Ain't life at bitch, I got the ditch. {{forumTopicSubject}}

Årh, hvor er livet træls pt.
Jeg er lige blevet droppet af kæresten, og øv hvor gør det ondt.
Troede virkelig han var den rigtige. Og synes vi passede rigtig godt sammen.
Og vi har også bare haft det rigtig godt i det ½ år vi har haft sammen.

Her de sidste par uger har han så været rigtig ked og stresset. Og også fysisk skidt.
Vi fik så snakket om det, arbejde, forhold osv. Og jeg troede egentlig vi havde fundet ud af det.

Vi var så på udstilling lørdag. Og kunne godt mærke han var lidt trykket, men han sagde at det var fordi han havde det skidt. Og han virkede ellers til at hygge sig sammen med min ven Rasmus der også var med.
Men da vi så kom hjem til ham lørdag aften, og sad og stenede foran tv'er, begyndte han at ævle om hvor ked af det han var, og hvordan han bare ikke kunne se nogen fremtid for os. At kattene havde fyldt så meget. (Fik ny killing for nylig, og så udstillingen her), og han ikke brød sig om at være hjemme hos mig. Og at det havde været rigtig hyggeligt i sommer. Men han havde bare dundrende underskud efter sommeren, og selv nu hvor han arbejdede helt vildt løb det kun lige rundt. Og han synes bare han blev ved med at træffe de forkerte kortsigtede beslutninger.

Vi snakkede frem og tilbage mens vi sad der i sofaen under dynen, Og lukkede nok temmelig meget af (ellers ville jeg bare give mig til at tude, og det kan jeg ikke ha'). Men fik da forklaret at jeg mente at det var endnu en kortsigtet beslutning hvis han ikke ville være kærester mere. At jeg mente at hans problem var, at han ikke kunne få sige taget sammen til at få gjort sit speciale færdigt og få et "rigtigt" job.
Det måtte han jo nok give mig ret i. Og at han ikke var god til at tage langsigtede beslutninger.
Og jeg måtte også give ham ret i at jeg HAR virkelig mange ting. Og at tre katte på knap 50 kvm altså fylder en del også. Men ja.. Det kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Jeg forslog også at han tog en uge hvor vi slet ikke var sammen eller snakkede sammen, så kunne han tænke over det, og se om det hjalp, eller om han stadig havde problemer.
Han spurgte så også hvordan jeg havde det med os - og jeg fortalte at jeg ingen problemer havde der - før han begyndte på alt det.
Kan godt være jeg lige pt. har nogle problemer med min far, min økonomi og min skole. Men jeg er bedre til at holde det adskilt, og ikke blande ham ind i de følelser jeg har der.
Vi så så noget mere MGP, hvor jeg da også sad og grinede osv, og han kørte mig hjem.
Jeg har så ikke hørt fra ham før i aften, og har heller ikke kontaktet ham.
Men beslutningen er åbenbart at han har tænkt rigtig meget, og gerne vil blive ved med at se mig - som venner..
Vor herre bevares - sikken en standard udtalelse.
Jeg fik så også fortalt hvor vred jeg egentlig var blevet i løbet af søndagen. ISÆR over at han skulle ødelægge min lørdag, den første dag i lang tid hvor jeg bare var SÅ glad og stolt (over mine misser).
Og det var så egentlig det. Nu skal vi lige have hittet ud af at få byttet nøgler og andre ting.
Og han for talte at han håbede at jeg stadig ville kunne bruge ham til hjælp når jeg havde brug for det,.
Yeah right. Som om.


Nå, det hjalp rigtig meget at få det her skrevet og formuleret. Og fuck hvor er det altså bare træls og hvor gør det ondt.
Det er da godt man har en kat eller to man kan kramme.