Bekymret kattemor: Yngre kat med ondt i ryggen :( Gode råd? {{forumTopicSubject}}

Vores indendørs hunkat, Tulle, på snart 4 år har fået ondt i ryggen.

Jeg er virkelig bekymret for hende, og føler mig som en dårlig kattemor, over jeg ikke kan hjælpe hende bedre. Måske der er nogle her på KG, som har gode råd eller kan dele erfaringer. Måske jeg bare har brug for at snakkede med andre, som ved hvor meget man holder af sine dyr og kan bekymre sig.

Men det starterede fredag aften (i dag onsdag), hvor hun pludselig kom med en knurren, da hun skulle rejse sig op efter en lur. Vi prøvede at løfte på hende, hvilket hun ikke kunne lide. Så prøvede vi at give hende snacks, hvilket hun spiste. Jeg kunne også lege med hende med en snor, hvor hun løb og hoppede, som hun plejede. Og når jeg redte hende med hendes børste, smed hun sig på gulvet, spandt og ville have mere nus. Vi ville så se tiden lidt an, for det virkede mere til en lettere ubehag (måske mavepine) end reelle smerter. Et par timer efter jamrede hun dog igen, da hun rejste sig, og jeg bestilte en tid til dyrlægen mandag morgen.

Meget tidlig lørdag morgen, blev min kæreste og jeg vækket, fordi hun blev ved med at hvæse af hendes bror og knurre, når han kom for tæt på - hvilket var nyt for hende - og det virkede som om, hun havde fået mere ondt. Jeg ringede til vagtdyrlægen og fik en tid til hende et par timer efter.

Fordi Tulle stadig spiser og drikker normalt. Stadig laver stort og småt i bakken, som hun plejer. Og hun stadig spinder, når hun bliver nusset og redt, og hun kan løbe efter legetøj og klatre op på øverste hylde i deres gulv-til-loft klatretræ, konkluderede dyrlægen, at Tulle nok bare har landet forkert i et spring eller har fået hold i ryggen. Dyrlægen sagde, at Tulle virkede ellers sund og rask, men Tulle reagerede når man trykkede hende på ryggen omkring lænden. Dyrlægen gav Tulle en sprøjte med smertestillende, og så fik vi noget smertestillende (Loxicom) med hjem, som vi skulle give én gang i døgnet i 4 dage. Hvis Tulle stadig havde smerter efter en lille uges tid, skulle vi have en ny tid, så de kunne tage røntgenbillede af ryggen.

Tulle virkede ellers til at være i bedring, men mandag aften virkede det som om, det smertestillende var aftaget og at dét vi havde fået med hjem kun virker smertestillende i ca. 4-6 timer. Jeg har her til formiddag ringet til dyrlægen og bestilt en tid, men vi kunne først få en tid på fredag.
Jeg har tænkt på, om jeg skal ringe til vagtdyrlægen igen i aften, når dyrehospitalet er lukket for i dag, for jeg synes det er længe og vente. Dér synes min kæreste dog, at jeg er en ALT for pylret kattemor og vi godt kan vente til fredag. Hans argument er at vi andre også slår os og får forstuvninger ind i mellem, og det kan tage 1-2 uger før smerterne går over. Det har han sådan set ret i, men jeg synes, det er hårdt at vente, og hårdt at jeg ikke bare kan fortælle Tulle, at hun skal hvile sig og tage det med ro. Selvom Tulle er en indendørs kat, er hun ret aktiv. Hun går konstant efter min kæreste og/eller jeg, leger med fluer, jager sin bror og skal aktiveres med legetøj. Og det behov er der stadig, dog lidt mindre i går og i dag.

I går indrettede vi et værelse med foder, vand, bakke, tæpper, hule og varmepude, hvor vi lukkede hende inde, i håb om at hun kunne finde ro til at hvile sig, og få ro fra sin bror, fordi han kan godt lege ret voldsomt, hvor han hopper op og lander på hendes ryg. Vi havde hende lukket inde i 3-4 timer, og så kunne jeg ikke nænne det længere. Tulle beklagede sig over, at være lukket inde, og hendes bror stod på den anden side og døren, og jamrede mindst lige så højlydt og kradsede på døren. Så vi endte med at have to deprimerede katte, i stedet for en kat der kunne få hvile. Udover dét var Tulle også møg fornærmet på os i tiden efter vi lukkede hende ud.

Jeg har så redt op i et hjørne af stuen med en varmepude, med avispapir henover, fordi hun bedre kan lide at sove på pap og papir istedet for tæpper. Hun ligger på varmepuden ind i mellem, men går stadig meget rundt omkring og hopper op og ned fra møbler.

Jeg synes, det er hårdt, når ens kattebørn har ondt. Jeg er bange for, jeg ikke gør nok, men samtidig vil jeg heller ikke være den “tossede kattedame” der konstant ringer til dyrlægen, så dyrlægen ender med at tage mig useriøs. Jeg er også bange for, at dyrlægen tager fejl, og Tulle fejler noget mere alvorligt, så vi pludselig får af vide, at hun skal aflives.
Skal jeg kontakte vagtdyrlægen i aften eller bør jeg være mere vedholdende med, at holde Tulle lukket inde på et værelse. Eller skal jeg antage, at hun selv kan styre, hvor meget ro og hvile hun har brug for? Hun har været syg, én gang før, for 3 år siden, hvor hun havde lungebetændelse, og der havde hun så ondt, at hun bare lå stille det samme sted, og urinerede og lavede afføring, hvor hun lå. Hun kom hurtigst muligt til vagtldyrægen, selvfølgelig, og fik antibiotika og smertestillende og 9 dage efter, var hun sig selv igen. Så jeg har set Tulle have mere ondt, og set hende komme i bedring, men det gør mig åbenbart ikke mindre bekymret den her gang.

Nogen som måske har nogle gode råd? Eller nogen som har erfaringer med en yngre kat, som har ondt i ryggen, eller slået sig andre steder? Hvor lang tid kan der gå, før en kat er i bedring efter et uheld?