{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.140 visninger | Oprettet:

Myter om hekse ? {{forumTopicSubject}}

<b>En populær opfattelse har været, at det er blevet brændt millioner af mennesker som hekse. Men hvem og hvor mange var heksene egentlig?

</b>Andre myter har været, at heksebålene er et fænomen, der navnlig hører hjemme i middelalderen. Eller, at det især var kloge koner, der blev brændt, fordi de besad hemmelig kvindeviden om urter, m.m..
Den danske hekseforsker Gustav Henningsen har skønnet, at der højst er brændt omkring tusind hekse i Danmark. Fx var der mellem 1612 og 1637 ca. 10 sager om hekseri ved Viborg Landsting, som dækkede Jylland fra Skagen til Kongeåen. Det er kun ca. 10% af de trolddomsanklagede, der kan karakteriseres som egentlige ”kloge folk”.

<b>En gift kone over 50
</b>Den typiske anklagede er en gift kvinde på over 50 år. En statistik over trolddomssagerne ved landstinget i Viborg viser, at 90% af de anklagede var kvinder, at to tredjedele af dem havde passeret de 50 år, og at hele 59% var gift. Forestillingen om den enlige og oldgamle kone holder således ikke. At det navnlig er ældre kvinder, der anklages, hænger sandsynligvis sammen med, at det normalt tager ret lang tid at udvikle et hekserygte. Rygtet kunne løbe i mange år, uden at der skete nævneværdigt ved det. Men hvis en anklage så blev formuleret og personen arresteret, kunne det myldre frem med flere anklager i forhold til begivenheder, der lå meget langt tilbage i tiden.

<b>Bålene flammede på Christian den Fjerdes tid
</b>Det var første halvdel af 1600-tallet, som var hekseforfølgelsernes storhedstid i Danmark. Netop Christian den Fjerde udsendte i 1617 en forordning "Om Troldfolck oc deris Medvidere". Den gav lovgrundlag for at skelne mellem "rigtige troldfolk" og dem, der blot brugte "galne" og "indbildede" kunster. ”Rigtige toldfolk” havde afsvoret deres kristendom og givet sig til Fanden, hvorimod de, der brugte de "galne" og "indbildede" kunster fx var kloge folk, der signede og manede.
Forestillingen om, at tilståelser blev fremkaldt gennem tortur og ved gejstlige forhør hænger ikke sammen med dét, der var den vedtagne lov. Fx fandtes en bestemmelse fra 1547 som fastsatte, at man ikke måtte underkaste nogen ”pinligt forhør” før de var dømt, og at "udædiske" menneskers vidneudsagn ikke måtte bruges. Selvom disse bestemmelser kan være blevet omgået i nogle tilfælde, har deres eksistens betydet, at vi ikke i Danmark har set de voldsomme ”kæde-processer” som man kender fra fx Tyskland og Sverige.

<b>Danmarks sidste heks
</b>Den ca. 74-årige bondekone Anne, er den sidste person, som de danske myndigheder henrettede for trolddom. Hun blev først halshugget, og siden brændt den 4. april 1693. Sagen er en hvepserede af rygter, jalousi og misundelse. Og det hele startede med et giftmord.

Kilde Historieonline og Oakking


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Myter om hekse ?
  • #1   15. mar 2009 Der er da stadigvæk hekse i Danmark-------En heks for mig er een som har forstand på lægende urter eller urter i al almindelighed----også de som ikke er lægende men kan noget andet-------Så er det en som kan noget som andre ikke umiddelbart kan eks. heale----og det kan lige så godt være en mand som en kvinde-----Det er også en arv som går igen i generationer-------
    Jeg selv skal være af en sådan slægt------Og da jeg var barn snakkede de gamle i familien om en fjern slægtning som bar brændt på et bål-----Looo----Min bedstefar kunne heale----min mor kunne se-------Og hvis jeg vil kan jeg begge dele--------Men har ikke brugt det i flere år------
    Mine mindste datter er helt fantastisk.......Den ældste kan også man vil ikke have med det at gøre----Men hvis der er brug for det så kommer det bare af sig selv-------


  • #2   16. mar 2009 Der er skam stadig hekse i Dk, den mest omtalte er nok Danny Druehild (ikke stavet rigtigt), som bor i Rold. Hun har forstand på lægende planter og giver gode råd. Har selv mødt hende hun har virkelig karisma:)

  • #3   16. mar 2009 Ja, Lotte hun er sgu herlig! :o)
    Men det kommer vel også an på hvordan man kendertegner en heks? Jeg tror ikke at danskere tænker på hekse som nogle der kan en masse med lægelige urter osv men tænker på sort magi og flagermusblod hehe

    Men ja, der bor en heks i Rold! :o)


  • #4   16. mar 2009 Jeg tror heldigvis at danskernes holdning til hekse har ændret sig meget:) De bliver jo heller ikke brændt på et bål mere:)
    De var bange for dem førhen, det er vi ikke i dag.
    Jep hun bor i Rold:)


  • #5   17. mar 2009 Hun hedder Dannie Druehyld. Og ja, hun betegner sig selv som heks.

  • #6   18. mar 2009 Tænk vi måtte have hjælp til navnet fra Mie fra østjyllang GG, tak for de:))
    Ja hun gør, og hun går i bare tæer om sommeren med sort neglelak. Men jeg tror hun blev syg af kræft og har egentlig ikke set noget til hende længe,...


  • #7   18. mar 2009 Hun var i tv her for ikke mange mdr siden.....der blev nogle præster stødt over, at de havde inviteret hende i Aalborg Zoo....nåhh ja - det var til Halloween....så i Nov sidste år, så jeg hende i tv.

  • #8   18. mar 2009 Ok håber hun har det godt og overvinder kræften. Hun snakkede med alle unge som gamle, hun er et rigtig livsstykke:)

  • #9   18. mar 2009 Ja, hun virker meget "in touch" med naturen, hende selv og hendes medmennesker :o) Hun var også meget glad for at vise børnene i Zoo de forskellige ting, som hun jo kalder " heksekunstner" eller det kalder hun det ikke, men det er vel det, det er....hehe Hvis man tror hende....

  • #10   18. mar 2009 Ja hun går netop meget op i naturens helbredende kræfter og det er jo egentlig positivt, heks eller ej:)

  • #11   18. mar 2009 Ja, det må man sige at det er :o))

  • #12   18. mar 2009 He-he...Jeg er jo gammel nordjyde smiley (født i hjørring og opvokset i frederikshavn *S* )

    Jeg vil også sige om Dannie Druehyld at hun vel mere er Healer, og naturmedicin-"doktor" og har sikkert en kæmpe portion intuition, som sammen med hendes personlighed gør hende til noget specielt, og kan mærke og fornemme ting, som vi andre ikke lige lægger mærke til.
    Synd hvis hun lider med den frygtelige sygdom.


  • #13   18. mar 2009 Nåh Mie.. så fik vi den ikke helt fra sønderjylland af GG.
    Jeg er enig i din beskrivelse af hende, at hun kalder sig heks er vel nærmest lidt i sjov.
    Ja det er synd at hun har fået den forfærdelige sygdom:(


Kommentér på:
Myter om hekse ?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce