{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
844 visninger | Oprettet:

Foucault kom hjem efter 8 mdr. {{forumTopicSubject}}

En fantastisk historie, men også en fortælling om, hvor dumme/tankeløse/onde folk kan være.

Vi mistede d. 18. juni 2005 vores dejlige kat Foucault ved vores sommerhus nordvest for Silkeborg. Jeg var sikker på, at han var blevet stjålet, men ved Silkeborg Politi troede de vist nærmest, at jeg var sindssyg, da jeg ringede med min mistanke, og de havde ikke den store lyst til at gå videre med sagen.

Vi efterlyste ham ved Dansk Katteregister, uden held.
I flere måneder ledte vi forgæves efter Foucault på alle tidspunkter af døgnet. Og da vi tog hjem lod vi mad stå til ham og lod kattelemmen være åben begge veje - just in case.

Men intet skete, og vi opgav over efteråret og vinteren at finde ham, og havde det "lettest" ved at tænke, at han var død.

Men 8 måneder senere: ... I går blev vi ringet af en dyrlæge fra Erritsø ved Fredericia.

DE HAVDE FÅET FOUCAULT INDLEVERET!

Han havde cruiset rundt ved et hjem i 1½ døgn, og nu syntes familien, at de ville tage ham til en dyrlæge. Via efterlysningen i Dansk Katteregister fandt dyrlægen hurtigt frem til os.

Vi røg til Erritsø og mødte en kat der tydeligvis genkendte os, som så ret sund og rask ud, men var noget mager af en kastrat at være.

Se, vi nægter jo at tro, at Foucault er gået de ca. 120 kilometer fra Ans til Erritsø. Så nogen har taget ham med fra sommerhusområdet, uden at tænke over, at han kunne være nogens kat ... SELV OM HAN ER ØRETATOVERET.

Jeg er meget meget vred på de mennesker der har gjort det. Vil helst tro, at de tog ham med, fordi de troede, at han var herreløs. Men Foucault er en meget smuk kat og tanken om, at han er tyvstjålet er meget nærliggende, desværre. Jeg har ikke opgivet at finde dem der gjorde det og spørge dem hvordan de kunne finde på det. Om de er klar over al den tid vi har brugt på at lede efter ham og været kede af, at han var væk.

De burde skamme sig.

Vi har endnu slet ikke fattet at Foucault nu ligger på sin plads, som om 8 måneder var ingenting, og vores andre katte har taget godt imod ham.

/Anita


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Foucault kom hjem efter 8 mdr.
Kommentér på:
Foucault kom hjem efter 8 mdr.

Annonce