Stadig i sorg, men nemmere hver dag Stadig i sorg, men nemmere hver dag

Hej igen. Skriver dette for at få det ud og for at andre måske kan finde trøst.
Jeg skrev tidligere, at min elskede lille Alma blev sendt til kattehimlen pga. en bil, der kørte hende ned. Det er i dag 4 dage siden. Vi går på arbejde, kommer hjem og ser en masse film og græder lidt og så gentager det sig. Men i går græd jeg mindre. Synes godt nok, at det er hårdt. Føler, at jeg går i en skygge af mig selv. Hjemmet føles tomt. Jeg føler, at jeg hører og ser hende alle vegne. Men kan mærke, at mig og min mand er meget tæt forbundet i den her sorg. Føler at det virker så ude af proportioner den her sorg, da det jo ik var et menneske. Men har brug for at være i den og kunne dele det og fortælle min historie. Trøster mig ved at sige, at "katte er livets gaver på lånt tid, som giver uendelig kærlighed". For ved godt, at et dyr lever kortere tid en mennesker. Og trøster mig ved, at hun var en gammel kat og har haft det fantastisk og ikke følte nogen form for smerte.
Hun ligger under vores vinplante på vores terasse foran hjemmet. Så til foråret er hun med til at give den næring og liv, og hun vil forevigt pynte vores hjem og give liv til noget nyt kan gro.
Åh lille hjerte, det er så knust. Men det kommer i bølger og nogle tidspunkter er bølgerne mindre urolige, og andre gange er det en storm. Op og ned. Og et skridt af gangen.