Syg kat {{forumTopicSubject}}

For ca. en uge siden opdagede vi, at Misser havde et betændt sår i nakken. Det er sket så mange gange før, da han er en rigtig slagsbror, så vi begyndte at behandle ham som vi gør hver gang han har et betændt sår - klemmer betændelsen ud og vasker grundigt med sæbevand.

Et par dage inde i behandlingen bliver han meget sløv, spiser og drikker ikke og har puds i det ene øje. Vi tager ham til dyrlæge, som konstaterer, at han har høj feber, lægger et meget voldsomt dræn i såret og tømmer hans blære for at tjekke for nyresten.
Jeg har dog hele tiden været af den opfattelse, at såret ikke var skyld i hans apati, men vi får blot smertestillende og pencillin til såret.

Han bliver dog ved med at være sløv og nægter at tage føde til sig, så dagen efter får vi en ven af familien, der fungerer som svinedyrlæge, ud og se på ham. Han tager drænet ud (der var ikke længere betændelse i såret) og giver os noget antibiotika til at sprøjte direkte i såret.

Misser bliver dog ved med at være sløv, han drikker nu, men er slet ikke sig selv og spiser heller ikke.
Natten til i går, opdagede jeg, at hans urin er rød og jeg var meget bekymret. I går ringede vi igen til 'dyrlæge-vennen', der ringede til en kollega med speciale i smådyr. Hun mente at han måske havde fået nyresvigt under bedøvelsen hos dyrlægen, og sagde at det var vigtigt at han fik føde og vand, så han ikke udviklede fedt(e)nyre. I så fald skulle han aflives.
Misser drikker selv, men spiser ikke, så jeg moser fisk og tørkost i vand og sprøjter det i munden på ham.

Er der nogen af jer, der har oplevet noget lignende? Er der evt. andre grunde til at hans urin er rødlig?

Jeg er helt ødelagt, da Misser har været min trofaste ven gennem 12 år, og han har det bare ikke godt. Det går dog bedre nu, han er mere 'normal', men trods hans typiske adfærd usocial og sløv.
Det der især bekymrer mig er, at der ikke skulle være specielle symptomer på hans nyres tilstand, så håber virkelig at han får det bedre snart, ellers må vi jo overveje aflivningen, selvom det skærer i hjertet. Men man skal jo tænke på katten - ikke på én selv.

Undskyld længden af dette indlæg.