{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
22.150 visninger | Oprettet:

Brug ikke Trinol 810 mod lopper! {{forumTopicSubject}}


Faldt lige over dette, vidste godt det var noget giftigt skidt, men ikke at det var så farligt.

Hele historien kan læses her: http://www.heste-nettet.dk/forum/1/1754569/1754569/


Vi har nu været oppe ved dyrlægen her i eftermiddag..

Nala har det lidt bedre men ikke meget, hun er stadigvæk i en kritisk tilstand hvor det kan gå begge veje. Hun har spist lidt i morges, drukket lidt, men hun er forsat meget sløj. De beholder hende de næste par dage indtil hun forhåbenligt er så meget oven på at vi kan få hende hjem igen. Vi har sagt til dem at vi ikke vil ha hende hjem før at hun er frisk nok. Vi har ikke travlt..

Vi har nu fået en lidt længere forklaring af dyrlægen ang mistanken omkring forgiftning med Trinol 810.

Hans begrundelse for mistanken er at symptomerne er rigtig meget lig de forgiftnings tilfælde de får hvor katte er behandlede med nogle former for loppemiddel til hunde. Det er et spørgsmål om indholdsstoffer, hvilket vi kommer til.

Og her begynder det at blive en lidt speget sag. Jeg er for at sige det mildt faktisk rimelig tosset lige nu.

Til dem der ikke selv har en Trinol 810 stående i skabet så står der følgende på flasken.

ADVARSEL
Farligt: Kan give lungeskade ved indtagelse.
Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud.
Meget giftig for organismer der lever i vand.
kan forudsage langtidsvirkninger i vandmiljøet.
Undgå indånding af sprøjtetågen.
Undgå kontakt med huden.

Det er advarslen på selv flasken.

Længere nede står der:
Anvendelse: Mod alle krybende og flyvende insekter som myrer, fluer, hvepse, ørnetvister, sølvfisk, møl, biller, LOPPER, edderkopper m.fl. Virker øjeblikkeligt på insekter og virker et par uger afhænigt af underlagets beskaffenhed. Trinol 810 Insekt middel sprøjtes hvor insekter kommer eller opholder sig. Udsprøjtning på rene og faste overflader giver den bedste langtidsvirkning. Mod hunde- og kattelopper sprøjtes i dyrenes omgivelser. Planter tåler ikke behandling. Akvarier tildækkes, og evt luftpumpe slukkes. Stuefugle fjernes under sprøjtninger.

Så langt så godt.

Jeg lægger meget mærke til: må ikke indåndes, giftigt for dyr i vand, kan bruges mod insekter af forskellig art samt lopper fra hund og kat, planter og stuefugle kan heller ikke tåle det...

Så langt så godt.

Dosering: Flaskens indhold rækker ca 35m2.

Okay, det er en 750ml flaske, vi har brugt måske 20 sprøjt i vores 120m2 lejlighed hvor vi så ikke har behandlet soveværelset og pigernes værelse. Så kan vi tage lidt over 40m2 fra, altså ca 80m2 tilbage. Vi har brugt måske 1/6 del af hvad der er i flasken.

Vores dyrlæge har så googlet Trinol 810 lidt i løbet af natten og har fundet en Leverandørbrugsanvisning på Trinol 810.

Det er ret interessant læsning.

Her kan man bla se sammensætningen / oplysninger om indholdsstoffer.
Her finder han Cypermethrin og Bioallethrin som begge er en del af en gruppe stoffer kaldet Pyrethrin.

Jeg har ikke nogen som helst forstand på disse stoffer og kan derfor kun referere til hvad dyrlægen har sagt.

I et engelsk lægeligt opslagsværk finder han så Pyrethrin, Cypermethrin og Bioallethrin på en liste over stoffer som kan være giftige for katte. Symptomer, ubehag, opkast, manglende lyst til at spise og i ekstreme tilfælde kan det virke som nervegift som kan forudsage dødelige kramper eller give kroniske skader. Det er dog ikke alle katte som reagere på disse stoffer, men nogen gør.

Hmmmm..... Det er så her jeg bliver tosset, hvordan kan disse stoffer indgå i Trinol 810 og at de så direkte fortæller at det kan bruges mod katte lopper... Hvor er lopperne? Der hvor kattene er, hvor sprøjter man så, der hvor kattene er, lige som der står på flasken, "sprøjtes i dyrenes omgivelser".

Ikke EN eneste advarsel er der om at disse stoffer kan være farlige for nogle katte. Vi har selvfølgelig ikke sprøjtet mens kattene var i rummene, og der er luftet grundigt ud inden de har fået adgang igen.

Ifølge vores dyrlæge kan der ske 3 ting med katten hvis den forgiftes af overstående stoffer..
Den dør af forgiftning inden for kort tid, den overlever men får kroniske skader, den overlever uden men. Fordelingen er ca 50-35-15

Når man så læser denne Leverandørbrugsanvisning igennem støder man på nogle ret interessante ting:

Til at starte med er den lavet til folk som arbejder med stoffer tildagligt, men vi må da kunne føre nogle af tingenen over til personer som benytter det i deres daglige hjem.

Personlige værnemidler:
Indånding:
Normalt ikke nødv:endigt, Ved utilstrækkelig ventilation eller aerosoldannelse: Anvend godtkendt maske med partikel filer P2.
Hud
Brug beskyttelseshandsker af f.eks. nitrilgummi. Det har ikke være muligt at finde data for gennembrudstid af indholdsstofferne, så det må anbefales at udskifte handsken ved spild på denne.
Øjne:
Tætsluttende beskyttelsesbriller ved risiko for at få produktet i øjnene

Persistens og nedbrydelighed:
Cypermethrin og Bioallethrin og Piperonykbutoxid er ikke let biologisk nedbrydelige

Sidst men ikke mindst:

Krav om særlig uddannelse
Materialet må KUN anvendes af personer som nøje er instrueret i arbejdets udførelse og som har kendskab til indholdet af denne brugsanvisning.


Jeg ved godt at der er forskel på at arbejde med et produkt til dagligt og til at bruge det i hjemmet engang imellem.

Men når jeg nu har læst det her, så er det umildbart ikke noget jeg har lyst til at bruge i mit hjem. Og det vil heller aldrig blive brugt i mit hjem igen, det er helt sikkert.

Og jeg er faktisk lidt harm over at dette produkt bliver solgt til private i butikker, hvor personalet ikke har nogen som helst anelse om, hvad det rent faktisk er de sælger, eller hvordan det skal bruges. Vi gjorde jo ligesom så mange andre, spurgte til et godt middel mod katte lopper i hjemmet. Og vi fik Trinol 810 anbefalet.

Jeg ved godt at der sikkert er masser af denne type produkter, men det gør da ikke tingene bedre...

Sorry.... Det var lige et langt surt opstød af frustration, irritation og vrede over hele situationen.

Leverandørbrugsanvisningen kan findes her hvis der er nogen der har lyst til at læse lidt nærmere: www.polisan.dk/datablade/polisan/ Bio-Trinol-810-Myremiddel.pdf

Den er godt nok til Trinol 810 myremiddel, der findes også et Trinol-810 insektmiddel, men de kan ifølge trinol's hjemmeside benyttes til de samme formål. Og ifølge vores dyrlæge fandt han ikke de store forskelle på de 2 midler i nat.

Som sagt så er jeg ikke ekspert på disse 2 midler eller deres indholdstoffer, jeg kan kun referere til hvad jeg har fået at vide og hvad jeg kan læse mig til.

Som sagt tidligere så står der på en 750 ml flaske at den ca rækker 35m2.... Tør slet ikke tænke på hvad der ville være sket hvis vi havde brugt mere af den flaske end vi har.... Det er jo fuldstændig vanvittigt at skulle bruge 3-4 X 750 ml for at dække en 120 m2 lejlighed, og der står jo på flasken at den kun må bruges til beboelses områder...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Brug ikke Trinol 810 mod lopper!
  • #1   21. aug 2012
    Selv om det ikke er et helt nyt indlæg, så tror jeg bestemt ikke der er sket nogen forandring i sammensætningen af produktet smiley


  • #2   21. aug 2012 Jeg har brugt det uden problemer, faktisk har vi fået hele vores lejlighed behandlet med det (eller noget med samme indholdsstof) da vi har haft en skadedyrsbekæmper ude - det var dog ikke lopper, men et meget klammere skadedyr vi døjede med og både vores katte, barn og vi selv lever endnu..

    Jeg var bestemt ikke begejstret for at vi skulle have sprøjtet og er da også glad for der ikke skete noget med kattene, eller mig da jeg var gravid på det tidspunkt, men jeg tror virkelig det er meget få tilfælde hvor der sker noget - du kan sammenligne det med at mennesker (og katte!) kan være allergiske overfor rigtig mange ting og så skulle der jo nærmest være advarsler på alt. Når man har brugt den slags, skal man selvfølgelig være obs på, at mennesker og dyr KAN reagere på det.

    Men er da ked af at høre din kat er blevet syg af det, håber den kommer sig hurtigt.


  • #4   21. aug 2012
    Camilla >^..^< Det er ikke min kat, det var et indlæg jeg faldt over.
    Det kan godt være det er i få tilfælde der sker noget, men jeg mener nu, at sker det én gang, så er det én gang for meget!


  • #5   21. aug 2012 Nu er det mange år siden at vi har haft problemer med lopper.... men da vi havde sprøjtede jeg et rum af gangen og havde vinduet åbent... så til sidst sad vi på et værelse sammen med dyrene, hvor vi hyggede med kaffe, kage og en film... Så "dampede" resten af huset af i et par timer...

    For der er ingen tvivl om at de stoffer er skadelige også for os mennesker... Ikke at vi dør af det, men der er jo ingen grund til at udsætte sig for det, når det kan undgås...


  • #6   21. aug 2012 Hvor skrækkeligt og trist læsning smiley Håber din kat kommer sig smiley

    Jeg har aldrig brugt det, så ingen kendskab til det...


  • #7   22. aug 2012 Ja jeg håber sandelig også at katten kommer på benene igen.
    Men så må jeg hellere advare mod Ardap. Jeg har ikke analyseret flasken, men der står nogenlunde det samme på med tildækning af akvarier osv. Jeg var ved at få det små-dårligt da jeg sprayede (ok , jeg har astma ), men tror ikke at jeg anvender det mere.
    Hvis I ikke kender det, kan jeg fortælle at deklerationen står på tysk, men det er altså købt i DK. Ved ikke om det er helt lovligt, men hvad gør man ikke når det lugter af jern?


  • #8   22. aug 2012 Hejzan:
    Jeg var ganske enkelt desperat og nu er jeg gået over til injektioner med Program Vet og jeg har ikke mødt en loppe siden:)


  • #10   22. aug 2012
    <b>Yvonne *coon-amore.dk* * Det er stadig IKKE min kat, det er et indlæg jeg har kopieret - det er fra 2008 og der står katten var i bedring (hvis i læser det) så mon ikke den har klaret sig</b> smiley


  • #11   22. aug 2012 Okay smiley

  • coutliyox
    coutliyox Tilmeldt:
    maj 2019

    Følger: 1 Svar: 9
    #12   14. maj 2019 Flea Guard Powder mod lopper http://hespac.com/blohidk.htm Veldig bra produkt!

  • #13   14. maj 2019 Hvis man sprøjter med trinol skal man helst forlade huset helt med sine dyr over nogle dage hvilket vist også står på indlægssedlen. Det er meget giftigt.Og alle rum skal luftes godt ud. Det er langt det mest sikre. Jeg ville fravælge det i et hus man ikke kan forlade.

Kommentér på:
Brug ikke Trinol 810 mod lopper!

Annonce