MYTER OG FAKTA OM ØJNE {{forumTopicSubject}}

- Dine øjne risikerer at sidde fast, hvis du gør dig skeløjet! Den advarsel har du sikkert hørt før. Men er der noget om snakken, eller er det blot en myte? Det og meget andet kan du blive klogere på hvis læser videre....

<b>En kontaktlinse kan forsvinde om bag øjet.

</b>Falsk. Øjenlågets indvendige side er beklædt med en tynd, men stærk en hinde, der fortsætter ind på det hvide af øjnene. Den forhindrer, at der kan forsvinde noget ind bag ved øjet.

<b>De fleste bliver født som langsynede, men vokser fra det.

</b>Sandt. Næsten alle børn er let langsynede fra fødslen af. Langsynetheden stiger gradvist, indtil barnet er omkring 6-8 år. Herefter aftager langsynetheden igen frem til puberteten.

<b>Øjnene tager skade af at prøve andres briller.

</b>Falsk. Det er ikke farligt for øjenene at prøve andres briller. Hvis styrken ikke er tæt på den rigtige, vil du bare se dårligere, blive træt eller få hovedpine. Men det efterlader ingen skader, og det svækker ikke øjnene. Børns øjne tager heller ikke skade af kortvarigt at prøve andres briller, men bør ikke i længere tid låne briller, der ikke er deres egne. Børns øjne er ikke færdigudviklede før ved 8-10 års-alderen, og derfor er det særligt vigtigt, at brillernes styrke er den rigtige.

<b>Alle mennesker har en blind plet i synsfeltet.

</b>Sandt. Alle mennesker har en blind plet i både højre og venstre øje. Det vil sige, at der er et lille område af synsfeltet, som man ikke kan se med. Den blinde plet opstår, fordi der ikke er plads til nogen synssanseceller, der hvor synsnerven bliver forbundet med øjet. Normalt opdager vi ikke den blinde plet. Det skyldes, at hjernen fylder tomrummet ud, så vi ikke bemærker de blinde pletter i synsfeltet.

<b>Næsten alle mennesker har en skjult skelen.

</b>Sandt. Når vi lukker øjnene, glider vores øjne samtidigt ganske lidt ud til siden - til deres hvileposition (for de fleste mennesker). Når vi åbner øjnene igen, rettes de straks ind og fokuserer på den samme genstand. Det kaldes skjult skelen. Hvis vi er ekstremt trætte eller berusede, kan det også ske, at øjnene glider ud (eller ind, op og ned) i deres hvileposition. Vi oplever det som dobbeltsyn og opfatter det med god grund ofte som et signal om, at vi bør gå i seng og sove.

<b>Øjnene kan sætte sig fast, når man gør sig skeløjet.

</b>Falsk. Det er ikke farligt at skele øjnene indad med vilje. Det betyder blot, at man er i stand til at bruge de muskler, som trækker øjnene indad. Hvert øje bevæges af seks muskler. Nogle mennesker er bedre til at styre øjenmusklerne end andre og kan derfor gøre sig skeløjede med vilje. På samme måde kan nogle mennesker rokke med ørene, fordi de er gode til at kontrollere musklerne ved ørene. Begge dele er altså helt ufarlige.

<b>Der er mange flere farveblinde mænd end kvinder.

</b>Sandt. Farveblindhed optræder meget hyppigere hos mænd end kvinder. Cirka 8% af alle mænd er farveblinde, mens det kun gælder en halv procent af kvinderne. Det er mest almindeligt at være rød-grøn farveblind. Farveblindhed over for rød og grøn nedarves på det kønskromosom, der kaldes X kromosomet. Mænd har kun et X-kromosom, så hvis der er farveblindhed bundet til dette kromosom, bliver manden farveblind. Kvinderne har to X-kromosomer, og et af dem vil næsten altid være uden fejl og kan så dække over fejlen ved det andet kromosom. Derfor bliver kvinderne ikke så ofte farveblinde, men bærer farveblindheden videre til deres egne drengebørn.

<b>Det er skadeligt for øjenene at læse i dårligt lys.

</b>Falsk. Man ødelægger ikke øjnene ved at læse i mørke. Man kan godt føle, at øjnene bliver overanstrengte, når man læser i mørke, læser det med småt eller skal skimte noget på lang afstand. Det skyldes, at man kniber øjnene sammen for at indstille synet som en slags kikkert. Det er anstrengende, og derfor kan det føles, som om øjnene bliver trætte. Man blinker også mindre, når man anstrenger øjnene, mens man læser. Det gør øjets overflade mere tør, og det føles som irritation. Men reelt er det hjernen, der bliver lidt træt.

<b>Øjnene tager skade af at sidde for tæt på fjernsynsskærmen.

</b>Falsk. Det skader ikke øjnene at sidde tæt på tv-skærmen. Mange børn kan godt lide at sidde tæt på fjernsynet, så skærmen optager hele synsfeltet. På den måde kan de bedre kan lukke alt andet ude og føle sig midt i handlingen ligesom når man slukker lyset i biografen.

<b>En synsstyrke på 50% er nok til at erhverve kørekort til almindelig bil.

</b>Sandt. Synsstyrken - eventuelt med briller eller linser - skal, når begge øjne bruges samtidig, være mindst 50% Det betyder, at hvis man skal se det samme som en person, der har en normal synsstyrke, skal man ind på den halve afstand eller øge bogstaver til dobbelt størrelse.

I trafik betyder 50 % synsstyrke altså, at vejskilte først kan læses på den halve afstand, og derfor har man meget kortere tid til at overveje vejbaneplacering og lignende. Hvis man kun kan se med det ene øje kræves 60 % af den normale synsstyrke. Disse synskrav gælder kørekort til det, man kalder gruppe 1, og som omfatter privat kørsel i almindelig bil, almindelig bil med trailer/campingvogn og motorcykel. Hvis der er tale om erhvervsmæssig kørsel i bil, lastbil eller bus er kravene til synet skrappere.