Min stakkels Vulcanus kom til skade... {{forumTopicSubject}}

- I går aftes gik min veninde og jeg på internet-café for at hygge os i nogle timer i et af deres natarrangementer (24:00 - 08:00).

Og i morges da jeg kom hjem, dødtræt, fik jeg et af mit livs chok. Hverken Vulcanus og Perle var blandt velkomstkomitéen. Jeg begyndte at lede efter dem...

- Jeg kom ud på altanen, hvor jeg har vinduer til tre af mine fire rum, og vinduet til mit soveværelse stod på klem - I ved, de vinduer der enten kan åbnes almindeligt eller kun øverst. Vinduet var åbnet på klem, øverst, og nederst ud a det åbne "V" stak et bagben...

- Der gik ikke mange sekunder før jeg stod inde i mit soveværelse, hvor jeg p. t. har alt mit flytterod liggende. Vulcanus har åbenbart syntes at han skulle ind på mit soveværelse igennem den lille V-formet sprække, og så har han sprunget derind, men uden at få det ene ben med sig - så det hang han i, uden mulighed for at røre gulvet med forbenene. Og han hang bare, uden at forsøge at komme fri - det havde han åbenbart opgivet, for han havde prøvet.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvilket mareridt han har været igennem, mens jeg hyggede mig på nettet i nat, for han har hængt der i nogle timer - i hvertsfald. Der var kradsemærker op og ned af væggene, og på én af mine flyttekasser, hvor han i desperation for at komme fri har kradset sine forpoter til blods.

Jeg sprang over nogle flyttekasser - det kunne slet ikke gå hurtigt nok - hen til ham, hvor han sad uhjælpelig fast. Jo mere han havde kæmpet for at komme fri, jo mere sad han fast - min stakkels lille dreng! Perle havde klaret turen ind på mit soveværelse uden ulykker.

Da jeg hjalp ham fri - hvilket krævede mange kræfter - skreg han af smerte, men kæmpede ikke. Hans trædepuder på den tilskadekommende pote var kolde, så han har ikke haft blodcirkulation i nogen tid, men de blev heldigvis varmere da han kom fri.

Han kunne slet ikke støtte på poten, og lagde sig bare ned...

- I frustration over at jeg ikke kunne ringe fra min mobil, gik jeg fra dør til dør for at låne en telefon. Hos bl. a. min nye underbo ringede jeg på, og hun åbnede døren. Jeg tørrede øjnene så godt jeg kunne, og undskyldte at jeg ringede på så tidligt en søndag morgen, men om hun ikke kunne hjælpe mig (jeg ville låne hendes telefon for at ringe til 1: dyrehospitalet, 2: min veninde jeg havde været på net-café med. Jeg ville have givet hende en 20´er for det). Hun kiggede koldt på mig, og er sikker på at hun kunne se min desperation, og så sagde hun på en sippet måde "nej, jeg vil ikke hjælpe dig"! Hun VILLE ikke hjælpe mig - jeg kunne forstå hvis hun ikke KUNNE, men hun VILLE ikke!!!!! Hun smækkede bare døren i, mens tårerne strømmede ned af mine kinder igen... - Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende! Sikken ejendommelig opførsel - hun spurgte ikke engang om hvad der var galt!

Min genbo´s under-underbo ville hellere end gerne hjælpe, så der gik ikke lang tid før både Vulcanus, min veninde og mig ankom til dyrehospitalet ved Landbohøjskolen.

Der var længe ventetid der - 3½ time, og to foran os i køen.

Endelig kom vi ind...

- Vulcanus blev undersøgt, og hans ben var hævet til dobbelte størrelse. Dyrlægen undersøgte hans mund og øjne, og han fik taget temperatur og blev lyttet på hjertet. Intet galt der... Hun tog et pincet-lignede instrument, og nev ham hårdt i trædepuderne for at undersøge om han havde følesans i dem. Han reagerede ikke på smerte på to af trædepuderne. Jeg spurgte hvad det kunne betyde.

- Enten var det p. g. a. hævelsen og smerterne i benet at han ikke kunne mærke noget i de to tæer, eller også var det permanent, så han skulle have taget nogle røngtenbilleder, så man kunne finde ud af hvad der var sket inde i benet. I tilfælde af at det var permanent følelsesløshed ville de amputere de to tæer, hvilket de sagde at han sagtens ville kunne leve med uden problemer.

Han fik en indsprøjtning med noget smertestillende/beroligende, og så bar de ham ind til røntgen.

Min veninde forsøgte at trøste mig i over den time han var væk, for forestillede mig de værste ting!

Han kom tilbage... - Benet var heldigvis ikke brækket, eller kommet alvorligt til skade, men var kraftig forstuvet, så han fik mere smertestillende stukket ind, samt antibiotika, og dyrlægen barberede ham rundt om et gnavesår han havde "reddet" sig, da han hang i vinduet, så der ikke skulle samle sig skidt i pelsen og komme ind i såret.

I morgen, når apotekerne åbner, skal jeg ind og hente antibiotika-piller, og mere smertestillende, så det fik jeg et par recepter på. Og så afregnede vi ellers.

Under hele turen til/fra dyrehospitalet sov Vulcanus i transportkassen, alene p. g. a. udmattelse fra nattens mareridt. Han orkede ikke engang at mjav´e i protest...

- Han kan stadig ikke støtte med sin vægt på poten, men det skulle blive bedre om et par dage, og ellers skulle jeg vende tilbage, sagde dyrlægen.

Kryds fingre for min stakkels lille dreng! Jeg er bare lettet over at udsigterne er gode, men stadig bange for at poten ikke får sin fulde styrke igen - selvom dyrlægen siger at han snart har glemt det!


Poteknus, -kram & ængstelsestårer herfra.