Drømmetyder tilstede? *griner* {{forumTopicSubject}}
Er lige vågnet efter nok den mest mærkelige drøm jeg kan mindes at have haft. Hvad den betyder eller om den betyder noget, det ved jeg ikke. Synes det mest mærkelige ved drømmen, udover drømmen i sig selv, er det faktum at jeg ikke anede jeg rent faktisk drømte men var overbevist om at det var 100% virkelighed og aktuelt som jeg drømte det. Et eller andet sted er det som om jeg slet ikke har sovet, men været lys vågen, alt imens jeg drømte denne drøm. Jeg kan ikke finde ud af at forklare det. Kan heller ikke helt hitte rede i noget af det med mig selv.
Drømmen jeg drømte, var således;
Jeg er i et tog og skal hjem og er ved at købe min billet, som jeg skal købe inde i en automat i toget. En mand kommer op og skubber mig væk, for han gider ikke vente på mig for han vil altså bare hjem NU og det skal være LIGE NU. Jeg bliver irriteret, svarer ham igen at jeg stod foran og vil også gerne hjem og var faktisk ved at købe min billet. Han svarer ”Ja det kan godt være, men nu køber han altså lige hans”.
Jeg sidder i toget og venter, en mand vil have min plads. Jeg vil ikke flytte mig, så manden tager mig ved armen og river mig af sædet og sætter sig. Jeg svarer ham, jeg sad der altså først, og han svarer tilbage ”jamen nu sidder han der”. Jeg finder en anden plads i toget og sætter mig der i stedet.
På stationen kommer de to mænd, de er vrede på mig for de kan ikke lide jeg svarede dem igen på toget og vil fortælle de blev kede af det jeg havde sagt til dem og jeg skulle lære at tale ordentligt. Jeg svarer ikke, men går ud til en blå scooter der er min.
Jeg kører af sted igennem byen på min blå scooter, for jeg vil hjem. (( Denne by er ikke den by jeg bor i, i virkeligheden, men er derimod en by jeg har set og været i ganske ofte i mine drømme. I virkeligheden har jeg altså ikke nogen blå scooter, har faktisk slet ikke en scooter. Så jeg ved ikke hvorfra den kom ind. Den var der bare lige pludselig. ))
Mens jeg kører rundt, regner det konstant i stride strømme. Jeg møder min tidligere arbejdsplads børnehavebørn og mine tidligere kolleger, der står ude på gaden foran en rød bygning i silende regnvejr og synger mens de er driv våde alle sammen. De er både glade og smilende, og lader ikke til at have nogle problemer med regnen. Kun en af børnene, som også er driv våd. Græder og siger ”Jeg er våd, jeg fyser” og får svaret fra en af mine tidligere kolleger ”Sådan er det, nogle gange bliver man våd og så kan man godt komme til at fryse.” Jeg kører videre på min scooter.
Pludseligt kører jeg rundt i mine forældres bil i stedet for på min blå scooter. De to mænd fra toget som jeg har gjort kede af det møder mig i mine forældres bil. De vil gerne have bilen, for de er vrede og kede af at jeg svarede dem igen i toget som jeg gjorde og de vil gerne have gengæld. De overfalder mig og stjæler bilen. Jeg bliver vred og sætter hele tyverianlægget i gang, så de ikke kan køre nogen som helst steder hen i bilen overhovedet, men derimod kun tilkalde opmærksomhed fra bilens alarms larm.
Jeg bliver kørt rundt i en bil, ved ikke hvortil men jeg er tryg. Mit hoved ligger i en mands skød. Jeg kan ikke bevæge mig, kan dårligt tale og endnu dårligere finde ordene frem jeg gerne vil sige. Jeg fremstammer, mens jeg ligger lammet med mit hoved i denne tredje mands skød. ”Jeg vil gerne have min hjerne…” jeg kan ikke huske det næste ord, for jeg kan ikke finde det. Manden hjælper mig med alle mulige andre ord, men ingen af de ord er ordet jeg vil sige. Da jeg finder ordet og får sætningen sagt ”Jeg vil gerne have min hjerne undersøgt”. Dette fordi jeg ikke forstår hvorfor pludseligt jeg ingenting kan. Alt imens jeg kæmper for at finde ordet ”undersøgt”, kæmper jeg ligeledes imod min krops lammelse. Da sætningen er sagt, er jeg i en kasse. En slags transport kasse, lavet af træ, der står iblandt mange andre transport kasser af træ. Jeg er inde i kassen og samtidigt også udenfor, og kan dermed se jeg er inde i kassen og omringet af mange andre kasser af samme slags. Jeg siger: ”Lad mig dø”. Stemmen fra manden i bilen spørger. ”Hvorfor det?” Jeg svarer, ”Fordi jeg vil leve.” Stemmen fra manden beder mig sige det engang til, så det gør jeg. ”Lad mig dø, for jeg vil leve!” Han svarer, ”Så lev!” I det han siger det, vågner jeg og finder ud af det hele bare var en drøm.
Nogen der har nogle bud på hvad i alverden den betyder, hvis den altså betyder noget??
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 229 Katte: 2 Emner: 77 Svar: 2.873
Mit korte bud og umiddelbare indtryk af den drøm
jul 2012
Følger: 3 Følgere: 26 Katte: 1 Emner: 65 Svar: 1.075
aug 2010
Følger: 50 Følgere: 370 Katte: 4 Emner: 181 Svar: 7.219
Jeg er ikke drømmetyder, men jeg har 3 temaer der ALTID ender i mareridt:
Tog, toiletter og ferier
jul 2012
Følger: 3 Følgere: 26 Katte: 1 Emner: 65 Svar: 1.075
Drømmetyder tilstede? *griner*