2.262 visninger
|
Oprettet:
Kan katte få skæl? {{forumTopicSubject}}
Hej alle
Ja som der står øverst, så er spørgsmålet om katte kan få skæl?
Sunshine missen har nemlig fået noget hvidt skælligende sår.. når jeg stryger hende hen af ryggen føltes det lidt rug og det ligner skæl eller sår?
Kan katte ligesom mennesker få skæl, eller tør / rug hud. ?
Jeg ved det ikke er lopper..
Har tænkt mig at ringe til doktor dyr, men ville lige forhøre mig hos jer
Charlotte
sep 2010
Følger: 4 Følgere: 3 Katte: 2 Emner: 28 Svar: 232
Af dyrlæge Peter Weis
Hvad er skæl hos katte?
Skæl eller skældannelse hos en kat skyldes en forøget produktion af hudceller. Det ses som en masse små, fine, hvide flager eller skæl i hele eller dele af pelsen. Skæl er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på et underliggende problem. Hvor alvorligt skæl er hos katten, afhænger af, hvad der er det underliggende problem.
Hvad er symptomerne på skæl?
Skæl ses som små, fine, hvide flager i pelsen. På katte vil især skæl på ryggen være tydelige. Hvis problemet er meget udtalt, kan det give katten kløe. Skæl kan også ses på mere afgrænsede områder f.eks. i hovedet.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen skæl?
Diagnosen skæl stilles på baggrund af de forandringer, dyrlægen finder ved en grundig undersøgelse af katten. Det er vigtigt at finde årsagen til, at katten er begyndt at skælle. I nogle tilfælde kan det være meget kompliceret og kræve en del yderligere undersøgelser.
Dyrlægen kan foretage et hudskrab, som han undersøger i et mikroskop for at se, om katten har hudparasitter som f.eks. rovmider. Det kan være nødvendigt at tage blod- og urinprøver for at undersøge, om skældannelsen kan skyldes indre organsygdomme som f.eks. sukkersyge eller forøget produktion af skjoldbruskkirtelhormon. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage vævsprøver (biopsier) af huden. Prøverne bliver så sendt til et speciallaboratorium, hvor man forsøger at finde årsagen til skældannelsen.
Hvordan behandles skæl?
Skæl behandles først og fremmest ved, at man finder og behandler årsagen til skældannelsen. Når det underliggende problem er løst, vil skællene forsvinde af sig selv.
Udover at finde og fjerne den tilgrundliggende årsag, kan man behandle katten for skæl med en medicinsk shampoo. Spørg altid først din dyrlæge, hvilken shampoo du skal anvende. Vær opmærksom på, at katte dårligt tåler at blive vasket flere gange.
Meget tyder desuden på, at det kan have en gavnlig indflydelse på pelsen, hvis der tilsættes umættede fede syrer (omega-3 og omega-6 fedtsyrer) i det rette forhold til foderet, f.eks. EFA®vet eller Viacutan®Plus.
Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har skæl?
Fremtiden for din kat afhænger af, om man kan finde og fjerne årsagen til skældannelsen. Hvis den tilgrundliggende årsag fjernes, vil kattens problem være løst. Hvis den underliggende årsag ikke fjernes, kan skælproblemet forsætte og være til gene for din kat.
Hvorfor får katte skæl?
Der er mange forskellige årsager til, at katte får skæl. Typiske årsager kan være:
Mangelsygdomme/fejlfodring
Indvoldsorm
Lav fugtighed i omgivelserne
Allergi
Stofskiftelidelser
Hudparasitter
Overdreven vask
Hvad er risikoen for, at din kat får skæl?
Mange katte får skæl på et eller andet tidspunkt i deres liv. Ved det årlige sundhedseftersyn kan du evt. få din dyrlæge til at vurdere, om der er tale om en følgetilstand til banale problemer som indvoldsorm eller hudparasitter, eller om der er tale om en mere alvorlig tilstand.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få skæl?
Der er ikke nogen racer, der er specielt udsatte for at få skæl. Men katte, der vaskes og soigneres meget, har en øget risiko for at få skæl.
jul 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Katte: 2 Emner: 14 Svar: 274
Hun vasker sig utroligt meget..
så der var noget af det, så skal vi bare lige have undersøgt resten..
maj 2007
Følger: 73 Følgere: 74 Katte: 10 Emner: 59 Svar: 5.741
Foder med højere fedtprocent kan også gavne.
aug 2010
Følger: 24 Følgere: 23 Katte: 2 Emner: 76 Svar: 318
apr 2007
Følger: 71 Følgere: 63 Katte: 9 Emner: 27 Svar: 1.472
jul 2010
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 2 Emner: 23 Svar: 163
jul 2009
Følger: 12 Følgere: 11 Katte: 2 Emner: 14 Svar: 274
Neutered Young Female SW 37 - (link fjernet)
Men ja, kunne være jeg skulle skifte
Kan katte få skæl?