Tilmeldt:
23. nov 2007 Følger: 25 Følgere: 23 Katte: 5 Emner: 43 Svar: 2.030
Successhistorie omkring urenlighed {{forumTopicSubject}}
Min hankastrat Coco har i en periode været urenlig. Han blev selvfølgelig checket for urinvejssten og infektion, men der var ingenting at finde. Dog for en sikkerheds skyld blev han sat på foder der skulle opløse evt. urinkrystaller i fald Coco mente der var noget der gjorde ondt. Hans hale blev også checket for evt. ømhed.
Han tissede på især på ting i plastikposer, men også på andre ting i forskellige rum i huset, især et kælderrum, et værelse og i min spisestue. Hvis jeg havde været ude at handle tissede han ofte op ad plastikposerne, hvis jeg ikke passede på. Han kunne finde på at gå ind i skabe og tisse (har jeg taget ham i et par gange).
Jeg havde så feliway til stikkontakten sat op fordi jeg troede han måske var stresset. Han kom på dyrlægens anbefaling på P-piller i tilfælde af det var hormonbetinget (han har kun fået 5 piller i det hele). Ingen af tingene hjalp synes jeg, så derfor fik jeg igennem Lenschow kontakt til en katte-adfærdsterapeut, som var her nogle timer og studerede min katteflok. Samme dag hun skulle komme, havde jeg også udvidet mit antal af kattebakker fra 3 til 6. Disse er fordelt på stue, et badeværelse, soveværelse, et værelse, kælder og gang.
Der var intet tegn på at Coco var hverken bange eller stresset og hun synes min flok virkede rolig og harmonisk. Hun foreslog klikkertræning med Coco og det har jeg forsøgt mig med. Desværre gider han det ikke rigtigt, så har jeg i stedet valgt at bruge mere tid på at lege og kæle med ham og i det hele taget give ham ekstra opmærksomhed og massere af ros hver gang han benyttede kattebakkerne.
Hans urenlighed aftog med de ekstra bakker, dog fortsatte han i spisestuen opad en dør. Denne har han ofte haft benyttet og hver gang blev den afvasket enten med rodalon eller eddikevand. Jeg har prøvet at sprøjte appelsinolie på den for at se om det hjalp. Det gjorde det ikke. Så fandt jeg på at sætte vitawrap på døren (for at beskytte den) og sprøjtede den med feliway. Ikke mere tisseri op ad den dør, men så tog han en væg i stedet. Også denne blev afvasket med eddikevand og sprøjtet med feliway.
Jeg fik en mail fra katte-adfærdsterapeuten som ville høre hvordan det gik, og mens jeg skrev til hende slog det mig... der er ingen bakke i spisestuen. Jeg havde en lille bakke som blev sat op i et hjørne derinde, og nu bruger han den flittigt i stedet for at gøre det alle mulige andre steder.
Så nu har jeg 7 bakker til 5 katte og ingen urenlighed siden 3/10. Jeg er af den overbevisning at Coco har brug for at kunne "lugte" sig selv i hele huset (selvom jeg ikke kan lugte bakkerne) for at føle sig tryg og veltilpas. Jeg har det fint med den løsning, for hellere have 7 bakker der bliver brugt end at katten render og tisser alle mulige forskellige steder, som jeg ikke lige ser.
Jeg er stadig på "stikkerne" for at se om han tisser "ved siden af" men indtil videre har jeg ikke "taget" ham i det. Ikke engang på nye plastposer der kommer hjem fra supermarked og dufter "fremmed", har han tisset op ad siden.
Jeg er virkelig bare så glad for at mit "projekt renlig kat" tilsyneladende har hjulpet og den tid der er gået godt kommer jo ikke skidt tilbage.
Så selvom nogle måske synes jeg har mange bakker fordelt rundt om i mit hus, ja så er det åbenbart det der skal til for at mine katte kan trives. Det er jo mig der har valgt at have dem, og så må jeg jo "opdrages" til hvordan de vil have det .
Håber at andre måske kan bruge min historie hvis de har problemer med urenlig kat.
jul 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 9 Emner: 11 Svar: 57
Dejligt at du er kommet af med problemerne, og skønt at det ikke var "mere" end en bakke der skulle til *S*
mar 2006
Følger: 7 Følgere: 6 Katte: 1 Emner: 3 Svar: 33
Successhistorie omkring urenlighed