{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.563 visninger | Oprettet:

Huskatte vs. indavl? {{forumTopicSubject}}

Læste lige den meget lange tråd om killinger fra huskatte vs. racerene katte.

Det der slår mig er opdrætternes forargelse over, at man bare vil avle på "to tilfældige katte", hvor man ikke kender risikoen for arvelige sygdomme.

Men er det ikke sådan at sunde og raske huskatte sjældent har skjulte arvelige sygdomme - er det ikke netop noget der hører til i race-verdenen? I skriver jo selv, at I ved, hvad I skal teste for, fordi det er racespecifikt.

Fordi mennesket har grebet ind i naturen og fremavlet specifikke karakteristika, har man så også fået overrepræsentation af bestemte arvelige sygdomme med i købet. At gode opdrættere så er meget opmærksomme på at undgå dette i deres opdræt er jo godt - men det ændrer da ikke på det faktum, at det er et problem, der udspringer af selve "forædlingen".

Jeg læste for eksempel på en persons profil herinde, at vedkommende ligefrem satser på polydactyle katte i sit opdræt. Det er katte med for mange tæer???

At bevidst fremavle katte med genetiske defekter eller fx. så flade snuder at de har svært ved at få vejret, fordi det ser sødt ud, er for mig da meget mere forargeligt end, at en ansvarlig katteejer ønsker at få et kuld killinger med sine to sunde og raske huskatte?

Forstår og tilslutter mig til fulde kommentarer vedr. ansvarlighed (det er der vist ikke uenighed om i "de to lejre") - har bare lidt svært ved at følge logikken i, at man kun bør lave killinger på racerene katte på grund af risikoen for genetiske defekter så som arvelige sygdomme - øh nej, så burde man da netop kun lave totale rundkørsler med fuldstændigt blandede gener som naturen havde tænkt det skulle være?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Huskatte vs. indavl?
  • #3   6. jan 2008 Annika, er vist for træt til at deltage ret meget, men vil bare lige sige at polydactyle katte ( typisk MCO ) ikke er noget som opdrættere har fremavlet, de har skam fandtes naturligt. Det er normalt slet ikke til gene for katten ( man mente engang at de var de bedste til at fange rotter på skibene, derfor bliver de også kaldet rottekatte ), og nogle finder det det super charmerende, og vil gerne forsøge at bibeholde det, derfor de avler bevidst... :o) .

    Nu vil jeg sige godnat...


  • #4   6. jan 2008 Annika, jeg har samme tanker.

    Forøvrigt synes jeg ikke, at det er mennesker der skal "lave" katte. Jeg bryder mig faktisk ikke om, at mennesker bestemmer, hvem der skal parre sig med hvem (men det er nok bare mig... og måske også OT her).


  • #6   6. jan 2008 Nu provokerer jeg lige lidt her, nu nogle bringer mennesker ind i samtalen. Men er det i teorien ikke det vi gør når vi udvælger os en egnet far til vores barn...??
    Udvælger de kvaliteter vi vil videreføre til de næste generationer og prøver at fremelske de gener vi finder bedst egnet...??
    P.S. vi kan desværre ikke bruge udtrykket at den stærke overlever om vores kæledyr. >Som teknologien vinder frem får vi også andre behandlings og fodrings muligheder. DVS de svage kan rent faktisk overleve og videreføre gener, vores samfund er hverken for os eller vores kæledyr bygget på "jungleloven" længere, det ville være utopi at tro i vores samfund at denne regel ville kunne reagere blandt "tamme" dyr.
    Bare lidt filosofiske tanker fra endnu en træt deltager som ikke vil tage dette standpunkt, men blot deltage i en interessant debat.


  • #7   6. jan 2008 **er det i teorien ikke det vi gør når vi udvælger os en egnet far til vores barn...??**
    Næ, det samme er det da ikke, for der er da forhåbentlig ingen kvinder, der bliver "sendt til parring" som det vist hedder.



  • #8   6. jan 2008 Nej, men VI vælger selv, ligesom VI vælger for katten.
    Det er os der er "kontrollanten" over situationen, både for os selv og for vores katte.


  • #9   6. jan 2008 Næ her hos os mennesker tar tåbeligheder over så som forelskelse.....altså man er ligeglad med div arvelige sygdomme, højde, skelende øjne osv....hehe

  • #10   6. jan 2008 Netop. VI vælger selv. Vi vælger for katten. Altså katten vælger ikke selv. Og det er dét, jeg ikke bryder mig om.

    Det er ikke alt, vi mennesker skal kontrolere (min mening) og vi KAN heller ikke, selv om vi prøver.


  • #11   6. jan 2008 Det er rigtigt, vi har følelserne som spænder ben for os. Men forelskelsen har da tit lagt sig når man vælger at viderbringe generne, og der er da bestemt kvaliteter hos modparten man kikker efter for at se om han er egnet materiale som fader. Måske til tider ubevidst. Kan ske man forelsker sig i netop det der udstråler egnet gen materiale, måske det er det som er afgørende for om man rent faktisk forelsker sig i et andet menneske...??
    Jeg er afsindigt overtræt og skal have 8 timer til på job he he


  • #13   6. jan 2008 Men men men, hvis vi så kommer tilbage til udgangspunket, racekatte vs huskatte, mange huskatte ejere bringer da også selv sin hunkat til parring hos en de gerne vil have killinger med, det er samme ideologi, de tænker måske sød farve og flot udtryk hvor med race kattene er det en anden selektion der finder sted. Hovedsagen og hovedpunktet i det ehr er vel at selektionen rent faktisk finder sted, uanset kriterierne.

  • #14   6. jan 2008 Men hvis vi går tilbage til den rigtige beslutning, ja så er det den stærkes overlevelse hvilket menneske i forvejen har grebet ind overfor ved at tæmme dyr.
    Et dyr vil naturligt parre sig med den stærkeste artsfælle, men da vi har selekteret i hvad der skal overleve og slippes ud, så fratager vi jo allerede der dyret det frie valg.


  • #15   6. jan 2008 Et dyr parre sig ikke med den stærkeste artsfælle, men de stærkeste overlever

  • #16   6. jan 2008 De stærke kæmper de svage hanner væk og vinder hunnens gunst. Men vi har selekteret i hvilke hanner der slipper løs som fertile.

  • #17   6. jan 2008 Der er ikke mange argumenter i jer folkens ;o)

  • #18   6. jan 2008 Må lige fortælle, at jeg aldrig har kendt anerne til nogen af de katte, jeg har haft, og alle mine katte har været fiiiiine, sunde og raske. Og dem jeg har nu er ditto. Kommer der så arvelige sygdomme, ja, så må det være sådan, jeg vil blive ulykkelig, men så tager jeg det med.

    Jeg kan ikke se andet, end at mine kattes mødre har udvalgt så aldeles uuudemærkede fædre, det kunne ingen mennesker have gjort bedre smiley Mine katte er perfekte og fuldstændig som de skal være smiley

    (Forresten synes jeg da også, jeg har hørt om syge racekatte, selv om der er blevet testet og regeret).
    Jeg synes da at man skal teste, hvis man endelig bestemmer over hvem, der skal parre sig med hvem. Og det er vel egentlig også det Annika siger - at det er specielt nødvendigt netop med racekatte: **Fordi mennesket har grebet ind i naturen og fremavlet specifikke karakteristika, har man så også fået overrepræsentation af bestemte arvelige sygdomme med i købet. At gode opdrættere så er meget opmærksomme på at undgå dette i deres opdræt er jo godt - men det ændrer da ikke på det faktum, at det er et problem, der udspringer af selve "forædlingen".**


  • #19   6. jan 2008 Heidi , gu er der argumenter i os smiley men fingrene kan jo da ikke følge med, når man har en fed kat til at ligge halvvejs hen over ens arm. Og skal jo også lige læse, og forstå hvad folk skriver. smiley

  • #20   6. jan 2008 Jeg har oplevet en racekat hvor jeg fuldt kendte anerne, den var fin sund og rask. Men det er stadig ikke et argument men en enkelt historie der ikke belyser en helhed.
    Og hvordan ved man at der ikke er "skjulte fejl og mangler" på en huskat hvis man ikke søger efter dem?
    Man ved ikke om en stor del har PKD eller lign, for der er ikke lavet et studie i dette, måske hvis man scannede alle huskatte ville man finde noget foruroligende og forbavsende.?
    Det er alt sammen gætterier og filosofier, lige som mine andre indslag.


  • #21   6. jan 2008 Heidi *

    Det kræver at der er flere hanner på samme tidspunkt


  • #22   6. jan 2008 *gg* Giv den et klap fra mig så giver jeg lige rapport og vender tilbage til diskussionen.

  • #23   6. jan 2008 Ja men derfor mener jeg også vi allerede der har selekteret ved kun at "påføre" området en fertil han. Dermed begrænser vi selektionen

  • #24   6. jan 2008 Taler vi nu om indekatte? Jeg mener udekatte...

  • #25   6. jan 2008 Jamen man kan ikke vide om der er skjulte fejl og mangler på en huskat. Det jeg siger er, at jeg så bare er villig til at tage det med, hvis der skulle dukke arvelig sygdom op.
    Selv om jeg bliver knust, når mine katte dør (og det gør katte jo da alligevel på et tidspunkt - det er ikke alt vi kan forsikre os mod) så foretrækker jeg at leve med denne risiko.



  • #26   6. jan 2008 ... risiko for arvelig sygdom (hvis det ikke fremgik smiley

  • #27   6. jan 2008 Nå, nu tror jeg sørme folk er gået i seng - måske jeg skulle gøre det samme.... (3.44 pyha da)

  • #28   6. jan 2008 Anne- vi styrer også til dels udekattene ved at vi selekterer hvem der bliver sat fertile ud i det fri.

  • #29   6. jan 2008 Jeg ser frem til at læse kommentarer fra de, som avler killinger så fladsnudede, at de har svært ved at trække vejret, blot fordi det ser sødt ud...

    Jeg er faktisk mest forarget over at læse det (ovenstående) som et argument.

    Ja, og ligeledes med de polydactyle katte, der er jo en grund til, at det også kaldes en rottekat...

    Og jo, jeg er meget tryg ved at opdrættere får killinger, da de er underlagt regler, som ganske almindelige mennesker der får lyst til at få killinger, ikke er.




  • #30   6. jan 2008 Nå, ja glemte lige overskriften..huskatte vs. indavl, nu er det jo sådan, at man med en stamtavle i hånden kan se, hvorvidt der er tale om indavl, hvilket man ikke kan om fritløbende huskatte, hvor sandsynligheden for indavl alt andet lige er meget større, da der jo heldigvis efterhånden ikke er så mange, der lader fertile katte færdes frit....





  • #31   6. jan 2008 Dybt enig med opretteren af tråden

  • #32   6. jan 2008 Heidi: "Det er rigtigt, vi har følelserne som spænder ben for os. Men forelskelsen har da tit lagt sig når man vælger at viderbringe generne, og der er da bestemt kvaliteter hos modparten man kikker efter for at se om han er egnet materiale som fader. Måske til tider ubevidst"

    Det var da den værste gang ævl jeg til dato har hørt. Min kæreste har de mest ringe gener man kunne tænke sig, kræft, gigt, hjerteproblemer og sikkert mere til. Så ham skulle jeg fravælge som far til mine børn? Hvorfor? Han er jo stadig den jeg elsker, uanset hvor dårlige aner han så bringer med sig. Men jeg har aldrig i mit liv hørt om nogen der opvejer sin kærestes gener for at få den perfekte parring til deres lille baby? I så falde vil jeg gyse og synes det er det mest modbydelige jeg længe har hørt.


  • #33   6. jan 2008 jeg kan heller ikke rigtig se problemet i at man parrer en kat med en af en anden race, men jeg lavede en annonce for et par dage siden om at jeg søgte en maine coon han til mine to katte, ikke sagt de skal parre sig, men folk lød alligevel forarget over at jeg kunne finde på at planlægge at lave ikke ren-racede katte. der er da også mange der ønsker en kat der er blanding af perser og en maine coon (personligt synes jeg at de er utrolig smukke da det i mange tilfælde giver en "perser" med lidt spidsere snude og længere hale osv.) eller en maine coon og en norsk skovkatte får jo også de gode gener de begge har.

    men jeg har nærmest opgivet håbet om at få en maine coon uden den er sterilliseret hvis jeg ikke gider give 10.000 for en avls kat som ikke engang skal bruges til avl (naturen skal bare gå sin egen vej, men mine katte er på p-piller) men måske får lov at parre den ene en gang.


    men jeg vil så sige at mange katteopdræt laver så mange kuld på kryds og tværs at kattene bliver temmelig svage, da det eneste det går ud på er gode gener osv. har selv set et par eksempler, men vil ikke hænge nogle opdræt ud så det vil jeg ikke kommentere videre på.

    og ang. polydactyle der er jo et par opdræt i dk der faktisk avler bevidst for at få den "fejl" på kattene. det synes jeg er temmelig underligt.


  • #34   6. jan 2008 Hold da op, hvor fordomme luftes i denne tråd. For mig er det yderst mærkværdig læsning, at man går efter opdrættere, som jo er underlagt regler, når de får killinger og i øvrigt for, hvor mange de må få.

    Og til dig Lisa, hvis dine hunkatte ikke skal have killinger, så skulle du tage at få dem neutraliserede, det har de bedst af. Og 10.000 kr for en avlskat, som ikke engang skal bruges til avl, det er dog det mest underlige, jeg har hørt længe. Hvis den ikke skal bruges til avl, kan du jo købe en kælekat, de er nemmere at komme i nærheden af. Men entten er kattten til avl eller kæl, det er jeg sikker på, at opdrætteren vil sikre sig også selvom det kun drejer sig om et enkelt kuld.



  • #35   6. jan 2008 hvis i ikke mener at indavl finder sted hos huskatte så tro om - her er ingen kontrol med oom far parrer datter osv.og nej - i det fleste tilfælde går det godt - men så tag ex ud på en rideskole hvor det er de samme 10 katte der ligger til grund for "familien" og fortæl mig så om ikke der er nogle af dem der ikke er helt som de skal være.
    bare fordi en hankat er skeløjet, har underbid, sternum eller andet - så kan han jo godt være den stærkeste - og dermed få lov til at parre alle hunnerne - søstre, mor, tanter osv.

    men når det er sagt - så vil jeg da også sige at jeg førhen ikke kunne se problemet i blandingskillinger- men efter at have fået en syg en af slagsen fra en BYB'er- og set på udstilling hvordan de skal være - og hvor meget arbejde der ligger bag- så vil jeg gerne betale for en stamtavle kat.

    men problemattiken med ex. perserens snude er man jo så også blevet opmærksomme på og gået væk fra igen - og den slags skete jo også med ex. boxeren, eller hvad med de der belgiske blåhvid køer der ikke kan føde normalt ? og sig mig så - for nu at røre ekstra i myretuen - hestepiger - hvordan forgår det med heste ?
    er det ikke ca det samme : to heste med pairer - nøje udvalgt = dyrt føl - to tilfædige krikker der er søde =billigt føl ?


  • #36   6. jan 2008 Nu er der efterhånden tæsket så meget i det her emne, så jeg forstå slet ikke det skal op igen igen igen.

    1. Huskatte vs. Indavl.
    Hvad ind i H****** er det for en overskrift? Helt reelt tror jeg der er langt lavere "indavlsprocent" i racekræ end der er i huskatte, da vi med en stamtavle i hånden kan se, hvilke forfædre der ligger bag. Det kan i med huskattene sgu ikke.

    2. At fremavle katte med defekter som flade snuder at de har svært ved at få vejret.
    Tror i ikke, at de var strittet om, hvis de ikke kunne få vejret? Hvad med de befolkningsgrupper, der har flade næser. Ville de så ikke også dø fordi de ikke kunne få vejret? Hvis i endelig SKAL disse racer, så undersøg først, om det reelt ER et problem.

    3. risikoen for genetiske defekter så som arvelige sygdomme ..
    Tror i det kun er racekatte, der har genetiske defekter? Næh du. ALLE racer - huskatte såvel som racekatte - kan have defekter, men det tænker i garanteret ikke over, når i disser løs på vores forfærdelige racekræ.

    KORT OG GODT. Undersøg for hunde da, inden i disser til højre og venstre


  • #37   6. jan 2008 Heidi: "Det er rigtigt, vi har følelserne som spænder ben for os. Men forelskelsen har da tit lagt sig når man vælger at viderbringe generne, og der er da bestemt kvaliteter hos modparten man kikker efter for at se om han er egnet materiale som fader. Måske til tider ubevidst"

    Det var da den værste gang ævl jeg til dato har hørt. Min kæreste har de mest ringe gener man kunne tænke sig, kræft, gigt, hjerteproblemer og sikkert mere til. Så ham skulle jeg fravælge som far til mine børn? Hvorfor? Han er jo stadig den jeg elsker, uanset hvor dårlige aner han så bringer med sig. Men jeg har aldrig i mit liv hørt om nogen der opvejer sin kærestes gener for at få den perfekte parring til deres lille baby? I så falde vil jeg gyse og synes det er det mest modbydelige jeg længe har hørt. Nu er det faktisk sådan at det er korekt at vi vælger efter hvordan vi synes vores børns far skal være og se ud og leder efter gode gener..
    Det er bevist i et forskning projekt for ikke så længe siden.. det er ikke altid bevist men vi gør det og det ligger i vores natur.


  • #38   6. jan 2008 Maria F. Hvis jeg (eller min mand) havde en arvelig defekt, ville jeg nok overveje en ekstra gang, om det var en jeg ville viderebringe til mine børn.

  • #39   6. jan 2008 forstår ikke helt hvorfor det er et problem at vi tester for sygdomme. jeg vil da nærmere sige at vi er heldige fordi vi netop ved hvad vi skal teste for inde for vores race man med en huskat/blandingskat aner man simpelthen ikke hvad man skal teste for.

    hvor mange har ikke hentet deres kat gratis på en gård og som kira siger så er det en stor familie forsamling af indavl på indavl.


  • #40   6. jan 2008 Natascha nu er alkoholisme altså noget andet end f.eks. dårligt hjerte. Hvis du havde arveligt dårligt hjerte, hvor du gang på gang røg på sygehuset, havde smerter og havde problemer med at klare almindelige ting såsom at støvsuge/rydde op/handle ind/...osv. ville du så ikke tænke, om det var så meget værd at give et barn? Du skal tænke på at barnet kan få nøjagtig samme lidelser som dig.
    Alkoholisme kan der jo gøres noget ved HVIS alkoholikeren er indstillet på det.

    Jeg vil mene det var egoistisk at sætte et barn i verden, hvis man på forhånd vidste at chancerne for at barnet får nogle svære lidelser er tilstede. Så ville jeg hellere undersøge muligheden for adoption og derved undgå at sprede mine dårlige gener.


  • #41   6. jan 2008 Nej men det er jo det vi (lede?) opdrættere vil undgå, og helt ærligt så er jeg af samme mening mht. kat. Hvis katten har en dårlig defekt vil jeg hellere tage den ud af avl, fremfor at "producere" syge killinger, sælge dem til glade kælekatskøbere som så går hen og får en ubehagelig overraskelse.

  • #42   6. jan 2008 Som jeg også skrev tidligere, ville jeg overveje en ekstra gang, om det er en defekt jeg vil viderebringe i mine gener. Er det en ekstra finger er det jo ikke livstruende, men er det en anden og mere skrøbelig (livstruende) lidelse, vil jeg IKKE viderebringe den videre

  • #43   6. jan 2008 Ja, jeg er jo så biologi-aspriant.
    og mener at vi har mindre kontrol over det der med forelskelse osv osv end vi lige går og tror.
    Mener også at vi som mennesker vælger efter nogle overlevelses og succes kriterier som dyrene gør. ;o)


Kommentér på:
Huskatte vs. indavl?

Annonce