{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.109 visninger | Oprettet:

At få ret (ikke kat) {{forumTopicSubject}}

Nu handler det her ikke om katte, men synes det er rart lige at få luftet nogle tanker for andre.

Kort fortalt: Jeg har været sygemeldt i 1 år pga af at jeg fik en skade i min skulder efter et fald - Jeg lander jo selvfølgelig på den skulder jeg tidligere er opereret i.

Der går så hele 6 mdr før de finder ud af hvad der er galt(så jeg har fået både røngten, mr scanning med kontrast og ct-scanning)
Det viser sig at nogle små metalankre jeg tidligere har fået sat ind har rykket sig løse og nu sidder og kratter inde i selve leddet. Så de operere for at fjerne dem - det går ikke helt efter planen, men jeg tror på at de har gjort det bedste de kunne - I hvert fald får de brækket både skulderhovedet(toppen af overarmsknoglen) og dele af skulderbladet, hvor de ender med at banke ankrene ind i.

Tiden efter op går planmæssigt, indtil et stykke inde i genoptræningen, hvor jeg føler at der i løbet af en lille uges tid sker en ændring - de smerter der var før operationen kommer igen. Jeg kontakter min egen læge(da jeg skal henvises på ny, hvis jeg skal til hospitalet der opererede mig igen) . Hun affærdiger mig fuldstændig, for de smerter jeg har er sikkert bare fra opereation og skal bare have tid. (for man er jo ikke i stand til at mærke sin egen skulder og skelne mellem smerter??)
En mdr efter - ingen ændring, men hun mener stadig vist at jeg bare skal tage mig sammen - hun går så dog med til at henvise til røngten.
Den kan de ikke se nogen ændringer på(men de har tidligere heller ikke kunne se problemet før op på røngten) så hun affærdigere mig igen med at så kan der heller ikke være noget galt. En mdr senere igen kommer jeg igen - stadig smerter og jeg har svære og svære ved at træne skulderen bare et minimum - fyssen har sagt fra for længe siden.
Denne gang lægger hun ud med at jeg skulle bare begynde at træne generelt og få tabt mig lidt - for så vil det sikkert hjælpe. At jeg i forvejen træner 6-7 timer om ugen fordelt på 4 dage(effektiv træning, hvor pulsen er oppe) det var åbenbart ikke nok? Hun ignorere så også fuldstændig en udtalelse fra fyssen, som forklarer hvilke problemer der er.
Jeg bliver så gal på hende og får smækket døren ret hårdt på vej ud(går efter 5 min snak)
Efterfølgende skriver vi kort sammen (lægen og jeg) hvor hun så endelig giver sig og sender henvisningen.

Efter lidt bøvl og papire der ikke bliver sendt, kommer jeg til ct-scanning og har nu fået svar.
Tænk engang - det viser sig at jeg har ret! det er det samme problem som før operationen der er kommet igen - der sidder et metalankre der er kravlet ud i leddet igen.

Det tog så også kun 5 mdr fra jeg mærkede at det var galt til at jeg kom videre og fik det konstateret smiley

Nu er det så bare at lægen ikke kan love at han ordne det, så jeg skal selv beslutte om jeg vil opereres igen - Han kan under alle omstændigheder ikke gøre mig helt smertefri, men i bedste fald fjerne nogle af mine smerter.
Jeg tror nok jeg har besluttet mig, men skal lige have en snak med min fys i morgen.

Men utroligt som man kan sidde fast i systemet, bare fordi der sidder nogle læger derude der ikke tror på at man kan mærke sin egen krop smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At få ret (ikke kat)
  • #1   26. okt 2015 Ja, det kan være svært at få ret med hensyn til hvad man selv mærker. Min svigerfar fik en bypass operation og efter operationen kom han sig ikke rigtig. Han skulle så høre på at han havde fået en depression og bare skulle tage sig sammen.. I virkeligheden var han blevet smittet på sygehuset med stafyllokokker som var gået i hjertet og benet. Så det var derfor han ikke kom sig.

  • #2   26. okt 2015 Er der ikke en form for klagenævn du kan hive fat i? I så fald så gør det. Derudover mener jeg der findes en hjemmeside hvor man kan skrive om læger i Dk, der ville jeg også ligge noget ind så folk kan se det hvis de googler navnet .. Og find en anden læge, det der lyder som en rigtig klaphat. Bare fordi man har lægerang skal man sgu ikke behandle mennesker elendigt, man bør ære sit lægehverv istedet. Held og lykke smiley håber du snart får det bedre!

  • #3   26. okt 2015 Sikke en klaphat af en læge, men det er ikke første gang jeg hører sådan en historie.
    Min mor er selv kronisk syg, og hold da op hun har mange gange fået at vide, hun bare skulle tage sig sammen. Hun bliver aldrig smertefri, og som hun siger *Hvis jeg en dag vågner uden smerter, er jeg død!' smiley

    Jeg er bare glad for min læge, når jeg hører sådanne historier. Flyttede herfra i 2 år, og jeg savnede ham simpelthen, så da vi flyttede tilbage, fik jeg ham igen. Han lytter virkelig til mig (psykiske problemer), og hjælper mig på alle de måder han kan. Selv hvor jeg var hjemløs i 1 års tid og ikke kom, skrev han til mig for at blive holdt opdateret.

    Så find dig en ny læge, og det er helt tilladt at prøve flere forskellige før man finder den man 'klikker' med. Der er jo engang imellem, de kører de der perioder, hvor man gratis kan skifte læge.


  • #4   26. okt 2015 Det er sådan noget svineri! Sådan var min gamle læge også - Jeg at længe døjet med kraftige menstruationssmerter, som viser sig at skyldes Endometriose.
    Min mor ringer så den ene gang, da jeg ligger og hyler af smerte - Og ved du hvad lægen siger?
    "Hun har vist lidt for meget fokus på smerte" som om det bare er klynk.
    Jeg kan slet ikke tage sådan nogle mennesker smiley


  • #5   26. okt 2015 min veninde brækkede kravebenet for 2 år siden og kæmper stadig ed hospitalet der opererede hende. Hun har konstant smerter men de vil ikke give hende ret i at de har gjort noget forkert

  • #6   26. okt 2015 for snart 10 år siden blev jeg trådt på den ene fod af min hest. blev sendt til røgnet med den. der var ikke noget galt (ikke andet end den var mega hævet og sort)
    14 dage efter blev jeg så trådt på den anden fod - af samme hest! gik til læge dagen efter, da jeg havde fået en tid til den anden fod. lægen kiggede på den nyskadede fod, og sagde at der var ikke noget galt.
    rendte så til læge rigtig mange gange med nr 2 fod. til sidst fik jeg endelig en henvisning til røgnet, og det viste sig at den var brækket to steder!

    samme læge har jeg rendt til mange gange med ondt i håndled. hvor der ikke blev gjort noget som helst.

    det har så vist sig nu 10 år efter, at jeg faktisk har både ledde- og slidgigt. og smerterne fra håndleddene er fra begyndende leddegigt - men det gad han så hellere ikke lige at bruge tid på.

    jeg har rendt nu i 10 år, på kontanthjælp, for at blive udredt. i de sidste mange år har der fra kommunens side været at jeg skulle på førtidspension, men det kræver lige at sygehuset mm bliver færdige. det er ikke andet end ventetid hele tiden.
    så jo det kender jeg bare alt for godt
    og det er f... ikke sjovt!


  • #7   26. okt 2015 det er hårdt arbejde at være syg : /

  • #8   26. okt 2015 Min ene datter, gik operetta den ene skulder efter et styrt med en hest, den blev aldrig god, og da hun fik undersøgt den igen, fik hun oplyst, at havde ham der lavede røntgen ikke lavet en fejl og en forkert vinkel, ja så ville de havde afvist, at hun havde ondt, men fejlbilledet viste, at en skrue gik ud i ledet og skrabede på, så det var derfor hun aldrig kom over det.
    Hun blev opereret igen og fik fjernet plade og skruer, med de brækkede så et bor i hendes knogle, den vil altid være der, og ledet er skadet for altid.
    Jeg ville også få fjernet det metal som er gået løs, det skader ledet!


  • #9   26. okt 2015 tak for svar alle sammen smiley

    Heldigvis er den dumme læge ikke fastansat på det lægehus hvor jeg er tilknyttet, så jeg kan heldigvis bare vælge en anden læge derinde. Hvilket jeg også gør, for jeg har minus tillid tilbage til den læge. Grunden til at jeg overhovedet kom til den læge i stedet for min sædvanlige derinde, var at den læge tidligere havde arbejdet som ortopædisk speciallæge men nu havde omskolet sig til famililæge, så vedkomne burde have en større viden inden for området - men det hjælper en dårlig indstilling jo ikke ved smiley

    At jeg overhovedet har skulderproblemer i dag skyldes også sådan en læge - Jeg slog min skulder af led, men vagtlægen der tilså mig mente bare at jeg var pivet og skulle lade være med at spænde op i skulderen smiley
    Så jeg måtte sidde ret op og ned en hel nat, da jeg ikke kunne ligge for smerter, før jeg dagen efter tog til en kiropraktor, der kunne konstatere at min skulder var gået af led så snart jeg trådte ind i konsultationen - på 5 meters afstand. smiley
    Det ødelagde leddet, og har nu indtil videre kostet mig 4 operationer i skulderen (muligvis snart 5) Og jeg får aldrig en fuld fungerende skulder igen.

    Så det er desværre ikke min første kamp med sygesystemet og jeg kan hører at mange oplever det samme smiley

    Jeg kan undre mig hvorfor der tilsyneladende er så mange læger derude der ikke vil deres patienter det bedste!? Man tager vel den karriere fordi man har lyst til at hjælpe mennesker.
    Jeg kan heller ikke forstille mig at det er billigere for samfundet at affærdige folk uden at få dem undersøgt ordentlig, for de bliver jo ikke mere raske af at vente og det koster jo i sygedagpenge og kontanthjælp + dem der bliver skadet for livet.


  • #10   26. okt 2015 Undrer mig også over hvorfor de dog ikke tror, at vi selv kender vores egen krop godt nok til at vide, der er noget galt?
    Bare fordi de har læst i utallige år, gør dem jo ikke til supermennesker, der kan gennemskue alt. Sådan opføre nogen af dem sig bare desværre. Eller også stikker de piller ud til højre og venstre uden nogen sinde at undersøge folk ordentligt.


  • #11   27. okt 2015 Så er der snakket med fys, så nu mangler jeg bare lægen der skal operere - ham skal jeg lige have en snak mere med og så finder jeg forhåbentlig snart ud af hvad der skal ske fremadrettet.

    Men jeg er mest lettet over at efter alt den tid og kamp for at blive hørt, kan sige til mig selv - at Ja, jeg havde ret!
    Jeg var ikke bare pivet eller besværlig, når jeg gang på gang måtte holde fast i at der var noget galt og at tingene ikke var som de burde.

    For det er nok noget af det sværeste, at holde fast i sin mavefornemmelse når fagpersoner der kan hjælpe ikke mener at det jeg siger nu også passer. Man kommer til at tvivle på sig selv om det nu også passer, skal man bare tage sig sammen?!
    Jeg er jo super heldig at det jeg fejler er noget man kan se på scanninger og er synligt fysisk - For det gør da tingene lidt nemmere.
    Jeg har mødt mange andre sygemeldte der står med en anderledes svær situation at deres sygdomme/skader ikke er nær så nemme at diagnostisere og dem har jeg virkelig ondt af.

    Men jeg kan prise mig lykkelig over at jeg trods alt har haft nogle gode fysioterapeuter som har støttet mig i at der vitterlig var noget galt og troede på mig når jeg fortalte om mine oplevelser og fornemmelser.

    Nu håber jeg så bare at lægen snart ringer - så vi kan komme videre smiley

    Men tak allle jer der har skrevet - det er rart at blive hørt og høre jeres oplevelser og erfaringer smiley


  • #12   27. okt 2015 Hvor godt du er et skridt videre.

    Ja jeg kender det med, usynligt problem, jeg var ved at blive dømt som hypokonder, da min læge mente jeg fejlede nok i forvejen, og en tumor i hovedet giver mange sære symptomer, så det var da godt, at ørelægen kunne se der var noget galt, men det var lidt sent, tumoren var 4cm på største diameter smiley altså som en mandarin.


  • #13   28. okt 2015 Øv, for et forløb, men desværre langtfra enestående smiley

    Nogle gange kan det næsten virke som om, at man som patient skal mødes med mistro som udgangspunkt smiley
    Dengang jeg i månedsvis råbte ’AV MIN BLINDTARM’, blev jeg mødt som var jeg hypokonder, og blev fejet af med alt muligt - fra irritabel tyktarm til ’noget psykisk’. Og da jeg så en aften var helt i smerte- og febervildelse, og en vagtlæge fik mig akut indlagt, lød diagnosen på underlivsbetændelse. Først i sidste øjeblik blev det opdaget, at jeg havde en kæmpebyld på min blindtarm. Jamen, hvor svært kan det være at diagnosticere? :-S

    Min tillid til læger generelt kan ligge på et meget lille sted, og dét med god grund. Efterhånden har jeg udviklet en decideret lægefobi, så jeg holder mig så vidt muligt væk fra dem. Umiddelbart ikke så godt, når ens helse lader meget tilbage at ønske .... eller måske godt det samme, for hver gang jeg er gået ud af en lægeklinik har jeg tænkt, at det kunne jeg da have sparet mig, for jeg fik det hverken bedre (ofte tværtimod), eller blev klogere af det.

    God bedring med stakkels skulder, Betina.

    .... Og Jette - jeg er glad for, at du gik til ørelæge smiley


Kommentér på:
At få ret (ikke kat)

Annonce