{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
795 visninger | Oprettet:

Hva sker der for min mor? {{forumTopicSubject}}

Ville lige give en opdatering på følgende tråd fra uge 41...

http://www.kattegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=28588

Min onkel har det godt smiley

Min mor derimod er flyttet tilbage til manden (som hun har svinet til de par dage de ik var sammen, som knaldede ved siden af og gloede lidt for meget og nå ja smed sin vielsesring væk MED VILJE)

Jeg forstår hende ikke, min moster og to onkler forstår hende ikke og de har nærmest droppet kontakten til hende (lige en tid i hvert fald), jeg er mega skuffet, og har meldt ud at hverken jeg eller min kæreste vil have noget med ham at gøre - hverken se ham eller snakke med ham, og jeg gider ik have den undskyldning han vil give mig...

Mine brødre har været hos os i weekenden og den ene er mere træt af ham og sur på ham end den anden (fik i fat i den smiley )

Hva tænker hun ? Hun har sagt nej til en hel familie, til fordel for en som har mistet en stor del af sine tidligere venner...

Jeg synes dælme ik hun har tænkt tingene ret godt igennem... hun havde pakket 1/3 del af huset ned og var klar til at flytte og så kommer han krybende tilbage og siger undskyld....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hva sker der for min mor?
  • #1   28. okt 2007 At hun ik kan se det, forstår jeg ik

  • #2   28. okt 2007 skal jeg lige love for

  • #3   28. okt 2007 Kærlighed, dårlig selvværd og tryghed gør blind... Hvor mange gange har man ikke hørt om folk der er blevet i et forhold, hvor de bliver slået, fordi de ikke tror de kan finde kærlighed igen?? Det er så trist at tænke på, man lever jo kun denne ene gang, hvorfor bruge sit liv på et svin? Håber din mor kommer til fornuft for alvor på et tidspunkt, og indser hvad hun smider væk...

  • #4   28. okt 2007 Christina: Det håber jeg også... Og jeg håber mine brødre kan hjælpe med at banke fornuft i knolden af hende... De fortalte at de var meget hos deres venner efter skole fordi de ik gider hjem til ham...

  • #5   29. okt 2007 Lena, Nynne & Mikkel.

    Utroskab vedkommer kun de implicerede partner, ikke resten af familien.

    Nu går jeg udfra at din mor og brødre bliver ordentlig behandlet og vi kun taler om utroskab fra din moders mands side. Selvfølge kan du og dine brødre være skuffet, ønske jer noget bedre for jeres mor, men hun har valgt at tilgive og vende tilbage. Respekter jers moders valg - det er hendes liv!

    Det her handler jo ikke om dig. Hvorfor ikke tage imod den undskyldning som han tilbyder dig, selv om han rent faktisk ikke skylder DIG en undskyldning!



  • #6   29. okt 2007 Mai: Hun har ik tilgivet ham.....
    Og jeg er ik en person der tilgiver hva han har gjort.... Og jo han skylder også mig en undskyldning....



  • #7   29. okt 2007 Lene, Nynne & Mikkel.

    Jeg kan sagtens forstå at du er både vred og skuffet på din moders vegne. Hvad hun laver der, når hun ikke har tilgivet ham, er jo hendes sag!

    Ligesom det er din sag, om du mener at han skylder dig en undskyldning.

    Jeg ved ikke, og det vedkommer jo heller ikke mig, hvad der ligger til grund for at du mener sådan. Min holdning er, som du kan læse i mit første indlæg: Utroskab/ undskyldning/ tilgivelse høre til de implicerede partnere.

    Ikke at jeg ikke erkender, at sådan nogle ting berør alle i familien, men det er jo ikke op til familien at træffe beslutningerne!

    Vi kvinder handler jo ofte spontant på ting her i livet. At din mor har pakket 1/3 af huset ned, er en typisk reaktion, hun var jo såret og vred og handlede derefter. Kan nogen af os sige os fri fra at have kritiseret kæresten "sønder og sammen", for så et par dage efter at fremhæve alle de dejlige ting ved han?

    Situationer som denne er aldrig rar for nogen. Jeg ønsker det bedste for dig og din familie.


  • #8   29. okt 2007 jeg kan godt forstå at i er for tvivlet jeg var udsat for noget ligende med min eks mand selv om der var mange der sagde nej jeg gjorde det alligevel gik tilbage til ham gang på gang på gang,selvom det var vold. men som $min psykolog sagde en dag vågner du op også har du fået nok. og ja så skete jeg har ikke kontaktet ham i 3 uger. og inden havde jeg kontakt med pga kærlighed og had og vreden kom mere og mere og nu er det helt slut..

    så lad tiden komme stille og roig for din mor stoler ikke på ham inderst inde men vil ikke erkende det dfor lkærligheden er der, men det skal nok komme jeg ved det er hårdt for jer som pårørende og for hende i det at det er mange af hendes drømme hun skal til at opgive.

    håber du kunne bruge dette


  • #9   29. okt 2007 Jeg håber som i siger at hun vågner op og bliver klogere

  • #10   29. okt 2007 Udfra de to indlæg, er der tale om utroskab og ikke vold. Der er jo en himmelvid forskel på de to ting!

    Jeg vil sandelig også blande mig, hvis der var tale om vold!!!!!!!!


  • #11   29. okt 2007 der var vold og utro hos mig. men kna kun sige jeg var dum og blind men er vågnet op men tog lang tid.

  • #12   29. okt 2007 Kirsten P.

    Jeg føler virkelig med dig - godt at du kom ud af det! Det er jo desværre en personlig proces, intet andre siger eller gør, hjælper i disse situationer.

    Jeg vil aldrig kunne finde mig i hverken utroskab eller vold! Men det er jo min personlig grænse!







  • #13   29. okt 2007 det troede kjeg heller ikke jeg kunne men det er simpelthen vreden og hævnen der har holdt mig der og kan kun give det videre i det at jeg har oplevet det og ved hvordan man sandsynligvis har det selv om det ikke er sjovt at skulle igennem

  • #14   29. okt 2007 Kan ikke høre denne sang uden, at gå 20 år tilbage i mine tanker::

    http://www.youtube.com/watch?v=s-NnWHOUuKw

    Min veninde mødte den mest sympatiske og flotte fyr. Han var den romantiske type, blomster, gaver osv. Vennernes ven. Vi faldt da alle for hans charme og nogle af os ønskede, at vores mænd var lidt mere som ham!

    Så kom hun med mærker på overarmene, så et blåt øje. Vi græd, vi rasede - intet virket! Først den dag hun blev indlagt på syghuset gennembanket og brækket kraveben. Var hun klar til at komme væk. Men de psykiske tæsk, den psykopat gav hende, var hun år og megen terapi om at lære at leve med!

    Det er 20 år siden. Via hendes besluttede jeg, at jeg ville gå den første gang en mand lagde hånd på mig!


  • #15   29. okt 2007 Mai: .... den der "hvis han slår mig - så er jeg skredet!"

    Den har jeg været 100% sikker på ALTID.... Men vedkommende slog ikke, han smadrede mig bare fuldstændigt psykisk og jeg "kunne" ikke komme væk.

    Så kunne faktisk tage mig selv i at ønske at han slog mig - for havde jeg noget at "forholde" mig til... =/

    I sådan en tid kan man måske selv se den er gal, venner kan se den er gal, og familie kan se den er gal..... Men det er så svært når man er den der er filtret ind i nettet. Selvom man måske nogen gange vil komme til at skændes osv med familien fordi de bliver sure på en over at man er så dum at blive, så elsker man familien stadigvæk og når man forhåbenligt endelig slipper væk engang så er man så glad for dem der stadig gider have med en at gøre.

    Lena; syns du skal holde på dit og forstår godt du er skuffet! Jeg syns du skal blive ved med at forklare din mor tingene præcis som du syns det hænger sammen for måske kan/vil hun ikke se det. Men lad være med at kritisere hende så meget at hun ikke tør komme til dig... Ikke sjovt... Jeg har svært ved at tale med mine forældre i dag selvom jeg elsker dem, men de kritiserede mig så meget dengang og forstod det overhovedet ikke fra min side af og hvor svært jeg havde det med nogen ting og det gør de stadig ikke. Så husk og lyt til din mor også smiley

    Hun lyder meget som noget jeg har været ude i også den måde hun reagere på... og det sgu ikk nemt... Du er velkommen til at skrive hvis det er smiley


  • #16   29. okt 2007 Christina S.

    Den fysiske vold, starter ofte med psykisk vold. Derfor bliver kvinderne jo ofte i et voldligt forhold, for de er kørt ned psykisk. Har været frivillig på et krisecenter (pga. det med min veninde!). Jeg har aldrig hørt en kvinde der ikke startede med at sige: "Hvis jeg bare ikke....." som om det var dem selv der var skyld i slagene.

    Psykisk vold er lige så slem som fysisk vold! Den er desværre bare ikke så synligt!

    Nu forstår jeg som sagt, at der i Lenes mors tilfælde "kun" er tale om utroskab, ikke psykisk eller fysisk vold - eller har jeg fuldstændig misforstået?

    Jeg mener, at man til enhver tid skal give sin mening til kende, hvis man bliver spurgt. Men ofte er det en skulder at græde ud ved, man først og fremmest har brug for!


  • #17   29. okt 2007 Jamen giver dig fuldstændig ret Mai og det jeg siger er, at jeg kun er blevet udsat for den psykiske vold, men nogen gange har ønsket at han skulle slå mig. For det havde jeg en klar holdning til og den kunne få mig til at forlade ham. Alt muligt andet han sagde og gjorde kunne jeg gradbøje i hovedet så det ikke var så slemt at jeg behøvede gå for det =S Skrevet som respons på det du fortalte om din veninde og ikke som at det er problemet ved Lenas mor smiley

    Med det, ville jeg også fremhæve at det kan være svært at se det der er forkert i et forhold når man er i det, men at hvis man en dag får øjnene op for det - er man glad for den familie osv der stadig er der for en. Selvom flere fra familien kan se den er gal, er det ikke altid sikkert det er så nemt at gøre noget ved det selvom man måske gerne ville. Lød vist lidt rodet... =/

    Den sang der... har lige gemt den, den rørte også noget i mig smiley


  • #18   29. okt 2007 Christina S.

    Hvis vi ser bort fra den fysiske vold som giver permanente skader, tror jeg psykisk vold er sværre, at komme over for personen end den fysiske, da den jo nedbryder personens selvværd og selvtillid.

    Det forbandet ved den psykiske vold, er jo at den er snigende og ikke som et blåt mærke, der viser sig med det samme. Den nedbryder bid for bid!

    Jeg tror mange kvinder, ligesom du, har levet med den form for vold, netop af den grund at det starter med en bemærkning der sårer, men langsom begynder den sårende bemærkninger at lagre sig og tilsidst tror man selv på at det/man er sådan som psykopaten hævder. De er jo dybt raffineret de mænd - og kvinder- der bruger de metoder.

    Jeg ved godt, at du og Kirsten P, referere til egne oplevelser, men jeg kom bare i tvivl om jeg evt. har misforstået et eller andet!


  • #19   29. okt 2007 Jeg sidder med en lidt "underlig smag i munden", for efter jeg har læst denne tråd, sidder jeg med nogle tanker, som sansynligvis ikke lige passer ind i trådstarterens kram.

    Jeg vil dog lige starte med at sige, at jeg på ingen måde kan tolerere utroskab og svig.
    Så dette er IKKE et forsvar for manden.

    Jeg tænker:
    har din mor sagt god for din kæreste? jeg mener, du vil jo gerne bestemme over hvem hun skal være kæreste med, så må den vel gælde begge veje.

    har din mors kæreste gjort dig noget? Jeg mener, er det DIG han har været utro? Det undrer mig nemlig at han vil give dig en undskyldning......gør han det, fordi din mor har bedt ham om det?

    Hvad er det lige du mener, du skal tilgive? Er det dig der er kæreste med ham....eller er det din mor?

    Helt ærlig.
    Havde jeg børn der blandede sig på den måde, ville de få at vide hvor skabet skal stå.

    Da jeg var barn havde min mor en veninde der også havde 2 piger lige som min mor og lige som min mor, var hun også skilt.
    Denne veninde lod børnene bestemme alt. Hun prøvede flere gange at have en kæreste, men det varede hver gang meget kort, fordi hendes piger nægtede at lade hende leve sit liv. De gjorde simpelthen livet surt både for hende og kæresten indtil han gik. Hele pigernes barndom og ungdom stod hun kun til rådighed for dem, da de blev gift og fik børn, stod hun til rådighed for både dem, deres mænd og børn.
    Hun døde desværre sidste år. UDEN at have holdt sig en god ferie sammen med sine få veninder. UDEN nogen sinde at have levet sit liv for sig selv.

    Måske jeg skal være lykkelig over ikke at have børn, så kan de da ikke blande sig i mine dispositioner.


  • #20   29. okt 2007 Må godt nok sige at hvis det var min mor, så ville jeg også brokke mig eller hvad man skal kalde det. Jo man skal tage hensyn til at det er morens valg og hendes eget liv hun vælger - men syns også det at spiller en stor rolle at den nærmeste familie ikke har det synderligt godt med ham og at moderen nok sku tage det med i overvejelserne en ekstra gang.

  • #21   29. okt 2007 Lone:

    Ja hun har godkendt min kæreste... Og nej, jeg skal da ikke godkende hendes mand, men jeg accepterer ik hans måde at behandle sine kvinder på... Kan så være ligemeget hvad han tidligere har lavet, men min mor behandler man ik sådan...

    Og ja, han har gjort mig noget: Han overbeglor ens pa**** og det er vammelt... Han har gået og klappet mig i røven men har ik lagt noget i det... Det gør jeg nu... han er 42 og har været sammen med en på 26.... Det er derfor også dette jeg skal tilgive...



  • #22   29. okt 2007 Christina: Tak for din opbakning smiley Lige mine ord... Selvfølgelig skal jeg ik bestemme over hvem hun er sammen med, men man har vel lov at sige sin mening... Og igen: Jeg forstår ikke hun vælger et sådant ægteskab fremfor hendes BØRN og øvrig familie

  • #23   29. okt 2007 smiley

    Nah hun sætter det hele lidt overstyr eller hvad man nu siger syns jeg også.. Måske hun ikke helt har opdaget/forstået hvor meget rag der er gået i det? Evt sætte sig ned med hende alene og forklare hende de ting og fortælle hvordan dine brødre har det også. Tror ikke på hun vil lide at høre at de vil være hos kammerater fremfor hjemme pga dem i hvert fald. Skære det ud i pap så du føler du har gjort hvad du kunne og så hun må hun tage beslutningen derfra


  • #24   29. okt 2007 Lena, Nynne & Mikkel

    Din mor har valgt at tilgive mandens utroskab. Hendes valg, og det er du nødt til at respektere.
    Men sikke da en klam karl, der går og klapper sin kones datter bagi. Dét behøver du bestemt ikke finde dig i. Hvis han gør det igen, så synes jeg du skulle bede ham om at holde nallerne væk!


  • #25   29. okt 2007 Christina: Det føler jeg bare at jeg har... Men jeg tror ik helt mine brødre kan forholde sig så godt til det - de er 15... Og vil ikke hænge dem for meget ud... Og hendes eneste kommentar er: Jamen det kommer nok med tiden.. I skal tage den tid det tager jer at tilgive....
    Det var meningen vi skulle holde jul hos min mor i år.. Men jeg har meldt fra - jeg kan ik holde en hyggelig juleaften med ham (har aldrig synes ret godt om hverken ham eller hans familie - men det her har ødelagt alt)... Det er så 4. jul i træk jeg ikke er sammen med min mor og brødre.. Desværre....
    Hun har netop spurgt om jeg ville lægge ud for hendes mands julegave fordi den skal købes i Salling og hun bor i Horsens - men jeg skrev Nej, jeg vil ik blandes i hans julagve.... Kan godt være jeg er langt ude, men jeg vil virkelig ik have noget med ham at gøre...


  • #26   29. okt 2007 Tinka: Hun har netop IKKE tilgivet, bare flyttet tilbage... Og han kommer ik til at hverken glo eller klappe igen, for jeg kommer ik til at være sammen med ham igen...

  • #27   29. okt 2007 ok, Lena, jeg havde vist ikke læst hele tråden ordentligt.
    (og godt at han ikke får mulighed for at "klappe" mere på dig).


  • #28   30. okt 2007 Lene.

    Udfra dine to indlæg fremgik, kun din mor´s mands utroskab og det mener jeg stadig ikke vedkommer, dig eller den øvrige familie.

    Har læst dine seneste indlæg. Og selvfølgelig skylder han dig en undskyldning, for hans opførelse overfor dig.
    Der findes ingen uskyldige kig på sin bonusdatters bryster eller klap i numsen - det er forbudte områder! Han har opført sig grænseoverskridende overfor dig og det skal du selvfølgelig ikke finde dig i!

    Ang. jul. Kan du ikke invitere din mor og brødre til jul, hos dig og kæresten. Forklar hende, hvor meget det betyder for dig, at holde jul med hende og dine brødre, men at du pga. hendes mand væremåde, ikke overfor hende for det er hendes valg, men overfor dig, gør at du ikke ønsker hans deltagelse.

    Håber virkelig at alt løser sig til det positive for dig, dine brødre og din mor.

    De bedste tanker
    Mai.


Kommentér på:
Hva sker der for min mor?

Annonce