Stakkels min lillesøster {{forumTopicSubject}}

Natten til igår døde en ven af familien.
Han har ikke selv nogen familie, og vores har så nærmest været hans. Min far har kendt ham i 21 år, så han er selvfølgelig meget meget ked af det.
Så sent som i weekenden (fra fredag til søndag) sov min lillesøster Zascha og lillebror Zilas hos ham, så det er sket meget pludseligt.

Jeg er ikke selv berørt af det, da jeg ikke har haft meget at gøre med ham siden jeg flyttede hjemmefra da jeg var 14. Min lillesøster derimod har sovet ved ham rigtig mange gange, og har lavet mange ting med ham, så hun er meget ked af det.

Også mere end jeg/vi havde forventet. Hun har fortalt mig at hun har grædt og grædt siden hun fik det at vide igår. Hun sagde endda til mig at hun havde lyst til at dræbe sig selv så hun kunne møde ham i himlen. Det bekymrer mig meget, selvom jeg bestemt ikke tror hun rigtig mener det.

Min far har højst sandsynligt forsøgt at drukne sorgen, og samtidigt givet mine søskende lov til at sove hos ham. Zascha fortæller mig så at min far har sagt at der var blod og afføring på gulvet da de fandt ham.

Her til aften har hun så snakket i tlf med min far i en halv time, indtil min far sagde til hende at han ikke gad snakke mere, og hun måtte gå ind og snakke med min mor om det.
Da hun går ind i stuen til min mor, begynder hun at græde, og min mor siger til hende "Så kom dog over det! Tænk på noget andet end X for han er væk nu"

Jeg er rasende, chokeret og dybt dybt ked af det over min families frygtelige måde at tage det på.
Jeg ved nærmest ikke hvad jeg skal sige, men jeg måtte bare ud med det.
:(:(:(