Historien bag Sankt hans {{forumTopicSubject}}

Ja nu da det er sankt hans syns jeg vi skal ha lidt viden om det bare for sjov. vi kender jo alle historien om den ægte levende heks på bålet netop denne aften men er det sådan det virkelig var? Læs med--



Hvem er Sankt Hans?
Den helgen, som har lagt navn til Sankt Hans er Johannes Døberen.

Den 24 juni er Johannes Døberens helgendag. På dansk er hans navn, Johannes, blevet til Hans - og dagen før hans dag er derfor Sankt Hans´ aften.



Hvorfor
brænder vi Sankt Hans-bål?
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som dét bål, heksene blev brændt på.

Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet. Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet.

Vild ild
Bålet eller ilden opfattedes som ondtafværgende, og skulle helst tændes med "vild" ild eller "nødild", dvs. ild, der var lavet helt fra grunden. I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast. Desuden var der jo også tale om en social skik, hvor man kunne mødes og feste.

Ikke kun til midsommer
I visse egne af Danmark brugte man også blus til pinse og Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken kun knyttet til Sankt Hans aften. En af grundene kunne være kalenderreformen i år 1700. Kalenderen rykkede 11 dage frem. I det tidlige forår, kan de ca. 2 uger have betydet, at var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål. Nogle steder brugte man ikke et egentligt bål, men antændte halmknipper, som blev svunget på lange stænger. En kombination af bål og blus kunne man også opleve.





Èn teori om heksen på bålet er, at skikken kunne være inspireret af bl.a. tyske skikke, hvor figurer, der forestiller Vinteren afbrændes.


Heksen og midsommervisen
At der skulle en "kludeheks" på toppen af bålet kendte man ikke i bondesamfundet

I slutningen af 1800-tallet begynder de første spredte vidnesbyrd om heksefigurer for alvor at dukke op. Almindelige bliver de først i løbet af 1900-årene. Folkemindeforskeren Iørn Piø foreslog, at heksen måske skyldes inspiration fra en gruppe tyske indvandrere på Kalundborg-egnen i 1920´erne.
Symbolsk afbrænding af ubehagelige figurer, fx Vinteren, kendes også fra andre årsfester og fra andre lande, fx netop i Tyskland. Denne teori er dog ikke undersøgt til bunds.

Kombinationen "Midsommervisen + heksen på bålet" er - såvidt vides - brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted på Jelling seminarum omkring 1900. Selve visen stammer fra Holger Drachmanns "Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater i 1887.