Hvorfor holder tatoveringer livet ud? {{forumTopicSubject}}

<b>Man kan efterhånden se dem overalt. I supermarkedet, i omklædningsrummet, på ryggen, skulderen endda i nogle tilfælde i ansigtet, på fjernsynet og i spejlet.

Tatoveringer bliver tilsyneladende mere og mere populære, og de er i mere end én forstand kommet for at blive.

Hvis det er sandt, at kroppen fornyr alle sine celler i løbet af syv eller ni år, hvorfor varer tatoveringer så livet ud?

</b>Man må lige korrigere, for det er usandt, at kroppen fornyr sine celler hvert syvende eller niende år. Det går meget hurtigere. De fleste celler lever kun nogle få uger. Enkelte lever i op til tre måneder, dog med den undtagelse, at nerveceller lever hele livet og kun går til grunde stille og roligt.

Når tatoveringer bliver hængende i lang tid, hænger det sammen med, at de tatoveringspigmenter, der giver farven, er krystaller; en slags fremmedlegemer. I princippet er det de samme, som man bruger i farve- og lakindustrien, det vil sige samme pigment som man finder på en rød bil eller et sort tekstil eller et læderbælte. Det er typisk krystaller, som er meget stabile, og de omsættes ikke af cellerne, fordi de ikke er enkeltmolekyler, men i stedet sidder i en formation, som holder dem stabile.

<b>Kan de ikke blive skubbet ud, når cellerne bliver udskiftet?
</b>Nej, men det er på den anden side heller ikke rigtigt, at de sidder der hele livet. Der foregår en gradvis udvaskning af pigmentet. Røde eller gule tatoveringer tenderer at blegne over tid. Det kan man se på mange ældre tatoveringer. De sorte og de grønne holder sig lidt bedre af en mærkelig grund. De sorte holder længst, måske fordi de tit kun er partikler, mens de andre farver er kemiske farvestoffer.

<b>Hvorfor blegner de farvede tatoveringer?
</b>Noget af pigmentet kan vandre over i lymfebanerne, ind i lymfekirtlerne og fortyndes ud i blodet. Hvis folk dør i utide, kan man finde røde lymfeknuder, fordi pigmenterne er rendt derhen. Så tatoveringerne falmer, fordi farven løber ud i blodet.

<b>Det lyder farligt?
</b>Det kan det også være. Det er faktisk påvist, at nogle af stofferne til pigmenter er kræftfremkaldende, specielt hvis man brænder dem. Så måske er det slet ikke så ufarligt at bruge laser til at behandle tatoveringer. Det er formentlig bedre at lade dem være, for så er de relativt stabile.

Det er en vigtig og meget god erkendelse, at det er krystaller, der ligger der og ikke opløselige farvestoffer. De kosmetiske tatoveringer, som kosmetologer nogle gange laver med røde løber og sådan noget, kan vandre op og sætte sig på kinden, for de bruger typisk opløselige stoffer, som forsvinder ind i blodet meget hurtigere

<b>Hvilke skader kan der være i forbindelse med tatoveringer?
</b>Patienter, der kommer ind med forskellige bivirkninger, typisk knudedannelser. Mange har gener i dem. De kan i en periode hæve op og begynde at klø, eller der kan komme ubehagelige, smertende fornemmelser, hvor det spænder i dem. Det er et ret udbredt problem; måske en tredjedel af de tatoverede oplever det, selvom de ikke snakker så meget om det.

<b>Jeg synes ikke, man har hørt så meget om risici ved at få tatoveringer?
</b>Det er formentlig, fordi almindelige hudlæger intet ved om det her, og fordi vi i det hele taget ikke ved særligt meget om tatoveringer.

Kilde Videnskab