Balladekatte - er de bare sådan? {{forumTopicSubject}}

Hej alle katteejere (og især jer med hund også.)

Jeg ejer to indekatte. En perser på 1,5 år og en blandingskat på 8 mdr. Det er mine første katte. Nelly, perseren, fik jeg i februar sidste år, og hun er ret stille af sig. Hun lærte hurtigt hvad nej betød og prøver ikke grænser af så ofte. Til gengæld tog hun sig nogle vilde "turboture" gennem lejligheden nogle gange om dagen, og i en lang periode også om natten. Og hun har lavet vilde ridser i mit trægulv på den måde. (Jeg klipper klør og hun har kradsetræ.) Så var det som hun faldt lidt til ro over sommeren. Hun lærte også at sidde pænt på kommando og at lade være med at hoppe op på køkkenbordet. Jeg er meget hjemme, da jeg er studerende, men tager nogle gange i min kolonihave en hel dag, og havde dårlig samvittighed over at være væk fra hende og måske hun ville more sig mere med en anden kat, da jeg tydeligvis ikke var så godt til at lege kattefange. Så fik Cicero, blandingskatten, som 13 uger gammel killing i august. De første måneder tumlede han bare rundt som killinger gør uden at vide hvad nej betød og han legede ikke så vildt at det gjorde noget. Nu er han ved at være voksen af udseende, og nu er de begge blevet balladekatte. De ved hvad nej betyder, men skider for det meste på det. Cicero går på køkkenbordet hver gang jeg har været derude for at tjekke om jeg har glemt noget til ham, hvilket jeg aldrig gør! De leger vildt flere gange om dagen og sover så resten. De leger også vildt en time eller to om natten, hvor jeg ligger vågen, fordi jeg kan høre de smadrer ind i ting. De har kradset tråde ud af min sofa, selvom de ikke kradser decideret i den. Der er pelstotter overalt fra Nelly, selvom jeg børster hende dagligt også med en Furminator. De er begge renlige, men alligevel finder jeg lorterester på gulvet engang imellem, som om de træder i det og så sætter poter på gulvet. De tygger i ledninger. Og de stjæler ting. Jeg kan ikke have pynteting fremme overhovedet da de ser det som legetøj. Et enkelt kalenderlys med sløjfe om kunne jeg ikke have stående i december, da Cicero hev det på gulvet pga båndet. De smadrer potteplanter. De hiver tæpper ned fra mine sofaer.

Jeg nævner alt dette og ved godt det ikke er forfærdelige ting. Det er bare ting der har besværliggjort mit liv, og gør jeg ikke synes der er så rart at være i min lejlighed. Og jeg frygter altid at komme hjem og se hvad de nu har væltet.
Jeg elsker dem alligevel og har meget svært ved at se mig selv undvære dem.

Og så er mit spørgsmål: er katte bare sådan?? Synes aldrig jeg har hørt andre bekendte klage over deres katte på den måde. Er det bare mig der er intolerant? Min veninde har også to indekatte og hun har lejligheden FULD af pyntegenstande som de ikke rører.

Mine katte har masser af legeting og et kradsemiljø. Jeg leger også selv med dem. Fodrer dem med lidt vådt en gang om dagen for hyggens skyld og ellers har de tørkost. De får også lidt guf at lege med og spise en gang imellem. Jeg tror i det hele taget de har det godt.

Er jeg bare ikke et kattemenneske? Burde jeg finde dem et mere tolerant hjem og få en hund i stedet? Er hunde anderledes? Jeg har altid haft dyr men kun dyr i bur. Kan man overhovedet kontrollere hunde bedre, eller laver de også "ballade"? Jeg håber ikke jeg lyder forfærdelig, men vil bare gerne snakkes lidt med.

Mange hilsner Stina