Se lige her ... nattepoetisk hilsen {{forumTopicSubject}}

Fundet i dk.fritid.dyr.kat

Den da søøøø

Katte.

Deres sagte spinden når man nusser dem, deres miav og leg og soven de mest
underlige steder.

Kattekillinger der leger, kratter med små spidse kløer, mens lyserøde munde
åbnes i lydløse hvæs - det er leg.

Små, spidse haler der vajer som antenner gennem stuen i ivrig løb.

En raslen af tørfoder, og kattene der kommer dappende med højlydt miaven -
mad!

En klo-fyldt pote, der fanger dine bare tæer under dynen, og en varm pels
der varmer din mave.

En ru tunge der vasker dit søvnige ansigt i en hørm af kattemads-ånde. Det
er kærligt ment, tag imod det sådan.

Den voksne kat, der ser afslappet op på én, og lægger sig til at sove i
solskinnet.

Eller kræver opmærksomhed nu, og smider sig på ens åbne avis eller
tastaturet.

Hankatten der kalder i nattemørket på sin mage, og jages væk af arrige,
søvnige mennesker.

Hunkatten der pæreformet tung lægger sig for at føde sine killinger.

Under en busk eller i din seng.

Poter , tænder og kløer i total hvirvelvind, når den skal bades.

Den gamle kat, der går lidt usikkert hen over gulvet for at blive nusset
kærligt, og prøver at fortælle dig at den er der, og at I har det dejligt
sammen.

Det sidste farvel hos dyrlægen, og de tunge tårer der falder ned i den
matte, livløse pels, man har aet og kærtegnet, leet og grædt i så mange,
mange gange.

Et gyldent løveblik, en stribe af tigerens vildskab, en pumas blide potetrin
og leopardens knurhår i akacietræets skygge på savannen.

Katte er måneskin og solstrejf, kviksølv og doven skygge - og naturens
rendyrkede vildskab, når der skal leges eller elskes.

Det er umuligt at fange kattens væsen i ord og skrift.

Eller bare umuligt at fange katten.