så langt i vask og leg stadiet som hendes søskende og bliver derfor let væltet omkuld. Hun er dog ikke sådan til at slå ud af den grund. Ryster på hovedet og så op at gå igen. :-)
Lille Mys tilstand er nu meget kritisk! Nu rasler grammene af hende. Antibiotika virker ikke! Hun er virkelig dårlig og her på 3. dagen med antibiotika, er der på ingen måde bedring at spore…
Søndag den 18. okt 2009 ringer vi til vagtdyrlægen. Vi kan ikke få hende til at drikke og hendes tilstand forværres time for time… Dyrlægen vurderer, at det er en virus hun er angrebet af. Derfor virker medicinen ikke og vi kan intet medicinsk gøre for hende. Hun er nødt til at prøve at ”stå det ud”, men hendes odds er dårlige pga hendes størrelse. Vi skal prøve at løsne hendes tilstoppede næse op med lunken saltvand og ellers se tiden an. Vi står fuldstændig magtesløse… Dyrlægen nævner en evt indlæggelse, hvis hendes vægttab fortsætter.
Mandag den 19. okt 2009 får Lille My en kort optur om eftermiddagen, hvor det lykkedes hende at få løsnet lidt snot i næsen, så hun kan drikke lidt mere. Men ak, lykken holdt kort. Få timer senere er hendes tilstand endnu engang forværret og nu ligger hun bare og gisper efter vejret og ser mere død end levende ud….
Tirsdag den 20. okt 2009 ringer vi igen til dyrlægen. Nu skal hendes skæbne afgøres. Hvad er hendes chancer? –Hvis der overhovedet er nogen… Efter en lang samtale med vores søde dyrlæge når vi frem til, at det bedste for Lille My er en aflivning. Hun er simpelthen ikke stærk nok til at få bugt med denne virus og ikke engang en indlæggelse ville kunne garantere hendes overlevelse. Hun er på 5 dage gået fra 264 gram til 225 gram, hvor hun burde have ligget på mindst 300 gram.
Vi får en tid hos dyrlægen halvanden time senere og denne ventetid bruges på seriøs udrensning af tårekanaler. Hvor er det dog uretfærdigt. Vi får sagt farvel til Lille My, hun får en sidste nus og vask.
Kl 11.30 sover Lille My ind.
Lille My ligger nu begravet i haven med en lille gravsten på, hvor hun må hvile i fred, men hvor hun burde have leget med de andre katte, når hun blev ældre.
Vi må trøste os med at hendes 2 søskende endnu lever på bedste vis. De er nu på medicin de næste 6 dage, da de nu også har begyndende sygdomssymptomer. Men allerede efter 1 gang medicin er symptomerne atter væk heldigvis.
Men sikke et barskt liv sådanne vildkatte lever…. De startede 4 i kuldet og er nu kun 2 tilbage. Hvor mange ville have overlevet i laden hvis vi ikke havde fundet dem? Det kan man kun gisne om, men mit gæt er max én….. Lille My ville have bukket under tidligere end hun gjorde, hvis hun ikke var blevet fundet, for allerede dengang var hendes tilstand kritisk.
Men vi er ikke i tvivl om at vi ville gøre det hele om igen hvis vi finder andre killinger. Det er simpelthen det hele værd! Lille My gav os så meget på så kort tid, så det ville vi aldrig have været foruden! Men aldrig har det været så hårdt at begrave en så lille en størrelse. Har flere gange måttet holde mig selv tilbage, for ikke at grave hende op igen, bare for at holde hende en sidste gang. Hun har på så kort tid fået lavet sådan en stor plads i vores hjerter.
Tusind tak til alle jer der stemte Lille My velkommen, selvom besøget blev kortere end forventet. Vi må nu trøste os med at hendes 2 søskende 99 % sikkert overlever nu og at de kommer til at lege i den have, hvor hun ligger begravet.
Huskat Lille My
maj 2007
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
Hvor er det trist, når det går den vej.
ikke for at træde i noget, men jeg har set den slags killinger før... Det er killingesyge og det smitter ret voldsomt, men kun til killinger og sarte katte.
Deres øjne begynder at "poppe" lidt ud og de får blærer på alle slimhinder og dør til sidst.
Jeg har aflivet en frygtelig masse killinger (jeg stoppede med at tælle. Det var forfærdeligt), for en del år siden, på den konto.
Hold rigtig godt øje med de andre killinger og afliv dem med det samme du ser tegn på det. De kan ikke reddes, men skal bare have fred i en fart.
Jeg håber de andre killinger slipper igennem nåleøjet til livet.
jul 2008
Følger: 42 Følgere: 40 Katte: 3 Emner: 19 Svar: 482
hvor var hun dog bare sød og rigtig kær, livet er bare rigtig uretfærdigt kan godt forstå at du er ked af det.
Mange trøste knus fra Simba og Laika og dorthe
maj 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Katte: 2 Emner: 1 Svar: 7
Lille My er da vildt kær, hehe
mar 2007
Følger: 13 Følgere: 11 Katte: 3 Emner: 2 Svar: 33
til lille my, hvor synd, håber hun klare den, for det er godt nok en kær lille mis..