Skal vi have en kat mere? {{forumTopicSubject}}

Vi har en 10 måneder gammel neutraliseret hankat. Han er 3/4 maine coon, indekat, og det var oprindeligt meningen, at vi skulle have to.

Han var 14 uger gammel, da vi fik ham, og kom fra en ret stor kattefamilie. Han var ikke vant til hænder, men det har han fået indhentet her. Jeg går ud fra, at den ændring skyldes, at han i kattefamilien slet ikke havde behov for menneskekontakt.

Sagen er den, at vi ret hurtigt blev i tvivl om, hvorvidt det ville være en god idé at skaffe en legekammerat til ham. Jeg kan ikke forklare det helt konkret, det var baseret på en fornemmelse, jeg fik, da jeg betragtede hans samspil med resten af katte-familien. Det virkede bare slet ikke rigtigt.
Men man skal aldrig lade en overbevisning afholde en fra at gøre det rigtige, så nu må jeg lige spørge.

Han er glad og tilfreds. Vi ser ingen tegn på, at han savner selskab, men han er jo delvis maine coon, og han kan jo stadig have behovet, selvom vi ikke er kvikke nok til at se det.

Der hvor problemet opstår, er når vi går i seng. Han er udpræget nattedyr, hvilket som sådan er ok. Jeg aktiverer ham så meget jeg kan, hvilket har lagt en smule dæmper på det, men jeg har ikke været i stand til at ændre døgnrytmen.

Sagen er, at hvis døren til soveværelset står åben om natten, så er han selvfølgelig derinde, hvilket er enormt forstyrrende. Hvis vi smider ham ud af soveværelset, står han og miaver udenfor døren, meget opsat på at ville ind til os.

Og det er den adfærd, som får mig til at overveje, om vi skal have en kat mere. For tiden sover jeg i stuen, så min mand kan få lukket døren ind til soveværelset og få lidt uforstyrret søvn (ret vigtigt pga. hans job, mit valg).

Når jeg er i stuen, kalder han ikke. Så tosser han bare rundt og brænder energi af i en times tid eller to, hvorefter han lægger sig hos mig og sover. Men jeg vil rigtig gerne tilbage i soveværelset og sove ved siden af min kære mand.

Min tanke er, at det kan løses ved at få en legekammerat til Spook. Dette for at vi kan lukke soveværelsesdøren, men også i forhold til, at han så har selskab om dagen, når vi ikke er hjemme. (for han må nødvendigvis reagere på samme måde der, som han gør om natten).

Min mand mener, at det bare vil give dobbelt så mange problemer, og han overvejer den modsatte løsning, at vi helt skiller os af med spook. Dette ser jeg dog slet ikke som en muligløsning.

Pointen er, at vi skal finde en løsning, vi alle tre bedst kan leve med. Og det kan godt være, der ikke findes nogen universelle sandheder omkring dette, men måske nogen kunne give mig et praj i den rigtige retning?

Vil det fordoble problemerne, eller kan det være løsningen, at skaffe en legekammerat til vores kat?