et sødt brev fra karla (lang) {{forumTopicSubject}}

Hej alle på katte-hjemmet.

Jeg vil lige sende en lille hilsen.

Jeg er glad for mit nye hjem. Her er masser af plads, og man må være alle steder. Jeg har fået nyt navn, for min nye mor siger at jeg slet ikke ligner en der hedder Mulan. Nu hedder jeg Karla! Det er helt okay, og når de siger det, skynder jeg mig altid at kigge og sige mjav, for så bliver de så glade, og fortæller mig at jeg er dygtig.

Min mor siger jeg er et sludre-chatol, fordi jeg mjaver meget. Hun har ikke fundet ud af at jeg gør det fordi at hver gang jeg laver den mindste lyd, kommer der altid en og kæler med mig............. Det er nu rart.

Her bor også 3 andre katte. Manfred er den ældste, han er meget cool. Han har noget min mor kalder selektivt syn. Det er fordi at han slet ikke kan se mig, heller ikke hvis jeg er liige foran ham. Det er måske noget man får med alderen, min mor kalder ham i hvert fald en ældre herre, men han er også mere end 9 år. Den første dag her, kunne han godt se mig. Han snuste mig over det hele, og så gik han bare..... Måske fordi vi lige havde fået noget mad.

Så er der en der hedder Elmer. Ham kan jeg mægtigt godt lide. Han er bare lidt bange for mig. Hvis jeg sidder med ryggen til, og lader som om jeg ikke har set ham, så snuser han til mig, men hvis jeg så kigger, så hvæser han og skynder sig lidt væk. Han er dog ikke mere bange end at vi kan spise af samme skål.

Så er der Iver. Han er ikke andet end et stort barn. Kun 6 mdr. siger min mor. Han er også bange for mig, men ikke mere end at han godt vil lege. Men det gider jeg altså ikke, så må jeg lige hvæse, og så stikker han også af.

De har også en hund her. Den hedder Sally, og den er vist slet ikke farlig. Den piver meget, og vil gerne snakke med mig, men det ved jeg ikke om jeg tør...... Jeg tør godt være tæt på den, for som min mor siger er jeg jo en dygtig og meget modig pige.....

Den første dag, lå jeg mest bagved sofaen, for her er meget stort, og jeg var bange for at blive væk. Alle de andre i huset, spurgte mange gange om jeg ikke kom ud, men jeg ville helst være der. Nu tør jeg godt gå rundt, for man bliver slet ikke væk.

Jeg kan også komme udenfor i en lille gård, men jeg vil gerne helt ud i haven, for det må de andre katte også. Men min mor siger at det skal vente lidt. Og selv om jeg har skældt lidt ud, så giver hun sig ikke. Hun er ellers nem at narre min nye mor. F.eks. får jeg meget kylling, for jeg har bildt hende ind at jeg ikke er så vild med andet. I aften skal jeg have noget der hedder tun, det glæder jeg mig til.

De har også børn her. Børn er altså en god ting. Der er en pige her der hedder Anna og er 10 år. Hende kan jeg mægtig godt lide. Hun er rigtig god til at nusse mig på maven, og jeg skal bare mjave en gang, så putter hun med mig og sin dyne. Det er altså noget så hyggeligt. De andre børn er også søde, men de nusser mig bare, de har ikke forstået det der med dynen endnu. Det regner jeg med at bruge lidt tid på at lære dem. Det tager jo lidt tid at træne sine mennesker. Min mor siger at jeg skal bo her altid, så jeg skal nok nå at få lært dem alle sammen det.

Min mor har allerede taget mange billeder af mig, og jeg har overtalt Hende til at sende et par stykker med.

Mange mjav fra Karla (tidliger Mulan)


__________________________________________________________________________

Hej alle på Kattehjemmet!

Så blev der lige tid til at sende en lille hilsen igen.

Nu er jeg faldet helt til her i mit nye hjem. Jeg kommer også ud nu, Og det er rart. (undtagen når det regner, så gider jeg ikke.....)

Her hvor vi bor, er der mange andre katte rundt omkring. De fleste er meget søde, men der er et par vilde nogen, og de er ikke så søde. I starten var jeg bange for de vilde, for de tæver jo alle andre. Jeg kunne ikke forstå at Manfred, Elmer og Iver ikke var nervøse ved at være udenfor. Men nu ved jeg hvorfor....... Her i huset har vi katte jo vores egen hund. Den er rigtig sød, og god at have med ude. For hvis nogen af vildkattene vil noget, "kalder" vi bare på Sally.. Hun skal nok jage dem væk. Hun passer nemlig rigtig godt på os. Jeg har så fundet ud af, at man kan provokere vildkattene, og så bare kalde på Sally. Min mor siger godt nok at det ikke er flinkt gjort, men det er altså sjovt. Nårj hvor kan de spæne.......

Manfred og jeg er blevet rigtig gode venner. Vi deles om dobbeltsengen det meste af dagen. Mor siger vi er dovne, og det har hun nok ret i, men der er nu ikke noget så lækkert som at ligge i sengen det meste af dagen. Det var ellers lige ved at blive ødelagt. Mor havde købt et sengetæppe, og det var ikke spor rart at ligge på. Men mig og Manfred jamrede bare en hel dag, og så bebrejdende på mor, så tog hun det af igen. ( nu har Sally fået det) Manfred ligger i den ene side af sengen, og jeg ligger i den anden side, ovenpå mors badekåbe.... Engang imellem kommer mor til at hænge badekåben på plads, og så er jeg nød til at "skælde ud" før hun husker at den jo skal ligge på sengen. Det sker heldigvis ikke så tit.

Elmer og mig, er også rigtig gode venner. Vi hjælper tit hinanden med at vaske os.... Han er meget kærlig, og vasker mig tit. Vi sidder også tit og spiser sammen. Det eneste problem med ham, er at han nogen gange tager min plads i sengen, men så hvæser jeg lige en enkelt gang, så flytter han sig lidt. Han må skam gerne være i sengen også, men badekåben..... den er altså MIN.......

Så er der Iver..... Han er såmænd sød nok, men han er et stort barn. Ham er jeg nød til at opdrage på. Det hjælpes mig og Manfred med. Engang imellem, forsøger jeg at lege lidt med ham, men han bliver altid alt for vild. Så er jeg nød til lige at sætte ham på plads. Det er nu ikke altid det virker ret længe af gangen. Men det bliver vel bedre når han bliver ældre.......

Maden i huset er god, så selv om min mor siger jeg er for tyk, har jeg vist ikke tabt mig ret meget....Jeg synes nu heller ikke jeg er tyk, jeg er bare ikke helt høj nok til min vægt....... Min mor siger at det er en hel videnskab at fodre os katte, men det passer altså ikke. Hvis hun bare husker at der altid skal være:
Killinge-tørfoder
Senior-tørfoder
Almindeligt tørfoder
Pussi dåsemad
Kittekat dåsemad
Og så lige noget på en tallerken, helst tun eller rejer, men frikadeller og pølser eller kylling kan også godt gå.
Hvis de små regler overholdes, er der ingen af os der "skælder ud".....

Jeg er nu heller ikke den der er mest vanskelig med maden. Det er Elmer og Manfred. Manfred spiser helst kun tørfoder.(helst senior eller killing, men det er nok fordi han er så gammel) og Elmer jamrer hvis der ikke er Pussi dåsemad. Endda selvom han sagtens kan spise alt det andet. (mor siger det er fordi han er et vrøvlehoved). Iver æder bare det der er nærmest......

Det hyggeligste her, er i weekenden, når alle børnene er her. Der er hele tiden en der har tid til at kæle. Det er rart. Og så får de weekend-guf............ De er flinke til at dele. Det bedste er hvis de får flæskesvær. Dem kan jeg rigtig godt lide.... Bare man lige får dem slået ihjel først. Nogen gange griner mor af mig når jeg myrder min flæskesvær inden jeg spiser den, men hun er jo heller ikke en kat, så hun forstår nok ikke vigtigheden af det........ Popcorn kan jeg også godt lide..... De er også nemmere at slå ihjel......

Her i huset har vi en kattelem. Den gider jeg ikke rigtig bruge, det er da meget nemmere at stille sig hen til døren og jamre, så kommer mor og lukker mig ud eller ind. Det har jeg lært af Manfred. Mor må bare ikke opdage at vi godt kan finde ud af kattelemmen, for så kan det være at vi skal til at bruge den hver gang. Det er selvfølgelig lidt besværligt at skjule. En dag hvor jeg var på vej ind af den, stod min mor i gangen, så jeg bakkede ud af den igen, og satte mig til at jamre ved døren. Så lukkede hun mig ind, med et stort grin, så jeg tror ikke hun nåede at se mig. Selvom hun da godt nok sagde at jeg var en rigtig strid banan.

Jeg slutter for denne gang, men jeg skal nok skrive mere en anden gang.

Mange mjav fra Karla