Farvel til Skyggen {{forumTopicSubject}}

Den 6. juli 2008 sagde vi farvel til vores Skygge, og her slutter så historien om ham, men her er den. Historien om min Skygge.

I 2005 da vi flyttede til gården på Fyn, lagde min søster mærke til en stor vildkat, der holdt til oppe på loftet over stalden. Hun døbte ham hurtigt Skyggen, fordi det var det eneste hun så af ham, en stor grå skygge. Vi begyndte at tø ham op. Og det lykkedes os at fodre ham og efterhånden snakke lidt med ham, selvom han stadig var reserveret, og en i mellem ret vild.

Men en dag opdagede vi han havdet to store bylder, en på hver kind, han havde nok været oppe og slås. Vi tænkte, - Åh nej, hvordan får vi ham ind i en kattekasse, for vi vidste han skulle til dyrlægen og gerne hurtigt. Jeg gik over og fandt vores største kasse, for han var en stor kat. Til vores overraskelse, da han så kassen, kiggede han op på os, som ville han sige: "Ha, I tror ikke jeg ved hvad den skal bruges til", så løftede han halen lige i vejret og gik ind i kassen. Vi kiggede på hinanden og lukkede den. Så afsted til dyrlægen, hvor han fik 2 drops i, og blev kasteret med det samme.

Nu kunne han jo ikke bo over i stalden med to drops stikkende ud af kæberne og ny kasteret, så han fik lov til at flytte ind til mig. Dyrlægen fortalte at han vejede 8 ½ kg., og han var en gammel dreng, en hel del over ti år. Vi satte ham ind på mit badeværelse, hvor han skulle være indtil han blev rask og kunne komme over i stalden igen. Men sådan gik det ikke.

Skyggen, viste sig at være meget kælen. Han elskede når jeg kom ind på badeværelset og tog ham op og sad og nussede med ham. Så spandt han glad og puttede sig indtil mig, som var han en lille baby. Da han blev rask, ville vi tag ham ud, men det ville han ikke. Så vi åbnede vinduet ind til badeværelset så han kunne gå ud, men han gik ikke ud. Han lagde sig i vinduet og slikkede solskin, og når han ikke gad det mere, så gik han i sin kurv.

Sådan gik en tid, og vi blev enige om at han skulle da have lidt motion, så om aftenen åbnede vi døren til ham, så han kunne komme ud. Det gjorde han også. Han gik ud i gangen, lagde sig på min gamle hunds tæppe, og så ventede ham på Else eller mig skulle sætte os ned og nusse ham. Når det var slut, rejste han sig op, og spankulerede ind på badeværelset igen. Sådan gik det indtil vi flyttede fra Fyn og her til Sjælland.

Vi fandt også et godt værelse til ham, og prøvede på at få ham til at gå ud, men han ville blive inde. Så her for nogle måneder siden fik han vandingsproblemer, og måtte til dyrlægen, så flyttede jeg ham op på et værelse jeg ikke bruger. Vi nussede stadig meget hver dag.

Men her i sidste uge, ville han ikke spise, vi gav varmen skylden, men det blev ved, og vi snakkede med dyrlæge og tvangsfodrede ham med en sprøjte, også for at give ham lidt vand. Han gemte sig under bordet, og her søndag, lå han bare. Vi ringede til dyrlægen, og vi var enige. Skyggen ville ikke mere. Så søndag eftermiddag, måtte jeg tag den tunge tur til dyrlægen. Og han var ikke i tvivl, det var slut, hans organer ville ikke mere, så medens tårerne løb ned af kinderne, holdt jeg min gamle Skygge i poten, medens han fik en stille død. Bagefter tog jeg ham med hjem og nu ligger han begravet her ude i haven.

Jeg savnet min Skygge, han var blevet fra en rigtig vildkat til en skøn kællen kat.

Fra vores tidligere naboer vidste vi at han da han var lille blev behandlet pænt, men så blev manden der havde gården syg og så fik alle hans katte bare lov til at klare sig selv. Sådan blev Skyggen fra en indekat til en vildkat og omegens skræk, men han enten som en skøn dejlig kælepotte.

Jeg vil savne min gamle Skygge, ja, det gør jeg meget. Det er altid svært at sige farvel, men det vil jeg gøre nu.

Kære Skygge
Farvel, jeg vil savne dig.
Tak fordi du blev min store gamle kæle dreng
Tak for al den tid du gav mig.
Sov godt min ven.
Farvel Skygge.