Lykke trods ulykke {{forumTopicSubject}}

Hejsa

Jeg vil gerne fortælle en lille historie fra i dag som har berørt mig dybt.
Sagen var den, at vi havde solgt en af vores killinger til et vennerpar, de var forelsket i lille Medusa fra første øjenkast, og måtte bare eje hende!
Medusa har altid været en lidt mindre killing end de andre, men hun har aldrig haft behov for at blive støttefodret ( har afvist hver gang) og har taget lidt på hver dag, omend ikke så meget som de andre, men hun virkede til at trives.
Vores vennepar fik hende hjem da hun var fyldt de 12 uger, og hun faldt lynhurtig til og legede med de andre katte, puttede i sengen spiste med ved bordet, altså virkede hun dybt tilfreds.
2 uger efter fik hun et elipsei ligende anfald ( her fik jeg lidt dejavu, da dette er sket for en af vores solgte kastrater, de var dog ikke beslægtede på nogen måde) Hun kom til dyrlægen hvor hun blev undersøgt uden anmærkninger, samt fik noget stesolid, og så skulle de holde øje med hende, samt aftalte de med dyrlægen at de skulle ringe hver 2-3 dag for at fortælle hvordan det gik med hende.
Medusa har haft problemer med førligheden i bagpartiet bagefter, dog havde dyrlægen sagt at dette kunne skyldes "efterveer" fra anfaldet. Medusa var så i fredags til kontrol, hvor dyrlægen faktisk mente hun havde en hjerneskade, måske medfødt(?) Dette har været et hårdt slag for alle parter, og jeg havde usigelig ondt af dem, de vil nu prøve med en behandling, da dyrlægen mente at hvis hun ikke får det værre end nu, vil hun kunne få et ok liv, selvfølgelig skal der tages hensyn til bette pigens livskvalitet!
Vi har selvfølgelig tilbudt dem pengene tilbage eller en killing, da uanset hvordan det kommer til at gå med Medusa, vil hun nok ikke blive gammel.
Vi havde en sidste pige i kuldet, som vi selv skulle beholde, men pga forkert farveudviklingvalgte vi at sætte hende tilsalg i sidste uge. vores venner blev tilbudt hende samtidig.
De ringer så i dag, og spørger om de må få Fharina vores killing ned, de syntes Medusa virkede lidt trist og ensom på trods af de andre katte, de fortæller mig at de vil gøre alt for MEdusa, og håber at søsteren kan give lidt livskvalitet til Medusa, i den tid hun må få ( alt efter hvordan det går fremad med hende) og så ville de selvfølgelig beholde Fharina hvis det skal gå ned af bakken med medusa.
Vi vælger selvfølgelig at sige ja, der er ingen steder jeg heller ville vælge end vores venner til vores killinger MEn jeg siger dog til dem at de nok ikke skal forvente at killingerne kan huske hinanden...det er næsten 4 uger siden de blev skildt.
Jeg køre ned med Fharina i dag, og i kan tro de kunne huske hinanden!!! Medusa kravlede med det samme ind til Fharina hvor de begyndte at slikke hinanden, og rigtig putte 10 min efter kravler de ud og fharina begynder at undersøge huset, stærkt efterfulgt af medusa der lapper kærligt til hende en gang imellem, som skiftevis besvarres med et slik eller et kærligt lap igen. de er ligesom 2 tvillinger at se på! Medusa begynder at lege og du kan se i hendes øjne at der er tændt lys igen, hun har stort set ikke leget siden anfaldet. Mad har hun været lidt problematsisk med siden anfaldet også, hun ville gerne hendes menneskevenner hjalp eller sad ved hende når hun skulle spise, men nu skal hun altså også spise når Fharina skal!!
Vi stod alle sammen og kiggede lamslået på killingernem, og pludselig udbryder manden ( stor og stæk militær mand) i gråd, at sådan har de ikke set Medusa siden anfaldet, hvorefter vi andre også måtte knibe en tåre
Om det vitterlig kommer til være posetiv for medusas bedring må tiden vise, men jeg er meget mere fortrøstningsfuld end før, og er så berørt af denne hengivenhed samt kærlighed imellem 2 killinger! Jeg er stadig umådelig ked af det på vores venners vegne,samt medusas men jeg så bestemt også glæden i deres øjne igen i dag, for som damen siger hun tænker på medusa dag og nat og hvordan det skal gå hende, men som hun siger nu, hun er ikke i tvivl om uanset hvor kort tid medusa måtte have, så er det livskvalitet den tid hun end måtte få


Undskyld det blev lidt lang Men hvor kan der bare være fantastiske kattemennesker der ude