Fastelavn 2009 {{forumTopicSubject}}

Søndag d. 22. februar 2009 er det fastelavn / - karneval i hele Dk. Det bliver også holdt i andre lande, som feks. Tyskland. De starter dog festlighederne en del før vi danskere - præcis d. 11 Nov året før.

Det er egentlig en fest som fejre det sejrende år - Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra.

At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet.

Karnevaller var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

Betydning af navnet:
Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.

Tidligere fastelavnsfester i Dk:
Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at få malet et kors med aske i panden, inden man trådte ind i kirken. Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag.

Løbe fastelavn:
At løbe om og lave ballade. I 1508 giver dronning Christine en "pebling" en knippel, som han skal "drage i fastelavn" med.

Fastelavnsoptog:
Tidligere red karlene pyntet rundt i landsbyen og blev beværtede på gårdene. Der var forskellige "faste" figurer; stodder, kælling og bajads (dvs. "klovn").

Strutter:
Til fortidens fastelavnsbrød hørte bla. strutter og hveder, der var "korsformede" - plus fastekringler, naturligvis!

Fastelavnsris:
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. Den mere alvorlige side af sagen er at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var - rent fysisk - at minde børnene om Jesu lidelser.

"Riset" består af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, og bruges også om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed, og i tidligere tider slog man også husdyrene på gården for at få frugtbarhed.

I stort set hele det katolske Europa fejrer man i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten.

/ Jeanette Z

Uddrag fra Wikipedia og Historie Online.